Valg i Polen: Regeringens hadekampagner og oppositionledererens opfordring til boykot - det bliver ikke mere farligt

Kritikken fra pensionerede generaler prellede af på forsvarsminister Mariusz Blaszczak. Generalerne forklarede ellers, at Nato almindeligvis mister tiltroen til lande, hvis regeringer går og afslører tophemmelige beredskabsplaner, blot fordi der er valg. Planerne blev i øvrigt forberedt, mens Lov og Retfærdigheds partiformand Jaroslaw Kaczynski var premierminister og hans nu afdøde tvillingebror, Lech Kaczynski, var præsident.

Blaszczak mente, at Tusks parti blot ”ærgrer sig over, at vi har afsløret deres planer om at overgive halvdelen af Polen til fjenden… I tilfælde af en konflikt, forventes den polske hær at kæmpe for hver meter af vores territorium og for hvert menneskeliv."

Tusk: femte-kolonne-landsforræder - Lov og Retfærdighed: nationens og alle polakkers beskytter.

Påstanden bliver godt bakket op af stats-tv, TVP, der ifølge Reporters Without Borders er regeringens propaganda-apparat.

På den ene side gør TVP meget ud af at vise partiformanden, premierministeren og forsvarsministeren besøge polske tropper, mens de fortæller om de stærkt øgede militære udgifter.

Forbilledet er klart ungarsk. Viktor Orbán har længe afholdt meget dyre folkeafstemninger med meget ledende spørgsmål 

Vibe Termansen
Historiker, forfatter og journalist

På den anden side fylder de dagligt sendefladen med negative indslag om Donald Tusk, ledsaget af gamle, lidet flatterende billeder:
Tusk, der griner, mens han sælger polske statslige virksomheder til udlandet. Tusk, der trykker Vladimir Putins hånd. Tusk, der fjerner grænsebeskyttelse, åbner en ladeport for illegale immigranter og slesker for EU-ledere. Tusk, der ikke engang selv tror på, at han kan blive premierminister igen. Tusk som tysker. Og billeder af Tusk sat op ved siden af billeder af Adolf Hitler og Josef Stalin.

Med sådan nogle venner skulle det jo ikke være nogen sag at vinde endnu et valg. Men der er jo lige dét med de sidste par procent af stemmerne, der kan sikre Lov og Retfærdighed flertal for tredje gang.

Mobilisering af vælgere

De to sider i polsk politik (og i det polske samfund) står så stejlt overfor hinanden, at samarbejde er omtrent så sandsynlig som en invasion af spaghetti-monstre fra en anden galakse. At vinde stemmer fra den anden side er i samme liga.

Den mest oplagte mulighed, både for regeringen og oppositionen, er mobilisering af de vælgere, der sympatiserer med dem, men som ikke stemmer. Lykkes det at mobilisere dem, kan valget vindes.

Det er i dét lys, man skulle se den ”March for en million hjerter,” Donald Tusk havde indkaldt til i Warszawa søndag 1. oktober. Og det er i dét lys, man skal se regeringens folkeafstemning samme dag som parlamentsvalget.

Forbilledet er klart ungarsk. Viktor Orbán har længe afholdt meget dyre folkeafstemninger med meget ledende spørgsmål om emner, hvor det var bekvemt at kunne foreholde kritikere derhjemme, men særligt i EU, at han skam bare følger folkets vilje. Demokrati, I ved.

Tusk vil boykotte afstemning

I august, da de fire spørgsmål blev offentliggjort, opfordrede Donald Tusk til at boykotte folkeafstemningen. ”Jeg erklærer højtideligt denne folkeafstemning for ugyldig. Den er ugyldig i ordets dybeste og bredeste betydning.” 

Det gav Morawiecki en kærkommen lejlighed til at kalde Tusk for u-demokratisk: ”Dette er, hvad demokrati handler om – at give folk mulighed for medbestemmelse. Et oppositionsparti som PO [Donald Tusks Borgerplatformen], der ikke ønsker en folkeafstemning, er faktisk en udemokratisk opposition,” sagde han, hvorefter han ikke var for fin til at antyde, at Tusk slet ikke er polak, men tysker: ”… og hr Tusk, du kan ugyldiggøre en folkeafstemning i Tyskland.”

Tusk: tysk og udemokratisk – Lov og Retfærdighed: polsk og demokratisk.

Det er nu ikke helt let at følge Tusks opfordring til at boykotte folkeafstemningen 15. oktober. Det vil kræve, at den enkelte vælger nægter at modtage stemmesedlen i valglokalet OG får de valgtilforordnede til at notere, at vedkommende har nægtet at modtage den.

Det er ret meget at bede den enkelte vælger om, og helt klart til Lov og Retfærdigheds fordel.

Til gengæld er folkeafstemningen kun gyldig, hvis 50 procent stemmer. Det taler til oppostionens fordel. Men sætter dem samtidig i et dilemma: at håbe på, at folk bliver hjemme til et valg, er ikke bare at kaste håndklædet i ringen, det er faktisk udemokratisk.