Regeringspartier er uenige om centrale EU-spørgsmål: "Det er jo ikke mærkeligt"

Det er helt naturligt, at partierne i SVM-regeringen er uenige om en række afgørende EU-spørgsmål, lyder det fra spidskandidaterne. Venstre anklager dog Socialdemokratiet og Moderaterne for populisme og grøn overbudspolitik.

Moderaterne spidskandidat vil fjerne både retsforbeholdet og Euro-forbeholdet. Men det er ikke noget, der falder i god jord hos regeringspartnerne i Venstre og Socialdemokratiet.
Moderaterne spidskandidat vil fjerne både retsforbeholdet og Euro-forbeholdet. Men det er ikke noget, der falder i god jord hos regeringspartnerne i Venstre og Socialdemokratiet.
Malte BruhnMagnus Garde-Strandberg

Selvom Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har slået pjalterne sammen i SVM–regeringen, er partierne langtfra enige om Danmarks politiske linje i en række centrale EU–spørgsmål.

Det er i hvert fald det billede, der tegner sig i en gennemgang af de svar, som regeringspartiernes spidskandidater har givet i Altingets kandidattest frem mod europarlamentsvalget 9. juni.

Det drejer sig blandt andet om holdningen til EU’s milliardstore landbrugsstøtte, længden på dyretransporter og en slutdato for fossile brændsler.

Skillelinjen går mellem grøn realisme og grøn utopisme og konstant overbudspolitik

Morten Løkkegaard (V)
Spidskandidat ved EU-valget

Mest markante er dog uenighederne i spørgsmålet om de danske EU–forbehold.

Ifølge Ditte Brasso Sørensen, analysechef i Tænketanken Europa, tegner Altingets gennemgang et generelt et billede af, at Moderaterne er "meget mere EU–positive" end de to regeringspartnere.

"Moderaterne går ind ad fordøren med et budskab om, at det europæiske samarbejde ikke kun handler om at tage, det handler også om at give. Der er man nok lidt mere mådeholden i Socialdemokratiet og Venstre," siger hun og tilføjer:

"Samtidig virker det til, at der er forskellige ambitionsniveauer i forhold til, hvor hurtig og bred den grønne omstilling skal være".

Læs også

Ny Euro-afstemning om ti år

Ditte Brasso Sørensen ser især sin analyse begrundet i partiernes syn på de danske forbehold.

Både Socialdemokratiet og Venstres spidskandidater ved EU–valget ønsker, at Danmark skal beholde både retsforbeholdet og Euro-forbeholdet.

Men helt sådan ser Moderaterne ikke på det.

I Altingets kandidattest svarer partiets spidskandidat Stine Bosse, at hun er "helt enig" i, at "Danmark skal erstatte kronen med euroen."

"Det er ikke nu, at jeg ønsker euroen indført," understreger Stine Bosse overfor Altinget.

"Vi melder det ud, fordi det giver god mening at tale med danskerne om, hvad det her forbehold betyder for os," tilføjer hun.

Hvad er tidsperspektivet?

"Det er i hvert fald langt ud over den næste femårige mandatperiode. Vi er nok snarere ude i 10 til 15 år fra nu," siger hun.

En alvorlig sag

Også i spørgsmålet om det danske retsforbehold er uenigheden mellem Moderaterne og de to øvrige regeringspartier dyb.

Stine Bosse er nemlig "helt enig" i, at "Danmark skal være fuldt med i EU’s udlændingepolitik", og at vi derfor bør "afskaffe retsforbeholdet".

I et uddybende svar i kandidattesten har Stine Bosse skrevet, at Moderaterne ønsker en "en solidarisk håndtering flygtninge og migranter".

"Det er den måde, vi bedst kommer illegal migration til livs," skriver Stine Bosse.

I de seneste uger har Moderaternes holdning til retsforbeholdet været omgærdet af stor mystik. I et interview med Altinget sagde Stine Bosse, at Danmark ifølge hende burde droppe retsforbeholdet, tilslutte sig EU's migrationspagt og tage op mod 7.000 flygtninge gennem EU.

Kort efter vendte hun dog på en tallerken og sagde, at de 7.000 var et "worst case scenario", og at der i øvrigt skal være "styr på de ydre grænser", før der kan blive tale om en folkeafstemning.

Det er vigtigt, at de tre regeringspartier ikke agerer som en uformel koalition i Parlamentet

Ditte Brasso Sørensen
Analysechef i Tænketanken Europa

Hun undsiger også sit svar i kandidattesten, da hun taler med Altinget.

"Det er ikke nu, at vi skal droppe forbeholdet. Det er først, når vi har en fast og fair politik ved de ydre grænser," siger Stine Bosse.

Kan du forstå, at det kan være forvirrende for vælgerne, når der ikke er sammenhæng mellem dine svar i testen og de interview, du giver om emnet?

"Det kan jeg, hvis ikke du referer det, jeg siger".

Hvorfor fremlagde du ikke alle dine forbehold, da du udfyldte testen?

"Så må jeg jo bare sige til dig, at det er en ufravigelig ting, at vi skal have kontrol med de ydre grænser. Det har jeg efterhånden gentaget rigtig mange gange," siger Stine Bosse.

Både Christel Schaldemose og Morten Løkkegaard fejer Moderaternes forslag af bordet.

"Folkeafstemninger er en alvorlig sag, så derfor kan vi ikke rende til og fra afstemninger i et væk," siger den socialdemokratiske spidskandidat.

Danskerne sagde nej til at fjerne euro-forbeholdet i 2000 og retsforbeholdet i 2015. Forsvarsforbeholdet blev fjernet ved en folkeafstemning i 2022.

Morten Løkkegaard indrømmer, at Venstre principielt er modstander af forbeholdene.

"Men der skal ske fundamentale ændringer, før vi tager debatten igen. Det er ikke aktuel politik," siger han.

Læs også

Tyrkiet bliver aldrig medlem af EU

Mønsteret er det samme i spørgsmålet om, hvorvidt Danmark bør stille 5.000 soldater til rådighed til en "kommende europæisk indsatsstyrke".

Moderaternes Stine Bosse er "helt enig" i udsagnet.

"Vi skal også løfte vores del af ansvaret for EU's sikkerhed," skriver hun.

Christel Schaldemose og Morten Løkkegaard svarer begge, at de er "helt uenige".

Morten Løkkegaard tilføjer, at "militæroprustning i Europa er vigtig og nødvendig".

"Men vi mener altid, at de enkelte medlemslande skal bevare sin suverænitet, når det kommer til udsendelse af militære enheder," skriver han.

De tre partier er generelt enige i, at Ukraine og en række andre kandidatlande bør tilbydes et medlemskab, når de lever op til EU’s krav.

Venstre bevæger bevæger sig i retning af den konservative gruppe, som gerne vil rulle lovgivning tilbage

Stine Bosse (M)
Spidskandidat ved EU-valget

Enigheden stopper dog, når det kommer til synet på Tyrkiet, der på papiret fortsat er et kandidatland.

Moderaterne og Stine Bosse mener, at Tyrkiet "er og skal være kandidatland".

"Tyrkiet er på ingen måde klar til at være medlem af EU. Når jeg ikke er ivrig efter at tage dem ud af ligningen, så er det fordi, at jeg frygter den retning som man skubber Tyrkiet," lyder det fra Stine Bosse.

Morten Løkkegaard fra Venstre skriver, at Tyrkiet "skal forbedre sig markant på adskillige områder, før det giver mening at betragte dem som et realistisk kandidatland".

Da Altinget ringer, hæver han dog indsatsen.

"Jeg vil gerne skærpe mit udsagn: Tyrkiet bliver ikke medlem af EU. Formelt set er de kandidater, og så er der en diplomatisk diskussion om, hvorvidt de skal fortsætte med det. Men det er ikke aktuel politik at arbejde med, at Tyrkiet bliver medlem."

Christel Schaldemose mener, at det er tid til at  "erkende, at Tyrkiets vej ind i EU ikke ser ud til at findes".

Læs også

Vi bliver enige

Uenighederne mellem de tre regeringspartier ses også i en række af de spørgsmål, der handler om klima, miljø og landbrug.

Socialdemokratiets Christel Schaldemose er eksempelvis "delvist enig" i, at EU’s landbrugsstøtte bør "afskaffes".

"Landbrugsstøtten bør udfases helt, men på den korte bane vil jeg arbejde for at landbrugsstøtten omlægges, så den belønner bedre dyrevelfærd, styrker miljøet og biodiversitet," skriver hun.

Venstres Morten Løkkegaard, der her bakkes op af Stine Bosse, er ikke enig i, at landbrugsstøtten skal afskaffes.

Venstre vil i stedet "reformere" den, så den i højere grad bruges til at "sikre gode vilkår for at investere i den nødvendige grønne omstilling af landbruget".

Morten Løkkegaard mener dog ikke, at der er tale om en reel uenighed.

"I princippet ønsker vi, at landbruget ikke længere skal have støtte. Men det er en teoretisk diskussion, for landbruget er jo subsidieret i EU og har været det altid. Derfor handler den reelle politiske diskussion om, hvordan det skal foregå," siger han.

Christel Schaldemose er også sikker på, at SVM-regeringen kan forhandle sig frem til en fælles holdning, når emnet til næste år kommer på EU's dagsorden.

"Så vil man nå frem til et kompromis, som alle regeringspartierne kan leve med," siger hun.

Så vil man nå frem til et kompromis, som alle regeringspartierne kan leve med

Christel Schaldemose (S)
Spidskandidat ved EU-valget

Når det kommer til synet på dyretransport er det Venstre og Morten Løkkegaard, der står alene.

Han er nemlig "overvejende uenig" i, at EU skal "stramme reglerne for dyretransporter, så de ikke varer længere end otte timer".

Han mener, at der er "god dyrevelfærd" inden for "de nuværende EU–regler".

Både Christel Schaldemose og Stine Bosse har svaret, at de er "helt enige" i, at reglerne skal strammes af hensynet til dyrenes velfærd.

Morten Løkkegaard mener, at Socialdemokratiet og Moderaterne "gør sig skyldige i en solid omgang populisme".

"Man fremstiller det som om, at dyrene lider voldsomt. Det gør de ikke, hvis man skal tro landmændene, der har forstand på det," siger han.

Grøn utopisme

På den samme note svarer Venstres Morten Løkkegaard, at han er "helt uenig" i udsagnet om, at Danmark bør vedtaget et "fælles stop for udvinding af fossile brændstoffer senest i 2030."

Christel Schaldemose og Stine Bosse er omvendt delvist enige i udsagnet.

Sidstnævnte mener, at der skal "sættes en slutdato for udvinding af fossile brændstoffer," og derfor langer hun ud efter Venstres position i debatten.

"Venstre bevæger bevæger sig i retning af den konservative gruppe, som gerne vil rulle lovgivning tilbage. Det er helt forkert," siger Bosse.

Morten Løkkegaard affejer Bosses kritik:

"Skillelinjen går mellem grøn realisme og grøn utopisme og konstant overbudspolitik. Man er ikke grøn, fordi man siger, at man er mere grøn. Man er grøn, hvis man rent faktisk opnår noget, der er mere grønt," siger han.

Fløjene skal holdes ude

Morten Løkkegaard kan ikke se nogle principieller eller realpolitiske udfordringer ved, at de tre regeringspartier kan komme til at bekæmpe hinanden i Bruxelles i en række politiske spørgsmål.

"Det er jo ikke mærkeligt. Vi er trods alt tre forskellige partier," siger han.

Christel Schaldemose påpeger, at billedet havde været det samme, "hvis det havde været SF, som vi var gået i regering med".

"Så havde svarene i testen også været forskellige," siger hun.

Stine Bosse mener grundlæggende, at partierne – også på europæisk plan – har et fælles politisk projekt

"Vi er enige om at lave konkret politik, hvor vi ikke lader fløjene styre cirkusset," siger hun.

Ditte Brasso Sørensen ser det som helt afgørende, at de tre regeringspartier deler sig efter anskuelse i Europa-Parlamentet, der – modsat en regering – forholder sig til politikken sag for sag.

"Som danskere er vi både repræsenteret i Rådet, hvor vores holdninger bliver klappet af i Folketingets EU–udvalg, og i Europa–Parlamentet, hvor vi er repræsenteret gennem vores europæiske partigrupper. Derfor er det vigtigt, at de tre regeringspartier ikke koordinerer deres stemmeafgivelser og agerer som en uformel koalition i Parlamentet," afslutter hun.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stine Bosse

Kommende MEP (M), bestyrelsesmedlem i Allianz, Assistancebolaget og DNB
cand.jur. (Københavns Uni. 1987)

Morten Løkkegaard

MEP (V), næstformand, Renew Europe, kommunalbestyrelsesmedlem, Gentofte Kommune, fhv. MF (V)
journalist (DJH 1988)

Christel Schaldemose

MEP (S)
cand.mag. i historie (SDU 2002)

0:000:00