Concito: Dansk CO2-afgift på landbruget vil ikke føre til store udledninger i udlandet

Lækagen er mindre, end vi frygter

I Concito har vi set på, hvordan en klimaafgift fører til lækage. Den direkte effekt er naturligvis den, der opstår, når en dansk vare bliver dyrere. Så vil nogle forbrugere både i Danmark og i danske eksportmarkeder vælge en tilsvarende udenlandsk vare i stedet.

Men en anden adfærd spiller også ind. En dyrere dansk vare kan i lige så høj grad give anledning til et lavere forbrug eller et skift til en anden mindre klimaintensiv vare. Det vil sige et mindre forbrug af mælk eller et skift fra dansk bøf til tysk kylling. En erhvervsmæssig negativ effekt, men en positiv klimaeffekt.

Hvor stor en prisstigning, dansk landbrug er tvunget til at sende videre, er heller ikke givet. Det vil afhænge af afgiftens størrelse, landbrugets mulighed for at skifte til en mindre klimaintensiv produktion, og den afdæmpende effekt af støtte givet til den grønne omstilling.

Udregningerne antager forsimplet, at dansk landbrugsproduktion består af ensartede produkter i direkte konkurrence med identiske udenlandske produkter

Torsten Hasforth
Cheføkonom, Concito

Der er god grund til at tro, at man politisk vil prioritere en håndterbar afgift, og at der vil være klimavenlige løsninger, som vil komme i spil for landbruget, samt at støtte til sådanne løsninger i landbruget vil være en del af en kommende aftale om en afgift. Det betyder, at prisstigningen på danske varer vil reduceres.

Med en afgift på landbrugets drivhusgasudledning vil Danmark gribe ud efter rollen som et grønt foregangsland. Men samtidig er en stor del af den udenlandske landbrugsproduktion, som vi konkurrerer med, også omfattet af klimamål. Stigende klimakrav i udlandet vil derfor også reducere lækagen fra dansk klimapolitik.

Forsimplede fremskrivninger

Den modellering, der har været af lækage fra en dansk afgift, ender også på resultater under 100 procent. Det vil sige med en mindre stigning i udenlandske udledninger end faldet i de danske udledninger. Analyser fra Kraka og Det Økonomiske Råd finder lækagerater mellem 11 procent og 85 procent. Det store spænd viser, at der er usikkerheder i beregningerne, men ikke mindst, at antagelserne bag har stor betydning for lækagens størrelse.

Det, der er værd at hæfte sig ved, er, at modellering tager en række forsimplende antagelser i brug.

Ingen af studierne antager, at afgiften suppleres med støtteordninger. Derudover antages det, at dansk landbrugsproduktion består af ensartede produkter i direkte konkurrence med identiske udenlandske produkter. Hvilket er en forenklende antagelse for en del af de produkter, som dansk landbrug producerer.

Konsekvensen af de forsimplende antagelser betyder, at de beregnede tal ligger i den øvre ende af, hvad lækagen må antages at blive. Det understøtter argumentet om, at der er flere elementer, der peger i retning af en lav lækageeffekt fra en afgift på dansk landbrugsproduktion.