Brødpriser skal undersøges bedre

SAMRÅD: Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) kunne fortælle, at en ny og mere omfatttende analyse om dagligvarebranchen skal afdække konkurrenceforholdene. Det glæder forbrugerordfører Benny Engelbrecht (S).

Det, der var konklusionen på samrådet, var, at ganske vist har Konkurrencestyrelsen lavet en række udmærket analyser, men der er faktisk nogle elementer, som ikke bliver tilstrækkelig godt belyst, så de analyser, vi har og kan forholde os til, er ikke fyldestgørende nok.

Benny Engelbrecht (S)
Forbrugerordfører

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen kunne ved åbent samråd i Folketingets fødevareudvalg fortælle, at en ny analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil tage flere elementer ind for at prøve at forklare de høje brødpriser. Indtil nu har rapporter ikke kunnet finde tegn på, at der skulle være ulovlige prisfastsættelser, men heller ikke udelukke, at få producenter giver manglende konkurrence.

Spørgsmålet blev stillet af Benny Engelbrecht onsdag den 17. november til åbent samråd om fødevarepriser, især brødområdet. Grunden til samrådet er, at fødevareminister Henrik Høegh (V) ved et tidligere samråd er blevet stillet spørgsmål om den manglende konkurrence på brødområdet. Der blev her henvist til, at konkurrence ligger på økonomi- og erhvervsministerens bord.

"Det, der var konklusionen på samrådet, var, at ganske vist har Konkurrencestyrelsen lavet en række udmærket analyser, men der er faktisk nogle elementer, som ikke bliver tilstrækkeligt godt belyst, så de analyser, vi har, og kan forholde os til er ikke fyldestgørende nok," siger Benny Engelbrecht.

0:000:00