Kronik: Bæredygtig arealanvendelse kræver politisk vilje

Af Søren Møller
Formand for styregruppen for Collective Impact: Det åbne land som dobbelt ressource

For nyligt opridsede Jeppe Ågard Kristensen i sit indlæg her på Altinget den historiske mulighed for politikere til at tegne en langsigtet miljø-, klima- og biodiversitetspolitik – en politik, der vil bygge på den brede enighed om behovet for en ny, langsigtet og helhedsorienteret landskabsforvaltning i Danmark.

På vegne af de 12 parter i Realdanias Collective Impact-initativ vil jeg pege på multifunktionel jordfordeling som et centralt redskab, der vil kunne omsætte politik til konkret handling.   

Parterne i Collective-samarbejdet er Bæredygtigt Landbrug, Landbrug & Fødevarer, Dansk Skovforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Friluftsrådet, KL, Økologisk Landsforening, Landdistrikternes Fællesråd og Realdania.

Vi anerkender, at løsningerne kun er holdbare, hvis alle interesserne afvejes og tilgodeses i et tillidsfuldt samarbejde.

Bæredygtig arealanvendelse
I flere år har titlen ”Det åbne land som dobbelt ressource” samlet parterne i et samarbejde med fem forskere fra tre universiteter, fire pilotkommuner, adskillige landinspektører og mange, mange flere lodsejere.

Med multifunktionel jordfordeling er det lykkedes at indfri positive effekter for alle fagområder. 

Søren Møller
Formand for styregruppen for Collective Impact: Det åbne land som dobbelt ressource

Vi har udviklet dialog- og screeningsmetoder, der sammen med multifunktionel brug af jordfordeling gør det muligt at arbejde med opfyldelsen af de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling i lokale landskaber.

Det er en meget væsentlig årsag til den historiske enighed, at vi har gode erfaringer med et redskab, der virker i den virkelige verden. En dansk model for bæredygtig arealanvendelse.

Jeppe Ågard Kristensen nævner også ”Fælles løsninger – for natur og landbrug”. Det er titlen på det udspil, hvor Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer har fundet sammen om at pege på udtagning eller omlægning af op til 100.000 hektar landbrugsjord som et redskab, der kan være med til at løse udfordringerne i forhold til miljø, klima og biodiversitet.

Udspillet fra Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer blev godt modtaget af politikerne. Selvom nogle sagde, at det var let at komme med forslag for andres penge. Med et smil i øjnene kan man jo sige, at det ved politikerne jo om nogen noget om.

Politikerne må handle hurtigt
Mange arealer er netop nu til salg, og hvis politikerne agerer hurtigt og afsætter en milliard til en start, så kan man starte med at købe nogle af arealerne og dermed etablere en vigtig jordpulje, som vil være nødvendig for at få multifunktionel jordfordeling til at rulle i stor skala.

Med udsigt til at handle med arealer fra denne jordpulje motiveres lodsejere til at deltage, og derfra kan forhandlingerne om omlægning af arealer udvides og tage fart.

At sige til en landmand, at han ikke længere må dyrke et stykke jord, som han har købt og belånt, er jo også at komme med forslag for andres penge.

Det interessante er, om vi kan finde nogle veje imellem, at det bare er en statslig opgave at købe og erstatte det hele, eller bare vælte problemet over på den enkelte lodsejer. Det er her, at bytte jord kan være åbningen for nye løsninger.

Og ikke nok med det; hvis vi gør det rigtigt, kan vi slå flere fluer med et smæk.

Evaluering på tværs af indsatser
I Collective Impact-samarbjedet har vi gennemført tre forsøgsprojekter, som nu er afsluttede, og vi har et fjerde projekt, som løber fra 2019 til 2022.

Vores Collective Impact-forskerteam har fulgt projekterne. Forskerne dækker tilsammen vandmiljø, natur, landdistriktsudvikling, landbrugets driftsøkonomi og rekreative muligheder.

I det fjerde og sidste pilotprojekt, dækker forskerne også klima, det vil sige i alt seks fagområder, som alle bindes sammen af vores arealer og den måde, vi bruger dem på.

Det er første gang, der er udviklet en metode, der kan anvendes til at screene og evaluere på tværs af mange indsatser og mål, der igangsættes og søges opnået i det åbne land.

Forskerteamet har analyseret projektområderne og kan se, at der er et stort multifunktionelt potentiale i forhold til at administrere vores brug af det åbne land på en mere intelligent og værdiskabende måde.

Der er virkelig noget at komme efter – ikke bare i forhold til at reducere kvælstof- og CO₂-udledning, men også i forhold til natur, landbrugets rentabilitet, bedre rekreativ adgang og landdistriktsudvikling. Hvis vi gør det rigtigt.

En multifunktionel tilgang
Med en multifunktionel tilgang tager forandringsprocesserne udgangspunkt i det givne landskab og de mennesker, som bor i landskabet, frem for enkeltstående initiativer i forhold til vandmiljø, biodiversitet, bedre arrondering af landbrugsejendomme eller landdistriktsudvikling.

Det er en udfordring for såvel kommunernes forvaltning, ministeriernes opdelinger og forskernes fagområder, som nu skal til at tænkes sammen for at opnå en multifunktionel tilgang med udgangspunkt i det konkrete landskab.

Med multifunktionel jordfordeling er det lykkedes at indfri positive effekter for alle fagområder. Det er dog en begrænset del af det samlede potentiale, der er blevet udløst i de første tre afsluttede demonstrationsprojekter.

De endelige effekter kan først måles efter en årrække. Vi har således ikke fantastiske resultater, men vi har interessante resultater.

Vigtige erfaringer
Vi har indsamlet vigtige erfaringer, og potentialerne er indlysende i en multifunktionel jordfordeling, som også er udvidet til at indeholde deklarationer om ændret arealanvendelse, uden at der nødvendigvis sker et ejerskifte.

Det vil sige, at lodsejere frivilligt har fået tinglyst krav til ændret anvendelse af arealer, så de indfrier multifunktionelle potentialer i lokalområdet.

Lodsejerne har fået udbetalt en engangserstatning, der modsvarer tabet ved for eksempel ikke at dyrke arealerne mere. Tinglysningerne sikrer, at der er tale om varige forandringer

Det er en udfordring at få skaleret indsatsen op i en størrelse, som vil skabe de nødvendige forandringer inden for en årrække, men det er det også ved en monofunktionel tilgang.

Hvis vi skal omlægge driften på op til 100.000 hektar, så vil det kræve jordfordeling af et væsentlig større areal for at få kablerne til at gå op. Vi kan se, at det allerede kniber med at leve op til forventningerne til antallet af vådområder. En væsentlig årsag er, at reglerne tænkes for snævert, og det tager tid at få jordfordelt, så de egnede arealer kommer i spil.

Demokratisk funktion
Der er en vigtig folkeoplysende og demokratisk funktion i den multifunktionelle tilgang, som er med til at skabe lokalt ejerskab, hvor der er en meget højere grad af forståelse og opbakning til forandringerne, end hvis det gennemføres gennem traditionel myndighedsudøvelse.

Hvis man medtager muligheden for at komme lokalsamfundenes egne ønsker i møde, selvom de måske synes små – sammenlignet med større jordhandler for at indfri miljø-, natur- eller driftsøkonomiske mål – så skaber man sammenhold, som er fremmende for landdistriktsudviklingen.

Vi oplever, at der er en meget vigtig pointe i, at lodsejerorganisationer og grønne organisationer inddrages og tager et medansvar for disse forandringer både nationalt og lokalt. For en landmand kan det være lettere at forstå, hvis det er en fra landboforeningen, som hjælper ham til at kunne se, at der på sigt kan være arealer, som han ikke kan dyrke på samme måde mere.