Stigende fødevarepriser kan hjælpe ulande

KORT NYT: De stigende fødevarepriser på verdensmarkedet rammer lige nu de fattigste lande hårdt. Men på langt sigt kan de blive hjulpet.

Den globale fødevarekrise rammer verdens fattigste lande hårdt. Men på længere sigt kan de stigende priser være med til at løfte dem ud af fattigdommen. Den voksende globale efterspørgsel åbner mulighed for at skabe et reelt verdensmarked for fødevarer.

Statsstøtte og toldmure har hidtil været den væsentligste barriere for at hæve landbrugsproduktionen i udviklingslandene, der kun udnytter en brøkdel af deres potentiale, skriver ugebrevet Mandag Morgen.

EU og Verdensbanken omdirigerer nu bistandsmidler til målrettede investeringer i landbrug. Storbritanniens premierminister har samlet verdens ledende eksperter på området om at sikre, at Afrika kan tjene penge på de høje fødevarepriser.

0:000:00