Geograf: Historisk mulighed for at tegne fremtidens natur og landbrug

DEBAT: For tiden ser man en ny konsensus mellem landbruget og naturorganisationerne om at sikre balance mellem natur og landbrug. Det er en historisk mulighed for politikere til at tegne en langsigtet miljø-, klima- og biodiversitetspolitik, skriver geograf og frivillig i Frej Jeppe Ågård Kristensen.

Der er bred enighed om, at fællesløsninger for natur og landbrug findes, og at vi som samfund bør investere i dem for at sikre, at der både er natur og landbrug i fremtidens Danmark.Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jeppe Ågård Kristensen
Geograf og frivillig i Tænketanken Frej

Debatten har i den seneste tid været præget af adskillige rapporter, som på hver deres måde vedrører landskabsforvaltning i Danmark – det fælles udspil fra Dansk Naturfredningsforening (DN) og Landbrug og Fødevarer (LF), evalueringerne af de første to år med regeringens landbrugspakke, samt adskillige indlæg fra repræsentanter for alternative landbrugsorganisationer.

Fælles for dem alle er, at alle gerne vil bidrage til at løse de store udfordringer, vi har med at forvalte vores landskab på bæredygtig vis.

Denne meget positive konsensus eksemplificeres bedst i en nylig debat på DR P1 (12. februar 2019), som endte med bred enighed blandt repræsentanter for de største landbrugsorganisationer, Landbrug og Fødevarer, Bæredygtigt Landbrug, økologiske landmænd, naturens hovedorganisation, Dansk Naturfredningsforening samt forskerverdenen. Den historiske enighed samledes om behovet for en ny, langsigtet og helhedsorienteret landskabsforvaltning i Danmark.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Landbruget higer efter fred og ro til at få de tiltag, man beslutter politisk, til at virke. Den evige evalueringstrang af endog meget komplekse systemer, såsom landskabsøkosystemer, kombineret med behovet for at vise politisk handlekraft, resulterer ofte i kortsigtede ændringer og tilpasninger af landskabsforvaltningen.

Dette ender ofte med at stå i vejen for den langsigtede målsætning, nemlig en landskabsforvaltning, der både tilgodeser den økonomiske og miljømæssige bæredygtighed, hvilket alle involverede parter synes at være enige om er hinandens forudsætninger fremfor modsætninger.

Den evige evalueringstrang af endog meget komplekse systemer, såsom landskabsøkosystemer, kombineret med behovet for at vise politisk handlekraft, resulterer ofte i kortsigtede ændringer og tilpasninger af landskabsforvaltningen
Jeppe Ågård Kristensen
Geograf og frivillig i Tænketanken Frej

Politikerne på banen
Der påhviler altså på nuværende tidspunkt et enormt ansvar på vores politikere for at udnytte denne historisk opportune mulighed for at handle langsigtet og få løst vores miljø-, klima- og biodiversitetsmæssige forpligtelser over for de kommende generationer, i hvert fald dem, vi kan løse lokalt i Danmark. Og der ligger endda allerede en del konkrete tiltag på bordet, hvoraf jeg vil nævne tre.

Professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, foreslår en ny "naturzone"-klasse i planloven – områder, som sættes tilside til multifunktionelle formål til natur- og miljøfremme, såsom nitratoprensning, klimatilpasning og biodiversitetshotspots. En meget central pointe for at nå de ønskede mål er, at løsningerne ikke er de samme over hele landet, men skal tilpasses de lokale forhold, hvorfor blandt andet en tilpasning af planloven skal gøre det muligt for kommunerne at implementere den type af tiltag, som passer til de enkelte vandløbsoplande. Den eksisterende tænkning med nationale kvælstofmål og one-size-fits-all-løsninger har spillet fallit.

Dernæst har det gentagne gange været nævnt, at en omlægning af EU-støtten, så en større andel gives til miljøvenlig drift eller decideret udtagning, ville være oplagt.

Slutteligt nævner både det nye fællesudspil fra DN og LF samt det Realdania-sponsorerede tværfaglige og enormt ambitiøse Collective Impact-project, at en fond bør etableres til opkøb af områder, som skal udtages af drift. Udtagning af sårbare og lavproduktive jorder bliver overalt fra forskere, myndigheder og interesseorganisationer, nu også landbrugets egen L&F, nævnt som den absolut mest omkostningseffektive vej til at tilgodese både natur-, miljø- og klimainteresser.

Der er altså bred enighed om, at lokalt funderede og tilpassede fællesløsninger findes, og at vi som samfund bør investere i dem for at sikre, at der både er natur og landbrug i fremtidens Danmark. Nu må politikerne komme på banen med den nødvendige finansiering, hvis ikke al snak om bæredygtighed skal runge hult for eftertiden.

Politik har aldrig været vigtigere