Concito: EU bør ændre sin landbrugspolitik, hvis grønne midler skal blive til grøn omstilling

Vi skal finde vejen til et samfund, hvor landbrug og naturbeskyttelse går hånd i hånd.

Det annoncerede EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i sin State of the Union-tale.

Hovedparten af midlerne går stadig til at støtte landbrugernes indkomst via den arealbaserede grundbetaling, og er dermed ikke målrettet.

Simone Højte
Klimaanalytiker, Concito

Bagtæppet for dette er et spirende oprør i landbruget, som finder sted rundt omkring i Europa, tydeligst i Holland og Irland, hvis landbrug minder en del om det, vi har i Danmark.

Modstanden skyldes for en stor dels vedkommende, at mange landbrugere føler sig ladt i stikken i den grønne omstilling.

Sådan behøver det ikke at være: Sammen med en række andre europæiske tænketanke og forskere foreslår CONCITO i en ny visionsrapport at ændre landbrugets rammevilkår.

Således det bliver det muligt for landbrugerne i langt højere grad at bidrage til samfundets ønsker om bedre beskyttelse af klima, dyrevelfærd, biodiversitet og miljø.

Reduktioner af drivhusgas udebliver

EU’s landbrugspolitik (CAP) spiller en central rolle i at fastsætte rammebetingelserne for landbruget, da den påvirker landbrugernes økonomiske situation, deres produktionsmetoder og deres påvirkning af miljøet.

CAP-budgettet er cirka 2.738 milliarder kroner i perioden fra 2023 til 2027, og udgør dermed omtrent en tredjedel af EU's samlede budget.

Ved tidligere reformer af landbrugspolitikken har de politiske institutioner forsøgt at reducere drivhusgasudledningerne fra landbruget samt forbedre biodiversiteten.

Men Den Europæiske Revisionsret har slået fast, at disse indsatser har fejlet.

Ændringen kan ske ved, at de øremærkede midler bliver overført til en ny fond, som fokuserer på bæredygtig arealanvendelse.

Simone Højte
Klimaanalytiker, Concito

Det er dog vigtigt at anerkende, at effektiviteten i landbrugsproduktionen er steget betydeligt, hvilket globalt har haft en positiv effekt, men dette har ikke ført til forbedringer i EU, da produktionen samtidig er øget.

Visionsrapporten understreger, at en central forklaring på, hvorfor CAP ikke tidligere har leveret på de grønne politiske målsætninger, findes i designet af politikken og den måde, midlerne bliver tildelt.

Hovedparten af midlerne går stadig til at støtte landbrugernes indkomst via den arealbaserede grundbetaling, og er dermed ikke målrettet, hverken til dem som har størst behov for økonomisk støtte eller til de miljø- og klimamæssige indsatser, som er nødvendige for at nå målene.

Yderligere kapitaliseres grundbetalingen over i jordpriserne og understøtter dermed ikke de nuværende og kommende landbrugere, men dem, som forlader erhvervet og sælger jorden til høje priser.

Nødvendigt med en ny grøn landbrugspolitik

Derfor er der behov for en større omstrukturering af Common Agricultural Policy (CAP), så grønne midler giver grøn omstilling.

Ændringen kan ske ved, at de grønne midler bliver overført til en ny fond, som fokuserer på bæredygtig arealanvendelse samt ændring af erhvervet. Denne fond skal følge princippet om at skabe ’offentlige goder for offentlige midler’.