Velfærdsturisme: Vildledning eller vejledning?

For at kunne opnå status som vandrende arbejdstager og dermed ret til børnetilskud og andre sociale goder skal en person ifølge EU-domstolens praksis udøve et arbejde, der har reel og faktisk karakter.

Peter L. Vesterdorf
Lic. jur

Af Peter L. Vesterdorf
Lic. jur

Det kan i almindelighed betale sig at vende skråen, før man tager stilling. Det gælder også i den aktuelle politiske debat om såkaldt velfærdsturisme, der er baseret på en mistanke om, at borgere fra især de fattige østeuropæiske EU-lande kommer til Danmark for at misbruge vores sagnomspundne velfærdssystem. Det er p.t. især børnetilskud (børnecheck eller børneydelse), det drejer sig om.

Det misbrugte begreb velfærdsturisme indgår ikke mindst i optakten til valgkampen forud for valg til Europa-Parlamentet i maj. Det er frem for alt DF og Morten Messerschmidt, der rider på den bølge af utilfredshed, de selv har skabt mht. ydelse af børnepenge til udenlandske EU-borgere. En del borgerlige – deriblandt senest Brian Mikkelsen og Per Stig Møller i en kronik i Berlingske af 2.3. – bærer uheldigvis ved til bålet.

Regeringen har, siger nogle, lagt sig fladt ned i denne sag og valgt – på baggrund af det, der kaldes en besked fra en underordnet embedsperson i Kommissionen – at følge princippet om at betale børnetilskud til vandrende arbejdstagere så at sige fra dag ét - og tilmed ydet børnetilskud med tilbagevirkende kraft fra den dato i 2012, hvor folketinget indførte den ordning, der medfører, at man først kan få børnetilskud efter to års ”optjening” opnået ved at arbejde i Danmark.

Sagen har fået sit eget momentum, og der gives stadig nye udmeldinger. Således har regeringen – især repræsenteret ved skatteminister Morten Østergaard (R) – nu meddelt, at den uanset dens fremsættelse af et lovforslag om at yde børnetilskud fra dag ét, nu gerne vil forhandle sagen med Enhedslisten, og på forslag fra Venstres formand, formentlig også med Venstre. Det kan komme til at sikre, at regeringen ikke kommer i mindretal mht. det pågældende lovforslag, der p.t. kun støttes af regeringen og SF.

Gamle regler 
Men lad os prøve at sætte tingene lidt i perspektiv. EUs regler om vandrende arbejdstagere fastslår udtrykkeligt, at ethvert medlemsland skal tildele vandrende arbejdstagere fra andre EU-lande de samme sociale ydelser og skattemæssige fordele som værtslandets egne borgere. I dette tilfælde drejer det sig altså om børnetilskud. Den EU-regulering har eksisteret i næsten halvtreds år og været kendt af alle, der arbejder med EU-ret, derunder regeringskontorerne. Men med stigende tilgang af arbejdstagere fra især de nyeste EU-lande, har nogle altså ment, at der er opstået et væsentligt problem for selve den danske velfærdsstat. Tja, er der nu det?

For det første er det et faktum, at ydelsen af børnetilskud til godt 64.000 udenlandske arbejdstagere, der arbejdede her i landet i 2012 og modtog børnecheck, androg et beløb i omegnen af 1,5 milliarder kr. i 2012 eller ca. 1,4 % af alle udbetalinger af børnecheck i Danmark. Af de ca. 1,5 milliarder kr. gik kun ca. 200 millioner kr. til arbejdstagere fra de østeuropæiske EU-lande. De 628.000 danske modtagere af børnecheck modtog til sammenligning lidt over 13 milliarder kr. i 2012. Antallet af udenlandske statsborgere, der modtog tilskud til børn bosat uden for Danmark, steg fra ca. 2.700 i 2008 til ca. 4.800 i 2012, og beløbet udgjorde 95 millioner kr..

Tallene kan bestemt ikke kaldes alarmerende høje.

Betaler skat
For det andet kan man se på antallet af udenlandske arbejdstagere ansat her i landet. Det udgjorde i første kvartal af 2013 109.000, hvoraf ca. 90.000 var bosat i Danmark. Hvis udenlandske arbejdstagere med job i Danmark i gennemsnit kan antages at udføre arbejde til en løn på 150.000 kr. pr. år, kan de udenlandske arbejdstagere anslås at udføre arbejde her i landet for godt 16 milliarder kr. om året. De er her jo ikke alle et helt år ad gangen, så den nævnte gennemsnitsløn rammer næppe meget ved siden af. 

Af de 16 milliarder kr. betaler de udenlandske arbejdstagere vel omkring 5 milliarder kr. i skat pr. år, De tilfører samtidig Danmark en arbejdskraft og et nyttigt samfundsøkonomisk arbejde, som danskerne ikke selv kan eller vil præstere uanset, at der er op imod 800.000 danskere, der kunne arbejde, men ikke gør det.

Værdien af de ca. 109.000 udenlandske arbejdstageres skattebetaling på anslået 5 milliarder kr. kan med rimelighed antages at være over dobbelt så stort som det samlede beløb i børnetilskud, de modtager pr. år, og som nu formentlig udgør ca. 2 milliarder kr. pr. år. Når beløbet, der udbetales i børnecheck, ligger så højt som op imod halvdelen af de udenlandske arbejdstageres skattebetalinger i Danmark, skyldes det, at udgangspunktet er en noget lavere gennemsnitsløn for udenlandske arbejdstagere end for danske arbejdstagere. Oveni de udenlandske arbejdstageres skattebetaling kommer så den betydelige værdi af det arbejde, de udlændingene udfører. Så alt i alt udgør den udenlandske arbejdskraft  en god forretning for Danmark.

Små beløb
Kritikere af den af regeringen nu praktiserede, EU-konforme ordning med at udbetale børnetilskud så at sige fra dag ét erkender selv, at der p.t. er tale om et ret overskueligt problem. Tilskud til børn (uanset bopæl) af østeuropæiske modtagere beløb sig i 2012 kun til 70 millioner kr.. Af det beløb gik 35 millioner kr. til modtagere bosat uden for Danmark. Børneydelse til modtagere fra andre lande i EU udgjorde i 2012 25 millioner kr.. Disse beløb på i alt 95 millioner kr. er meget små i forhold til den samlede udbetaling af børneydelser i Danmark på over 13 milliarder kr. pr. år, men kritikerne er ikke desto mindre bange for de langsigtede virkninger for velfærdsstaten.

Om det kan man sige, at risikoen er yderst teoretisk, og argumenterne holder ikke for en nærmere prøvelse.

Man skal have arbejde
For det første kan man ifølge EU-retten ikke uden videre komme til Danmark og hæve børnetilskud. Man skal først have et arbejde. For det andet er der næppe mange udenlandske arbejdstagere, der efterfølgende mister deres arbejde, men ønsker at (eller kan) blive her lang tid som arbejdsløse. De har ret til dagpenge, men skal til gengæld reelt stå til rådighed for arbejdsmarkedet og vil typisk prøve at komme i arbejde i Danmark og nyde godt af lønnen kombineret med børnetilskud, hvis de har børn. Der vil generelt være gode arbejdsmuligheder for dem, da de typisk udfører hårdt, manuelt arbejde, som der ikke er mange danskere, der kan eller vil udføre. Så nettoresultatet vil fortsat blive positivt for samfundet og den danske statskasse. Risikoen for velfærdsturisme er altså voldsomt overdrevet.

Det hører med i billedet, at det følger af EU-domstolens praksis, at vandrende arbejdstagere, der modtager sociale ydelser, f.eks. børnetilskud i deres hjemland, som f.eks. Tyskland, skal modregne det pågældende beløb i det, de gør krav på at få f.eks. fra Danmark. Men man kan ikke lade børnecheckens størrelse afhænge af de generelle økonomiske forhold i modtagernes hjemland.

Jordbærplukkere arbejder 
Det hører endvidere med i billedet, at den danske børnecheck oprindelig blev indført som kompensation i forbindelse med en ændring af indkomstskattesystemet. Når udenlandske arbejdstagere – som de skal og generelt også gør – betaler dansk skat, bør de selvsagt også have ret til ydelser, som danske børnefamilier får. 

Om børnene opholder sig her er efter EU-retten ikke juridisk relevant, men det kan selvsagt være rart at få en dansk ydelse, der i forhold til økonomien i den pågældende arbejdstagers hjemland kan være ganske stor. Det er nu engang vilkårene i et EU med betydelige velstandsforskelle fra land til land, og hvor medlemslandene inklusive Danmark gennemgående er imod harmonisering på det sociale område og på indkomstskatteområdet.

Det kan virke mærkeligt, at en jordbærplukker, der typisk kun arbejder her i nogle måneder, skal have ret til danske børnetilskud. Men vi må på den anden side set ikke glemme, at de danskere, der i modsætning til tusindvis af udenlandske arbejdstagere i Danmark ikke arbejder, men f.eks. lever af kontanthjælp i lange perioder og så at sige ikke bidrager ved at tjene penge til den fælles kasse, også får børnetilskud. Hvis vi ser på de beløb, der ydes i form af indkomstoverførsler til danskere uden for arbejdsmarkedet, udgør betaling af børnetilskud til udenlandske arbejdstagere et forsvindende lille beløb. Børnepengene til de udenlandske arbejdstagere udgør kun omkring en tiendedel af det beløb på ca. 15 milliarder kr., der – desværre ofte forgæves – bruges til at få danske kontanthjælpsmodtagere m.fl. i beskæftigelse.

Danmark, der som et smukt udtryk for solidaritet yder tocifrede milliardbeløb i bistand til udviklingslandene, bør i øvrigt også kunne leve med at vise lidt solidaritet med børn i de fattigste EU-lande. At realiteten er, at vi trods den nuværende børnetilskudsordning får stor økonomisk fordel af de vandrende arbejdstagere, gør påstanden om velfærdsturisme og modstanden mod tilgang af udenlandsk arbejdskraft på lovlige vilkår endnu mere ufornuftig.

Urealistisk forslag  
At foreslå, som Asger Aamund var inde på det for nylig i en kommentar i Berlingske, at man som følge af modstand mod øget tilgang af folk fra andre EU-lande (jfr. den nylige folkeafstemning i Svejts) bør indføre en såkaldt styret tilgang af arbejdskraft fra andre lande, der i dag er medlemmer af EU, er udtryk for en urealistisk og tilmed nærmest planøkonomisk fremgangsmåde, der ville medføre et bureaukratisk kaos. Borgerlige politikere bør ikke lade sig løbe over ende af et udspekuleret angreb fra DF på grundlæggende principper i EU i form af fri bevægelighed for varer, tjenester og arbejdskraft. Det er sådanne friheder, der gennem etablering af EU har tilført medlemslandene meget store gevinster for samfundsøkonomierne.

Skulle det komme dertil, at der opstår et udbredt problem i form af egentlig velfærdsturisme, bør det i øvrigt huskes, at EU-domstolen har holdt døren åben for, at medlemslandene kan gribe ind over for forsøg på at misbruge EU-retten i form af omgåelse af reglerne om adgang til sociale ydelser i værtslandet. Det er heller ikke enhver form for beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft, der omfattes af reglerne om vandrende arbejdskraft. For at kunne opnå status som vandrende arbejdstager og dermed ret til børnetilskud og andre sociale goder skal en person ifølge EU-domstolens praksis udøve et arbejde, der har reel og faktisk karakter.

Den med virkning fra 1. oktober 2012 indførte ordning med to års optjeningspligt som forudsætning for at modtage børnetilskud ville selvsagt kunne reducere de beløb, der fremover skulle udbetales til udenlandske arbejdstagere ansat i Danmark, men den ordning har regeringen som nævnt valgt ikke at følge. Det har den gjort med rette, da ordningen ganske rigtigt må antages at være EU-stridig.