Debat

Velfærdsturisme bør inkluderes i kommende EU-aftale

DEBAT: Regeringen skal tage spørgsmålet om velfærdsturisme op i den kommende EU-aftale, så der kan komme en bred aftale, der sikrer en tæt sammenhæng mellem rettigheder og pligter, skriver Anne E. Jensen (V).
Foto: Facebook
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne E. Jensen (V) 
Medlem af Europa-Parlamentet

Europa-Kommissionen fremlagde for nyligt en rapport om EU-borgernes brug af sociale ydelser som et svar på den voksende debat i en række lande om velfærdsturisme i EU.

Rapporten afviser, at der er et problem med velfærdsturisme. Mobiliteten over grænser i EU er meget lav, og de borgere, der rejser fra et land til et andet, gør det for at søge arbejde. 

Rapporten bekræfter også resultatet fra andre undersøgelser, herunder fra OECD: At indtægterne fra EU-borgere, der søger arbejde i et andet EU-land, langt overstiger udgifterne til sociale ordninger som børnepenge, studiestøtte og dagpenge. Der er altså tale om en overskudsforretning for værtslandet.

Så vidt så godt. Dermed kan man sige, at debatten om velfærdsturisme er ude af proportioner og ude af trit med virkeligheden.

Men Kommissionens rapport drejer sig jo om, hvorvidt borgerne rejser til et andet land med det ene formål at hæve velfærdsydelser i det nye og ofte rigere land. Og det sker ikke.

Fakta

Deltag i debatten!¨

Send dit indlæg til [email protected] 

Tæt sammenhæng mellem rettigheder og pligter
Den frie bevægelighed er for borgere, der søger arbejde, og som bidrager positivt til værtslandets økonomi. Og når en række lande oplever voksende frygt for velfærdsturisme, bunder det i en frygt for, at arbejdende EU-borgere fra andre lande får en masse rettigheder uden at bidrage tilsvarende til samfundet. Det er altså et spørgsmål om, hvorvidt man synes, at systemet er fair, og om der i fremtiden vil være et økonomisk problem.

Der skal være en tæt sammenhæng mellem rettigheder og pligter. Det kan føles urimeligt, hvis kravene til optjening af f.eks. arbejdsløshedsdagpenge er meget forskellige fra land til land, og EU-borgere fra andre lande får en lettere adgang end danskere til de to års dagpengeret.

Når en række lande oplever voksende frygt for velfærdsturisme, bunder det i en frygt for, at arbejdende EU-borgere fra andre lande får en masse rettigheder uden at bidrage tilsvarende til samfundet.

Anne E. Jensen (V)
MEP

Den frie bevægelighed skal fortsat være et gode 
Det er sådanne samspil mellem systemerne, man er nødt til at se på. Det er sådanne spørgsmål, Kommissionen og medlemslandene må forholde sig til og undersøge nøje, inden det går hen og bliver et reelt problem. Den frie bevægelighed for arbejdskraften er et stort gode, og vi skal alle sammen kunne blive ved med at se det som et gode.

Det gælder også i Danmark, hvor regeringen bør arbejde for at sikre et dansk system, hvor der er en balance mellem rettigheder og pligter for alle arbejdstagere - danske som udenlandske.

Af den grund gentager jeg gerne Venstres klare budskab: Regeringen skal tage spørgsmålet om velfærdsturisme op i den kommende EU-aftale, så vi kan få en bred aftale om, hvorledes tingene skal tackles.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne E. Jensen

Formand, Danske Sømands- og Udlandskirker, EU-koordinator, TEN-T korridoren fra Østersøen til Adriaterhavet
cand.polit. (Københavns Uni. 1978)

0:000:00