Fødevarernes rolle - en vigtig men overset faktor i klimadebatten

Den internationale videnskabelige kongres omkring klimaforandringer afholdt i København i sidste uge slog fast, at selv det værste scenarium fra FN's (IPCC) fjerde klimarapport fra 2007, omkring konsekvenserne af udledningen af drivhusgasser, er ved at blive realiseret og bliver sandsynligvis værre end antaget. Det såkaldte "værste" scenarium vil betyde en temperaturstigning på cirka 4°C i løbet af dette århundrede.

Ud over de meget omtalte konsekvenser som stigende vandstand, temperaturstigninger, smeltende isbjerge, tiltagende problemer med ekstreme vejrforhold, og naturkatastrofer, truer stigende konflikter, fattigdom, sult, klimaflygtninge, tab af biodiversitet og økosystemer osv. også. Der hersker dog bred enighed om, at en bindende og ambitiøs global klimaaftale i København til december, politisk vilje og grøn omstilling kan redde kloden fra en global temperaturstigning over det niveau på 2°C, som de fleste klimaforskere regner for en farlig grænse med uberegnelige konsekvenser for klimaets stabilitet og for økosystemerne, hvis den overskrides.

Den gode nyhed fra kongressen var, at der allerede findes en lang række teknologiske og politiske løsninger på klimaproblemet. Strenge begrænsninger på udledningen af drivhusgasser kan medvirke til udvikling og udbredelse af nye grønne teknologier, som ikke er baseret på fossilbrændsel, og kan medvirke til at øge en grøn vækst. Men der er brug for handling nu og ambitiøse ændringer i produktionen, økonomien og i befolkningernes livsstil. I hele klimadebatten og i løsningerne på klimaproblemerne har der været megen fokus på energi- og transportsektorerne og her findes allerede en lang række løsningerne.

Hvad udleder flere drivhusgasser - at køre bil eller opdrætte kvæg?
Et vigtigt aspekt af klimadebatten, som har fået meget begrænset fokus, er kostens rolle og især det globalt voksende kødforbrug. Siden slutningen af 2006 har FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) gjort opmærksom på, at husdyrsektoren alene udleder 18% flere drivhusgasser end transportsektoren. Og med voksende velstand og ændringer i kostvaner, forudser FAO en fordobling i kødforbruget fra 229 millioner tons i 1999/2001 til 465 millioner tons i 2050, mens mælkeforbruget forventes at stige fra 580 til 1043 millioner tons. Selv om husdyrsektoren kun udleder 9% af den menneskeskabte udledning af CO2, så udleder den 65% af dinitrogenoxid, som har 296 gange større global opvarmningspotentiale end CO2.

Spis sundt for klimaet og sundhedens skyld
Der er således stort potentiale i at mindske den globale opvarmning ved at reducere kødforbruget. Forskere ved det hollandske institut for miljøvurdering har beregnet, at der er store gevinster i at reducere udledningen af drivhusgasser, ved at ændre kosten til ideelt set at skifte til en hel vegetarisk eller vegansk kost. Men for os danskere og mange andre, som er glade for kød, kan det at skifte oksekødet og kød fra andre drøvtyggere ud med planteprotein fra bønner, linser mv., men stadig at spise svinekød og fjerkræ, have store positive effekter på reduktionen i drivhusgasser. Endda en sund kost, kan have positive effekter for både klimaet men i høj grad også sundheden.

Udgangspunktet for de hollandske udregninger af en sund kost er baseret på Walter Willett's og Harvard Medical School's definition heraf, som er en kost med begrænsede mængder af rødt kød, samt fjerkræ og regelmæssige fiskemåltider, men overvejende bestående af frugt, grønt, grove kornprodukter, planteolier og proteiner fra nødder og bælgplanter. Alene ved denne kost, som kræver den mindst omfangsrige ændring i madvanerne, kan udledningen af drivhusgasser reduceres med 20%. Det er ikke kun klimaet, vi kommer til gode ved at støtte op om valget af en sund kost. Det har også en lang række andre positive effekter for miljøet og for sundheden generelt.

En god start er at få fødevarerne med i klimadebatten, at flere løsningsforslag kommer på bordet, samt undersøgelser af, hvordan vi motiverer befolkningen bedst til at tage deres klimaansvar, og til endeligt at støtte op herom politisk.

Pernille Malberg Dyg
Underviser, Suhr's seminarium

Vi spiller russisk roulette med fremtiden - så vi må sætte ind på alle fronter
Selvom vi ikke har klimamærkning af fødevarer i Danmark, er det noget der arbejdes på for eksempel i Sverige. Det er dog positivt at se, at blandt andet Coop Danmark allerede har været ude med informationer til forbrugerne i deres kampagne 'klima på menuen - sådan påvirker maden den globale opvarmning'. Men der er behov for meget mere oplysning om fødevarernes rolle i klimaproblemet. Det er dog ikke nok kun at give forbrugerne information om, hvordan de kan reducere den globale opvarmning gennem deres valg af fødevarer.

Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri udkom i december måned 2008 da også med rapporten Landbrug og Klima, hvori reduktionen af husdyrproduktionen fremtræder som et omkostningsmæssigt interessant virkemiddel for at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Men der nævnes dog, at en reduktion af den danske husdyrbestand næppe vil have nævneværdig effekt på fødevareforbruget globalt set og at en nedgang i den danske kødproduktion sandsynligvis vil blive opvejet af produktions-forøgelser andre steder i verden. En afgift på oksekød og andre animalske produkter vil reducere forbruget i Danmark, men formentlig ikke have nogen større effekt på produktionen her i landet, da faldende afsætning på hjemmemarkedet ville føre til større eksport.

Der er derfor brug for en mere global tilgang og samarbejde for at ændre fødevareforbruget i en mere klimavenlig retning. Men en god start er at få fødevarerne med i klimadebatten, at flere løsningsforslag kommer på bordet, samt undersøgelser af, hvordan vi motiverer befolkningen bedst til at tage deres klimaansvar, og til endeligt at støtte op herom politisk. For som en ledende klimaforsker ved klimakonference, John Schellnhuber, udtrykte det: "Vi spiller russisk roulette med fremtiden", og han understregede, at globale udledninger må reduceres med 80% inden 2050 - en 50% reduktion er ikke tilstrækkeligt. Vi må derfor sætte hårdt ind på alle fronter for at stoppe udledningen af drivhusgasser.