Peter Seier Christensen
 svarer 
Ane Halsboe-Jørgensen

Peter Seier Christensen (NB) spørger uddannelses- og forskningsministeren, Ane Halsboe-Jørgensen, hvilke oplysninger og fakta der understøtter, at sundhedsvæsenet ikke vil blive kompromitteret af lovforslaget

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 167, Spørgsmål 1
Vil ministeren redegøre for, hvilke oplysninger og fakta ministeren mener understøtter, at sundhedsvæsenet ikke vil blive kompromitteret af lovforslaget?

Svar fra mandag den 18. maj 2020
Indledningsvist kan jeg oplyse, at hensigten med proportionalitetstestdirektivet, som implementeres med L 167, er at skabe mere klare og ensartede rammer for, hvilke hensyn EU’s medlemsstater kan og skal varetage, når medlemsstaterne vil regulere adgangen til erhverv. Det kan f.eks. være ved at stille krav om en specifik uddannelse, efter- eller videreuddannelse, erhvervserfaring m.v. Lovforslaget indebærer, at proportionalitetstestdirektivet implementeres ved såkaldt inkorporering, hvorved direktivet vil gælde i dansk ret.

Det følger af direktivets artikel 1, 5 og 7, at direktivet ikke berører medlemsstaternes kompetence til at beslutte, om og hvordan et erhverv skal reguleres, så længe reguleringen ikke diskriminerer på baggrund af nationalitet og bopæl og ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå det pågældende mål med reguleringen. Dette gælder også for erhverv inden for sundhedssektoren.

Dette understreges også af direktivets artikel 6, stk. 2, hvoraf det følger, at medlemsstaterne i forbindelse med proportionalitetsvurderingen navnlig skal overveje, om den påtænkte regulering er objektivt begrundet ud fra hensyn til bl.a. den offentlige sundhed. Hvis den påtænkte regulering vedrører sundhedserhverv og har konsekvenser for patientsikkerheden, følger det af bestemmelsen, at der skal tages hensyn til målet om at sikre et højt niveau af beskyttelse af menneskers sundhed.

I Danmark er der aktuelt 28 erhverv på sundhedsområdet, der er lovreguleret, dvs. hvor der er fastsat bestemmelser, som begrænser adgang til eller udøvelsen af det pågældende erhverv.

Sektorspecifikke regler om sundhedsvæsenet, herunder regler, der begrænser adgangen til eller udøvelsen af lovregulerede erhverv på sundhedsområdet, hører 18. maj 2020 Uddannelses- og Forskningsministeriet Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel. 3392 9700 www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr.

2020-2003 under Sundheds- og Ældreministeriet. Derfor har jeg på den ovennævnte baggrund anmodet om bidrag til besvarelsen fra sundheds- og ældreministeren, der har oplyst følgende:

”Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst, at styrelsen er enig i, at introduktionen af proportionalitetstestdirektivet ikke giver anledning til bekymring i relation til sundhedsområdet.

Autorisationsloven har til formål at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser gennem autorisation af nærmere bestemte grupper af sundhedspersoner, hvor andres virksomhed på det pågældende virksomhedsområde kan være forbundet med fare eller særlig fare for patienter.

Der eksisterer således allerede i dag et krav om proportionalitet ved introduktionen af nye autorisationsordninger. Introduktionen af proportionalitetstestdirektivet forventes ikke at ændre på den proportionalitetsvurdering, der efter gældende ret sker efter autorisationsloven.

Sundheds- og Ældreministeriet kan henholde sig til Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering.” Uddannelses- og Forskningsministeriet
0:000:00