VK: EU-oplysningsmidler skal samles i Europa-Nævnet

OPLYSNING: VK vil have alle EU-oplysningsmidlerne samlet i Europa-Nævnet, som de fremover ønsker placeret i Udenrigsministeriet. Forslaget skal forhindre endnu et svigt fra regeringen, siger Venstre.
Morten Øyen

Regeringen har haft en noget særlig attitude i den har sag. Og den bør nok passe lidt bedre på det tætte sammenhold mellem EU-partierne, for den er jo på andre tidspunkter afhængig af det. Regeringen kan jo ikke rigtig regne med sit støtteparti, Enhedslisten, når det gælder tildeling af EU-mandater.

Eva Kjer Hansen
MF, (V) og formand for Europaudvalget
Fakta
EU-flertallet er en populær betegnelse for de partier i Folketinget, som typisk er EU-positive. Foruden de tre regeringspartier tæller Venstre og Konservative med.

Med finansloven for 2012 blev der i alt afsat 10 millioner kroner ekstra til EU-området end i VK-regeringens finanslovsforslag: 7 millioner kroner til et ekstra EU-topmøde under formandskabet samt 3 millioner kroner til oplysning om formandskabet.

Europa-Nævnet blev nedsat første gang efter afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Målet er at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed.
Nævnet består af fem medlemmer, der er udpeget af undervisningsministeren. Nævnet beskikkes for et år. Det siddende nævn er beskikket frem til 31. maj 2012.

Det skal kun være Europa-Nævnet, som står bag fordelingen af EU-oplysningsmidler.

Det mener Venstre og Konservative, der ønsker at få sat en stopper for, at regeringen igen ser bort fra det EU-politiske flertal, når der skal fordeles penge til EU-oplysning. Med finansloven indgik regeringen nemlig en aftale med Enhedslisten om ekstra midler til oplysning under EU-formandskabet. Men ansvaret for fordelingen af midlerne blev placeret i Kulturstyrelsen, uden at det EU-politiske flertal blev hørt eller kunne gøre indsigelser.

"Regeringen brød en 20 år gammel tradition, og det har vi igen og igen forsøgt at få regeringen til at forholde sig til. Venstre og Konservative ønsker derfor, at Folketinget bakker op om, at det kun er én institution, der skal stå bag EU-oplysningsmidlerne," siger Venstres Eva Kjer Hansen, der også er formand for Europaudvalget.

Torsdag har hun sammen med Konservatives Lene Espersen et beslutningsforslag i Folketingssalen, der skal få placeret alle oplysningsmidlerne hos Europa-Nævnet, som de samtidig ønsker flyttet til Udenrigsministeriet, der er de ministerium, hvor den europæiske viden er størst.

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00