Nye forvirrede betragtninger om mælk fra Familien Kernesund

Af Else Molander
Kontorchef, Fødevarestyrelsens Ernæringskontor

Morten Mauritson (MM), medforfatter på en række bøger og artikler om kostråd og livsstil i børnefamilier, fortsætter i et indlæg i Altinget 7. september sit eget korstog mod mælk i det, han kalder mælkedebatten, hvori han endda mener, at debatten om mælk bliver firkantet og ukonstruktiv, fordi Mejeriforeningen og fødevaremyndighederne gør det til en værdibaseret debat.

I samme åndedrag erklærer han, at myndighederne søger "at slippe uden om debatten om D-vitamin", som mælken ikke indeholder så meget af. MM ser dermed ud til at fortrænge, at da myndighederne sidste år advarede mod rådene fra Kernesund Familie, var det ikke et spørgsmål om mælk eller ej, men om at Kernesund Familie i stærkt følelsesladede vendinger var ude med råd om at fjerne mælken fra kosten til børn under tre år.

Råd om, at små børn overhovedet ikke skulle smage mælk i deres tre første leveår, at børnene skulle have sojadrik og risdrik, og at forældrene skulle hælde olie i modermælkserstatningen til babyer. Disse råd var ikke alene forkerte, men direkte farlige for små børn.

Men at rådgive alle småbørnsforældre til i almindelighed at fravælge mælk og kornprodukter til deres børn er ikke alene problematisk. Som vi nu har set det og frygtede, da de alternative råd fra Morten Mauritson fik så meget omtale, kan rådene også være farlige.

Else Molander
Kontorchef, Fødevarestyrelsen

Derfor gik Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen ud med en advarsel mod at følge rådene. Kernesund-forfatterne kan dermed bryste sig af at være de første, der gør det uomgængeligt for myndighederne at gå ud med advarsel mod alternative kostråd. Det, der gjorde Kernesund-udmeldingerne til noget særligt, var, at rådgivningen var henvendt til familier med små børn, som er særligt sårbare, hvis de får en kost, der ikke giver de næringsstoffer, børnene har brug for.

Flere fejlernærede børn
At myndighedernes bekymring var og fortsat er reel, og at advarslerne var velbegrundede, har desværre allerede vist sig. På Odense Universitetshospital ser man nu børn på allergiklinikken, der er fejlernærede, fordi velmenende forældre har fulgt alternative kostråd, som de ikke har forstået konsekvenserne af.

Lad mig derfor slå fast igen, at hvis barnet ikke ammes, er modermælkserstatning den bedste mad til babyer, og at risdrik ikke kan erstatte mælk til børn, fordi risdrik indeholder meget lidt protein og ikke har noget naturligt indhold af vitaminer og mineraler. Derimod er der en basisforurening af arsen i risdrik, der har betydet, at Fødevarestyrelsen i sommer har advaret mod at erstatte mælken til børn med risdrik. Og især børn under tre år er i risiko for, at deres daglige indtagelse af arsen når det niveau, som ikke bør overskrides.

Spis varieret
I den efterfølgende debat har indlæg fra forfatterne bag Kernesund-titlerne også søgt at skabe forvirring omkring mælk, og artiklen om mælk og D-vitamin er endnu et eksempel.

Fødevarestyrelsen har ingen værdibaserede holdninger til mælk, ligesom vi ikke har det til hverken fisk eller gulerødder. Styrelsen formidler de råd om sund kost, der er videnskabeligt grundlag for. Rådet om mælk er, at et indtag på ca. ½ liter mager mælkeprodukt er en passende mængde. Børn under 1 år skal dog have mere. Dermed får man de næringsstoffer fra mælken bl.a. kalk, som man ellers vanskeligt får fra anden mad. Men man skal ikke leve af mælk alene. Med en sildemad og et glas mælk får man både kalk og D-vitamin. Mælk indeholder heller ikke ret meget jern. Børn, der drikker mere mælk end anbefalet, risikerer derfor en ensidig kost med for lidt jern, ligesom børn, der drikker for lidt mælk, risikerer at få for lidt kalk og andre næringsstoffer. Men man kan fint udnytte kalken i mælken til opbygningen af knoglevæv, hvis man får D-vitamin fra solen eller en varieret kost. Der er ingen fødevarer, der indeholder alle næringsstoffer. Det er derfor, kostrådet om at spise varieret er så vigtigt.

Berigelse med D-vitamin
MM har ret i, at danskerne får for lidt D-vitamin fra kosten, bl.a. fordi vi spiser for lidt fisk. En måde at løse et problem med mangel på et næringsstof for en stor del af befolkningen er at tilsætte næringsstoffet til en række basisfødevarer eller at anbefale kosttilskud.

For D-vitamin anbefaler Fødevarestyrelsen derfor særlige målgrupper som små børn, ældre og indvandrere med mørk hud eller som går tildækkede at tage et kosttilskud med D-vitamin. Og derfor har styrelsen opfordret fødevarebranchen til at tilsætte D-vitamin til fedtstoffer og brød og i et vist omfang til magre mælkeprodukter. Indtil nu har margarineindustrien fulgt opfordringen.

Lad os få orden i dokumentationen
Når MM anfører, at man i hans familie har valgt mælken fra, fordi man tror på og har erfaring for, at en kost uden mælk og gluten er godt for hans barn med diagnosticeret autisme, så er det ikke noget, fødevaremyndighederne forholder sig til.

Teorien er ikke dokumenteret, men hvis den bliver det, er det noget, som behandlere af autisme må tage med i overvejelserne om behandling. Læser man Kernesund-bøgerne, fremgår det, at familien forud for kostomlægningen havde en kaotisk livsstil med meget tilfældige og usunde måltider. Familien omlagde hele livsstilen og lagde mad-, motions-, tv-vaner o.a. i faste rammer.

Familien indførte efter beskrivelserne faktisk de gamle dyder - ro og regelmæssighed, som er kendt for at være vigtige faktorer omkring autisme. Man fjernede også vigtige fødevaregrupper som mælke- og kornprodukter. Det kan man gøre, hvis man sikrer sig, at næringsstofferne kommer ind i kosten på anden vis. I Kernesund-anbefalingerne sker dette gennem et batteri af proteinpulvere og kosttilskud, som Kernesund-hjemmesiden formidler salget af.

Mælk og brød er sunde fødevarer og vigtige dele af den danske madkultur. De, der lider af fødevareallergi (cirka fire 4 procent), er nødt til at spise, så kosten ikke indeholder de fødevarer, som man reagerer imod. Da mælke- og kornprodukter er næringsrige fødevarer, må man sætte sig ind i, hvordan man sikrer sig, at man alligevel får de vigtige næringsstoffer, som andre får fra mælk, brød og gryn. Det kan være svært, men er naturligvis ikke umuligt.

Men at rådgive alle småbørnsforældre til i almindelighed at fravælge mælk og kornprodukter til deres børn er ikke alene problematisk. Som vi nu har set det og frygtede, da de alternative råd fra Morten Mauritson fik så meget omtale, kan rådene også være farlige.