Sådan sikrer vi Europas digitale suverænitet

Ved Masters of Digital-konferencen i sidste måned, udtalte kommissionsformand Ursula von der Leyen, at de næste ti år kan være ”det ti-år, hvor Europa erobrer den digitale førerposition i verden”.

Men kommissionsformanden indrømmede ved samme lejlighed, at Europas industri for nærværende kæmper under egen vægtklasse.

Sandheden er, at vi forholdsmæssigt investerer for lidt i de teknologier, der kommer til at blive afgørende om 10-15 år, det vil sige quantum computing, kunstig intelligens (AI) og avancerede mikrochips.

De relativt få tech-virksomheder, vi har i Europa, kæmper i forvejen for at opskalere og vækste på både størrelse og indtjening, og 85 procent af væksten skal fortsat hentes uden for Europa. Dertil kan vi lægge, at EU beklageligvis kun kan mønstre fem procent af verdens ”unicorns” – altså hurtigt vækstende virksomheder med en markedsværdi på over en milliard dollar.

EU-Kommissionens opdaterede industristrategi, som kommer den 27. april, er det bedste bud på en løsning.

COVID-krisen har blotlagt, hvor svagt de enkelte medlemslande i EU stod, da de stod alene.

Cecilia Bonefeld-Dahl
Generaldirektør, Digitaleurope

COVID-krisen har blotlagt, hvor svagt de enkelte medlemslande i EU stod, da de stod alene. Efterhånden som pandemien foldede sig ud blev det klart, at de ukoordinerede reaktioner blot førte til lukning af fabrikker, nedbrud i værdikæden og et patchwork af regeringstiltag, der alle håndterede restriktionerne så forskelligt, at det var komplet umuligt for små såvel som store virksomheder med aktivitiet i EU at få overblik over situationen.

Digitaleuropes nye undersøgelse af Europas vækstvirksomheder (SMV’er) viser, at blandt de største hindringer for vækst og innovation i Europa står fragmenteret håndtering af lovgivning og fælles administration allerhøjest på listen. Endvidere ligger størstedelen af europæisk data fortsat i ”siloer”, det vil sige i de enkelte lande, regioner og sektorer, og kan ikke anvendes på tværs af grænser.

Det hindrer den digitale innovation i alle sektorer – mest aktuelt for os alle er sundhedssektoren, hvor EU-lederne nu omsider efter COVID-krisen er blevet enige om, at vi har brug for et fælles europæisk sundheds-datarum.

Harmonisering af regler og adgang til sikre og valide data for virksomheder må og skal være en central del af alle fremtidige initiativer.

Som dansker var det en særlig glæde at se den danske statsministers navn på et nyligt sendt brev til kommissionsformand Von der Leyen, som opfordrede Europa til at sætte fart på den digitale transformation. Den bedste måde at sikre Europas digitale suverænitet er nu engang at gøre vores kontinent til et attraktivt sted at gøre forretninger, også for SMV’er.

Vi europæere skal tale mindre om uafhængighed og mere om kompetencer, kapacitet og robusthed. Europa er en åben markedsøkonomi, og vi ønsker næppe at være andet.

En måde hvorpå vi kan styrke vores konkurrencedygtighed og innovation, er gennem effektive, offentlig-private partnerskaber, når det kommer til de væsentligste af de nye teknologier som AI, cybersikkerhed, batterier, mikroprocessorer, semiconducters, højt ydende computere og quantum-teknologier.

Dette bør tænkes ind i et tættere samarbejde med ligesindede lande, både bilateralt, gennem internationale samarbejder og via internationale institutioner som NATO, WTO og G20. 

Det er en smule bizart at tænke på, at Europa har to af verdens førende 5G-leverandører, men stort set ingen dækning og meget lave investeringer.

Cecilia Bonefeld-Dahl
Generaldirektør, Digitaleurope

Krisen har også afsløret manglen på basale, digitale evner og en robust, digital infrastruktur i Europa. Efterhånden som pandemien bredte sig, tog det måneder for visse lande og virksomheder at springe over på online.

Det er en smule bizart at tænke på, at Europa har to af verdens førende 5G-leverandører, men stort set ingen dækning og meget lave investeringer. Korea er dækket 100 procent med 5G, og Kina og US er godt på vej.

Opgradering af vores digitale infrastuktur må og skal være en topprioritet. Vi bør udvide vores høj-hastigheds-internet til alle dele af samfundet og sikre os, at vores netværk er sikret.

Og så skal vi have løst det paradoks, at Europa på trods af en global førerposition på 5G-teknologien er alvorligt bagud i forhold til 5G.

På langt sigt er det i højere grad de lande og befolkninger, der har udviklet en digitalt robust samfund, der kommer til at afbøde påvirkningerne fra kriser og konkurrence.

Tag et område som industriel produktion. Når man er underlagt ”social afstand” og arbejder online, så er der brug for en robust, sikker infrastruktur, så produktionen via automatisering, digital twinning og så videre kan fortsætte.

Foruden en stærk digital infrastruktur kræver det en digital uddannet arbejdsstyrke, som er klar på at arbejde på en sådan arbejdsplads. Og det fordrer igen massive investeringer i digital træning og opgraderingsprogrammer af eksisterende medarbejdere.

En innovativ, energi-effektiv industri er en hjørnesten for EU's Green Deal. Forskningen viser, at ved at digitalisere Europas CO2-intensive sektorer, er det muligt reducere CO2-udslippet med en femtedel i 2030. Danske virksomheder, som for eksempel Ørsted er allerede i gang med at forene kræfterne med de store tech-forsyninger som Microsoft netop med det formål at levere energibesparelser.

Et eksempel er byggeriet, som står for 20 procent af verdens CO2-udslip. Der ligger et enorm potentiale i digitalt at stoppe affald og reducere energiforbruget gennem hele skabelsesprocessen.

Og ja, der er snak om, hvordan grønt og digital er tvillinger. Realiteten er lidt anderledes. Tjek for eksempel Energy Performance of Buildings Directive, hvor det digitale kun er nævnt ganske sporadisk.

Hvis vi virkelig skal udnytte de digitale teknologiers potentiale, nytte det ikke, at det bare er en eftertanke. Vi skal tænke i AI-baseret logistik-ledelse, smart grids, smarte mobilitets-løsninger, intelligent varme og så videre.

Men først og fremmest skal vi investere i at bringe vores industri ind i det digitale.

Digitaleurope ønsker en europæisk industri-branche, som kæmper i en vægtklasse over egen vægt. Og som går forrest og viser vejen i forhold til digital innovation. Og som giver mindre virksomheder mulighed for at vækste både lokalt og globalt.

Vi er så stolte af vores industrielle fortid, men vi må også indse, at vi er nødt til at ændre den måde, vi gør tingene, hvis vi skal skabe vores egne muligheder for at være morgendagens ledere.

Den digitale branche har en enorm rolle at spille ved sammen med de europæiske ledere at formulere en ambitiøs, fremsynet strategi for industrien - og at eksekvere på planen. Sammenholdt med den enestående mulighed lige nu – og vi taler enestående i en hel generation, i form af genopretningsfonden – så er det nu – eller aldrig!