Sofie Carsten Nielsen
 svarer 
Karsten Lauritzen

Sofie Carsten Nielsen (R) spørger skatteministeren, Karsten Lauritzen, hvor meget en udenlandsk EU-borger i gennemsnit bidrager med netto til statskassen

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 133, Spørgsmål 2
Ministeren bedes redegøre for, hvor meget en udenlandsk EU-borger i gennemsnit bidrager med netto til statskassen, dvs. når man har fratrukket udgifter til disse borgere i form af behandlinger i sundhedsvæsenet, børnepenge, slitage på veje m
Svar fra fredag den 26. april 2019
Jeg har fra Finansministeriet modtaget følgende bidrag til besvarelsen, som jeg kan henholde mig til:

”Finansministeriet udarbejder årligt en opgørelse over indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser, hvor samtlige indtægter og udgifter fordeles på de enkelte personer, der bor i Danmark. Ved beregning af nettobidraget indgår blandt andet oplysninger om hvor meget den enkelte betaler i skatter og afgifter og på den anden side modtager i serviceydelser og indkomstoverførsler fra det offentlige.

Den seneste offentliggjorte analyse vedrører 2016, jf. Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2016, april 2019.

På baggrund af datagrundlaget fra denne analyse kan det samlede nettobidrag fra indvandrere fra EU/EØS-lande opgøres til 5,6 mia. kr. i 2016 svarende til i gennemsnit 26.000 kr. pr. person. For personer i alderen 25-64 år er det gennemsnitlige nettobidrag på 75.000 kr., jf. tabel 1.

Tabel 1. Nettobidrag til de offentlige finanser blandt indvandrere fra vestlige lande, 2016 Nettobidrag 6,7 Gns. nettobidrag 29 Gns. nettobidrag blandt 25-64-årige 79 Anm.: Opgørelsen er baseret på datagrundlaget fra Finansministeriets analyse Indvandreres nettobidrag til de offentlig finanser i 2016, april 2019 Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag Det bemærkes at opgørelsen af nettobidraget er baseret på en række beregningstekniske antagelser bl.a. i forhold til individfordeling af virksomhedsskatter og kollektivt offentligt forbrug. Beregningsprincipperne er beskrevet i analysen Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015, Finansministeriet februar 2018.”
0:000:00