Venstre siger nej til Radikale og Moderaternes drøm om mere fælles EU-gæld

Det kommer til at gå udover økonomien i EU's nordeuropæiske lande, hvis Radikale og Moderaterne kommer igennem med forslaget om at gentage corona-strategien og stifte ny, fælles EU-gæld, lyder det fra Venstres spidskandidat, Morten Løkkegaard. Han vil dog ikke afvise et større EU-budget.

Morten Løkkegaard (V) foretrækker at kigge mod kapitalmarkederne, når der skal findes penge til blandt andet grøn omstilling en stærkere europæisk forsvarsindustri.
Morten Løkkegaard (V) foretrækker at kigge mod kapitalmarkederne, når der skal findes penge til blandt andet grøn omstilling en stærkere europæisk forsvarsindustri.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Malte Bruhn

Selvom Venstre, Moderaterne og Radikale alle tilhører Europa-Parlamentets liberale Renew-gruppe, er de langt fra enige i spørgsmålet om, hvorvidt EU-landene skal gøre som under corona-pandemien og igen begynde at optage fælles gæld.

Radikale og Moderaterne siger ja.

Venstre, der tillige sidder i regering med Moderaterne, siger blankt nej:

"Jeg kan godt se, at vi skal skaffe nogle penge, men vi er grundlæggende imod at stifte fælles gæld. For det betyder i praksis, at det bliver de nordeuropæiske lande, der skal betale pengene tilbage. Det skyldes, at de sydeuropæiske lande stadig ikke har fået styr på deres økonomier," siger Venstres EU-spidskandidat, Morten Løkkegaard.

Vi er grundlæggende imod at stifte fælles gæld

Morten Løkkegaard (V)
Spidskandidat ved EU-valget

Hans melding kommer i kølvandet på en artikel i Altinget, hvor Radikales EU-spidskandidat, Sigrid Friis, slår til lyd for, at Danmark dropper modstanden og melder sig ind i den alliance af medlemslande, der kæmper for, at EU igen begynder at låne penge - og dermed forgælde sig - i fællesskab.

I lørdagens udgave af Jyllands-Posten sagde Lars Løkke Rasmussen, at det "er uomgængeligt, at vi kommer til at se på, hvordan vi i Europa rejser nogle nye, kollektive, friske penge til at løfte nogle af de her prioriteter".

"Og det er det, der gør, at jeg åbner for – hvad der ikke har været en nogen traditionel dansk position – at måske skulle vi også kigge på fælles gæld," lød det fra Lars Løkke Rasmussen.

Morten Løkkegaard mener, at de nødvendige penge kan og skal skaffes på andre måder.

"Vi skal blandt andet skaffe penge fra det private kapitalmarked. Vi skal ensarte reglerne og gøre det nemmere for markedet at hjælpe med at finansiere," siger Morten Løkkegaard.

Han foreslår derfor en ny "kapitalmarkedsunion", der skal øge EU's evne til at konkurrere med Kina og USA.

Læs også

Mette Frederiksen i bevægelse

Manøvren med fælles gæld blev opfundet under corona-pandemien med et formål om at bringe medlemslandene godt ud af den dertilhørende økonomiske krise.

Den såkaldte genropretningsfond medførte massive investeringer i den grønne og digitale omstilling i EU-landene.

Og egentligt var det planen, at grebet skulle være en engangsfornøjelse.

Men står det til Sigrid Friis, Lars Løkke Rasmussen, en række regeringschefer og især den franske præsident Emmanuel Macron er der brug for en gentagelse, hvis EU skal være i stand at hjælpe Ukraine, opbygge en fælles forsvarsindustri og støtte grønne virksomheder, der er i hård konkurrence med Kina og USA.

Traditionelt har statsminister Mette Frederiksen og hendes regeringer været modstander af idéen om at EU-landene skal optage fælles gæld.

Men da hun i februar mødtes med netop Emmanuel Macron i Paris, ville hun ikke afvise, at det kunne komme på tale, hvis pengene konkret skulle finansiere våbenkøb til Ukraine.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokratiets EU-spidskandidat, Christel Schaldemose, til denne artikel.

Læs også

Nej tak til Bulgarien og Grækenland

Danmarksdemokraternes spidskandidat Kristoffer Storm vil dog gerne dele sine holdninger med Altinget.

Han er lodret uenig i de tanker, Sigrid Friis lufter.

"Jeg har bestemt ikke lyst til at dele gæld med lande som Grækenland, Bulgarien og Frankrig, der jo er dybt forgældede i forvejen. Det er en helt skør tanke, for det ville stille vores økonomi i en dårligere situation. For når man stifter gæld skal pengene også betales igen på et tidspunkt," siger han.

Han mener ikke, at der er brug for at finde nye penge til våbenindustrien og den grønne omstilling.

"Der er utrolig mange penge i Europa i forvejen. Der er både investeringsfonde og pensionskasser, der kan være med til at sætte gang i den her europæiske våbenindustri," siger han.

Venstre klar til større budget

Udover mere fælles EU-gæld foreslår Sigrid Friis, at Danmark melder sig ind i kampen for et større EU-budget. Hun mener også, at Danmark skal skæppe mere i pengekassen i Bruxelles.

Også i dette spørgsmålet har danske regeringer traditionelt forholdt sig skeptisk.

Konkret har Mette Frederiksen allieret sig med en gruppe af lande, der arbejder for, at EU omfordeler indenfor budgettets rammer i stedet for at tilføre nye milliarder.

Ved de seneste budgetforhandlinger i EU i 2020 måtte den danske statsminister dog acceptere, at EU's pengetank voksede, og at Danmark fik en ekstra regning på 4,5 milliarder kroner om året.

I 2021 betalte Danmark 25 milliarder til EU’s budget og modtog 12 milliarder kroner i udbetalinger. Til sammenligning er det samlede EU–budget på 1.384 milliarder kroner om året.

Jeg har bestemt ikke lyst til at dele gæld med lande som Grækenland, Bulgarien og Frankrig

Kristoffer Storm (DD)
Spidskandidat ved EU-valget

Venstres Morten Løkkegaard vil ikke udelukke, at EU's budget kommer til at vokse, og at Danmark dermed også skal betale mere end i dag:

"Vi skal have et moderne budget, der svarer til vores udfordringer og den tid, vi lever i. Og så må vi se, hvordan tallene skal se ud, når vi skal forhandle det på plads i den næste valgperiode," siger han.

Men du er åben for, at et mere moderne budget også kan være et større budget?

"Man skal være meget argumentresistent, hvis man ikke kan se, at vi har behov for penge og kapital med de udfordringer, der er i Europa lige nu," siger Morten Løkkegaard.

Danmarksdemokraten Kristoffer Storm afviser tankerne om et større budget.

"Det er på ingen måde en vej, vi ønsker at gå. Hvis Danmark skal bruge flere penge på EU-budgettet, så skal vi finde pengene et andet sted. Der ser jeg hellere, at vores penge går til kommunernes velfærd og vores sygehuse," siger Kristoffer Storm.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sigrid Friis

MEP (R), forretningsudvalgsmedlem, Radikale
cand.scient.pol. (Københavns Uni.)

Kristoffer Hjort Storm

MEP (DD), fhv. rådmand (DD), Aalborg Kommune, regionsrådsmedlem (DD), Region Nordjylland
Gymnasial

Morten Løkkegaard

MEP (V), næstformand, Renew Europe, kommunalbestyrelsesmedlem, Gentofte Kommune, fhv. MF (V)
journalist (DJH 1988)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024