Vraget EU-politiker stryger ind i DF's hovedbestyrelse

VALGT: Kristian Thulesen Dahl fandt Anders Vistisen for let som partiets spidskandidat ved EU-valget. Ved partiets årsmøde blev han stemt ind i hovedbestyrelsen med et brag.

Kendiseffekten slog til, da Dansk Folkeparti lørdag valgte tre nye medlemmer til hovedbestyrelsen.

Valgets topscorer med 409 stemmer blev forhenværende medlem af Europa-Parlamentet Anders Vistisen, stærkt efterfulgt af det tidligere folketingsmedlem Martin Henriksen med 306 stemmer.

Den sidste plads gik til regionsmedlem i Nordjylland, Erik Høgh-Sørensen, der fik en stemme fra i alt 140 medlemmer.

Anders Vistisen vil bruge pladsen til at arbejde for, at partiet får sig "en skarpere politisk profil." 

"Vi skal have fokus på, at den politik, vi har, også skal komme ud over rampen," siger han til Altinget.

Han vil desuden kæmpe for, at partiet begynder at bruge de samme redskaber som alle andre partier på Christiansborg. Det sagde han fra talerstolen, inden afstemningen gik i gang.

"Valget har åbenbaret, at vores Christiansborg-organisation mangler en professionalisering. Vi har frasagt os redskaber, som andre partier har gjort brug af i årtier. Jeg tænker på ting som en politisk-økonomisk afdeling, fokusgrupper, interne målinger og data på sociale medier."

"Vi kan godt drømme os tilbage til dengang, hvor disse ting ikke fandtes i dansk politik. Men at fravælge det svarer til at gå ind i en valgkamp med den ene hånd bundet på ryggen og klap for øjet. Det er en luksus, vi ikke har råd til længere," lød det fra Anders Vistisen.

Medierne får kamp til stregen  
Anders Vistisen sad i Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti fra 2014 til 2019. Først som menigt medlem og sidenhen som partiets gruppeformand, da Morten Messerschmidt måtte trække sig som følge af MELD og FELD-sagen.

I juli 2018 sagde Anders Vistisen, at han ville forlade politik, hvis han ikke blev udpeget som partiets spidskandidat ved europaparlamentsvalget i maj.

Efter flere måneders betænkningstid valgte DF-ledelsen med Kristian Thulesen Dahl i spidsen dog at udpege Vistisens nære ven Peter Kofod som partiets frontfigur i valgkampen.

Anders Vistisen gjorde ikke alvor af sit ultimatum, og han måtte derfor tage til takke med rollen som Kofods sekundant. Partiets 10,8 procent af stemmerne ved EU-valget var dog ikke nok til, at de begge to opnåede valg.

Anders Vistisen har sidenhen fået job som direktør for public affairs i lobbyvirksomheden Grace PA.

Dansk Folkepartis nye medlem af hovedbestyrelsen er glad for den tillid, som partiets delegerede har vist ham.

"Jeg tænker, at man har responderet på den tale, jeg holdt, og på de ting, jeg mener, vi skal gøre fremadrettet," siger han og fortsætter:

"Nu skifter jeg rolle fra at være en udfarende aktiv politiker til at være en organisationspolitiker, der skal varetage sit arbejde i hovedbestyrelsen. Og det glæder jeg rigtig meget til," afslutter han.

Martin Henriksen siger til Altinget, at han først og fremmest vil have fokus på at tage rundt til de 98 lokalforeninger. Lidt det samme budskab kom fra Erik Høgh-Sørensen under hans tale, hvor han efterlyste en meget bedre forbindelse mellem Christiansborg og rødderne.

Han lovede samtidigt, at han med sin baggrund som journalist ville bidrage til, at "medierne skal få kamp til stregen" i en dækning, som han mener har været alt for kritisk mod partiet.

De tidligere medlemmer af Folketinget Marlene Harpsøe og Merete Dea Larsen stillede også op til hovedbestyrelsesvalget, men blev ikke valgt ind.

Det blev heller ikke til et genvalg for Lone Vase Langballe og Freja Södergran.

,

Forrige artikel Det sker i EU: Boris Johnson drøfter Brexit med Juncker Det sker i EU: Boris Johnson drøfter Brexit med Juncker Næste artikel Uenighed om magtforhold: Bliver Vestager i praksis EU's tech-dronning? Uenighed om magtforhold: Bliver Vestager i praksis EU's tech-dronning?
Johnson taber afstemning: Skal bede EU om udskydelse af Brexit

Johnson taber afstemning: Skal bede EU om udskydelse af Brexit

BREXIT: Et flertal i det britiske underhus har stemt for en lov, der betyder, at den nye Brexit-aftale først kan godkendes, når al nødvendig lovgivning er på plads. Det betyder også, at den britiske premierminister Boris Johnson er nødt til at bede EU om en forlængelse.