Debat

V om ny EU-kræftplan: Gold moralisme ændrer ikke adfærd

EU-Kommissionens nye plan for forebyggelse af kræft indeholder gedigne fejlskud. En moraliserende tilgang ændrer ikke borgeres adfærd. Kræft skal forebygges med det, vi ved, der virker, skriver Linea Søgaard-Lidell.

EU-Kommissionen burde lade sig inspirere af danske tiltag på alkoholområdet i deres nye kræftplan, skriver Linea Søgaard-Lidell (V). 
EU-Kommissionen burde lade sig inspirere af danske tiltag på alkoholområdet i deres nye kræftplan, skriver Linea Søgaard-Lidell (V). Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Linea Søgaard-Lidell
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kræft er en afskyelig og snigende sygdom, og derfor er det godt, at vi i EU vil støtte kampen mod den. Hvordan man vil gøre det, har EU-Kommissionen netop offentliggjort i en ”Cancer Plan for Europe”, og selvom den rummer nogle glimrende forslag, så rummer den desværre også nogle gedigne fejlskud.

Jeg er helt enig i, at vi skal investere mere i kræftforskning og gøre det muligt at udnytte sundhedsdata bedre, og så er det naturligvis helt afgørende at forebygge frem for at behandle.

Vi skal tilskynde borgerne til at handle fornuftigt, både når det gælder deres forbrug af alkohol, tobak og de typer fødevarer, som kan medvirke til at udvikle kræft. Så langt har EU-Kommissionen ret.

Men desværre er nogle af Kommissionens forslag lidt for moralistiske og dogmatiske.

Borgerne skal kunne se logikken
Når EU begynder at diktere, hvilke fødevarer vi bør indtage, så står jeg af.

Det er en god idé at bekæmpe overvægt, som ellers kan være medvirkende til kræft. Men skal vi af den grund bekæmpe fedt? Olivenolie er for eksempel særdeles fedt, men ganske udmærket for sundheden. Og selvom sukkerfri sodavand ikke indeholder mange næringsstoffer, er spørgsmålet, om man decideret kan kalde det usundt eller skadeligt.

Kommissionen vil overveje at bruge afgifter for at fremme sunde fødevarer. Men her bør man huske, at Danmark har nogle meget dårlige erfaringer med en fedtafgift, som var umulig at administrere. Og når Kommissionen decideret taler om at begrænse reklamer for usund mad, bliver spørgsmålet i praksis: Er en burger usund? Er et stykke mørk chokolade usundt?

Desværre risikerer EU’s gode hensigter at stå i vejen for praktiske resultater. For når det gælder forebyggelse, er det helt afgørende, at borgerne kan se logikken. Ellers er det bare slag i luften.

Træk på erfaringer frem for moral
Når det gælder om at regulere alkohol og tobak, er der mere fornuft i EU-Kommissionens udspil. Her kender vi mange af de skadelige virkninger ved produkterne, og derfor skal vi helt bestemt sætte regler på for at begrænse de skadelige effekter.

Kommissionen foreslår blandt andet at indføre flere advarselsmærker på alkohol og flere begrænsninger i forhold til unge. Her skal vi tænke os grundigt om. Den gode hensigt om at forebygge kræft skal ikke bruges som et dårligt påskud for at moralisere helt generelt.

Kort sagt: En fornuftig udogmatisk tilgang virker bedre end gold moralisme.

Linea Søgaard-Lidell (V)
Medlem af Europa Parlamentet

Lad os trække på de gode danske traditioner for skadesreduktion. I Danmark har vi gennem over 100 år ”puffet” forbrugerne i fornuftig retning. Vi har for eksempel sondret mellem forskellige typer alkohol. Vi har gjort det dyrere at købe hård alkohol end at købe mild alkohol. Vi har haft strengere regler for brændevin end for øl. Derfor er aldersgrænsen for køb af øl sat til 16 år - og dermed lavere end aldersgrænsen for køb af hård alkohol, som er på 18 år.

Senest har Danmark tilladt, at øl må kaldes alkoholfri, hvis procenten er under 0,5. Det har muliggjort flere gode varianter, og på den baggrund udgør alkoholfri øl i dag en langt større andel af forbruget. Kort sagt: En fornuftig udogmatisk tilgang virker bedre end gold moralisme.

Læs også

Samme logik gælder i forhold til tobak og nikotin. Ingen bør bruge den slags produkter, navnlig ikke unge. Alle burde stoppe med det samme. Men det er ikke realistisk.

Så hvis endelig folk bruger tobak og nikotin, er det bedre, at de bliver tilskyndet til at ryge markant mindre – og at de bliver tilskyndet til at skifte hen mod røgfri tobaks- og nikotinprodukter, hvis de ikke stopper helt. Også her bør vi følge en strategi om skadesreduktion. Vi kan redde mange liv alene ved at fjerne røgen – det viser erfaringer fra Sverige.

Indsats skridt for skridt
Hvorfor ignorerer EU-Kommissionen de gode erfaringer med at forbedre kræftindsatsen skridt for skridt? Hvis vi bilder os ind, at vi kan opnå det perfekte med det samme, kommer vi ikke til at opnå nær så meget, som vi egentlig kunne med en langsigtet strategi.

Det er et godt formål at bekæmpe kræft. Derfor burde vi bruge de effektive og videnskabeligt underbyggede metoder frem for at bruge den vigtige dagsorden til at fremme et væld af mindre vigtige politiske kæpheste.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00