Vi må ikke falde for landbrugets dødskampretorik

I stedet skal vi sikre, at landmænd, der leverer noget til fællesskabet bliver belønnet - og det hvad enten de producerer økologiske varer eller på anden vis gør en særlig indsats for miljøet og dyrevelfærden.

Christel Schaldemose (S)
EU-parlamentariker

Af Christel Schaldemose (S)
EU-parlamentariker

Jeg vil gerne rose interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer. Med en veltilrettelagt kampagne er det lykkedes at sætte landmændenes situation på dagsordenen. Dog mest ved at skabe et billede af, at dansk landbrug er ved at falde sammen; at dansk landbrug ikke vil eksistere om få år, hvis vi ikke gør noget snarest.

Og "mission accomplished". Hele det borgerlige Danmark har valgt at slække på miljøkravene til fordel for landbruget og give skattelettelser til de "trængte" landmænd. Men der er grund til at råbe vagt i gevær, hvis denne proces ikke skal gentage sig, når vi skal reformere EU's landbrugspolitik.

Lige nu nærmer vi os fasen, hvor vi skal udforme regler for EU's landbrugspolitik frem til 2020, den såkaldte CAP-reform. Når vi går ind i forhandlingerne, er det vigtigt, at hverken den danske regering, Folketinget eller vi danske EU-parlamentarikere falder på halen for landbrugets dødskampretorik. Vi bliver nødt til at holde hovedet koldt.

Landbruget har urealistiske ønsker
Når landbruget kræver ens konkurrencevilkår i EU, så lyder det besnærende og rigtigt. Men hvad betyder det i praksis, når de vil have ens konkurrencevilkår?

Det betyder mange ting. De vil blandt andet have, at vi slækker på miljøkravene, så de får samme muligheder for at udlede kvælstof som hollandske landmænd. De vil have samme afregning for biomasse som tyske landmænd. De vil have samme løn-regler som landarbejdere i Polen. De vil have samme skatteregler som landmænd på Malta, og de vil have samme ubetingede politiske støtte som franske landmænd.

Alt sammen er urealistisk og en helt forkert måde at se tingene på. Vi vil ikke i min levetid se, at købekraften, lønnen, skattereglerne, jordbeskaffenheden eller klimaet bliver ens i EU. Det er komplet urealistisk at sikre 100 procent ens konkurrencevilkår for europæiske landmænd. Medlemslandene er simpelthen for forskellige.

Vi skal stille forskellige krav
I stedet skal vi sikre, at landmænd, der leverer noget til fællesskabet, bliver belønnet - og det hvad enten de producerer økologiske varer eller på anden vis gør en særlig indsats for miljøet og dyrevelfærden. Men hvordan indsatsen bliver, vil i sagens natur være forskelligt fra EU-land til EU-land.

For eksempel har Danmark EU-rekord i opdyrket areal samtidig med, at landbruget herhjemme er meget intensivt og effektivt. Af den grund er landbrugets belastning på miljøet større end i noget andet EU-land. Vi bliver i Danmark derfor nødt til at stille større krav til vores landmænd end for eksempel tyskerne for at opnå samme hensyn til miljøet. Høj belastning, høje krav; lav belastning, lave krav. Så enkelt er det. Præcis dét skal vi sikre, at EU's landbrugspolitik tager højde for fremover.

Det har altid været god latin hos os socialdemokrater, at brancher skal have lige muligheder. Men det er også en kendt sag, at der til tider skal forskelsbehandling til for at skabe de lige muligheder. Vi socialdemokrater ønsker et landbrug i EU, der skaber lige muligheder for, at vi kan passe på vores natur, miljø og sundhed. Derfor skal vi stille krav til landbruget. Og til gengæld for disse krav giver vi så landbrugsstøtten til landmændene.