Debat

L&F svarer Connie Hedegaard: Landbruget sover ikke i timen, men omstiller for fuld kraft

Den tidligere klimaminister sammenligner landbruget med den europæiske bilindustri, der er blevet overhalet af Kina. Den analogi har jeg svært ved at følge, skriver klimadirektør Niels Peter Nørring.

Ifølge Niels Peter Nørring er omstillingen i landbruget og fødevarevirksomhederne i fuld gang og med politisk
opbakning og vilje, kan vi i fællesskab sikre, at landbruget og
fødevareerhvervet leverer vores del af klimareduktionerne.
Ifølge Niels Peter Nørring er omstillingen i landbruget og fødevarevirksomhederne i fuld gang og med politisk opbakning og vilje, kan vi i fællesskab sikre, at landbruget og fødevareerhvervet leverer vores del af klimareduktionerne.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Niels Peter Nørring
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Connie Hedegaard (K) stiller i Altinget Fødevarer 20. september spørgsmålet; Hvorfor Landbrug & Fødevarer ikke presser på for at få en lynhurtig afklaring af, hvordan en eventuel CO2-afgift på dansk landbrug skal se ud.

Den tidligere klimaminister mener, at landbruget bremser den uundgåelige omstilling og dermed risikerer at lide samme skæbne som den europæiske bilindustri, der ikke hurtigt nok tog elbilen til sig og nu overhales af Kina.

Connie Hedegaards analogi til bilindustrien, og at vi skulle sove i timen, har jeg svært ved at følge.

Danmark producerer fødevarer med mindre klimaaftryk

Omstillingen i landbruget og fødevarevirksomhederne er i fuld gang. Vi har fremlagt en 2030-plan, hvor vi viser, at vi i fremtiden kan producere gode landbrugsprodukter, kan levere til andre sektorer – heriblandt energisektoren – og kan levere løsninger, som vil gøre den store forskel globalt.

Alt sammen samtidig med, at vi lever op til klimamålene i 2030. Det er ikke kun noget, vi kan. Det er noget, vi vil sikre.

En ensidig og uigennemtænkt omstilling, som straffer et klimaeffektivt og udviklingsorienteret dansk landbrug, fører os ikke i den globale klimaførertrøje.

Niels Peter Nørring
Klimadirektør, Landbrug & Fødevarer

Vi kan ikke gøre det alene, men med politisk opbakning og vilje, kan vi i fællesskab sikre, at landbruget og fødevareerhvervet leverer vores del af klimareduktionerne.

Det er jo i høj grad i Danmark og i lande, som ligner os, at der sker en positiv udvikling i disse år. Både i den animalske og plantebaserede produktion af fødevarer. Det er her, der forskes i klimaeffektive løsninger.

Ser man også på klimaaftrykket af fødevarerne, så produceres de i Danmark og lande, der ligner os, markant mere klimaeffektivt, end andre steder. Lad mig blot nævne et enkelt eksempel. På verdensplan udleder produktion af en liter mælk cirka to og et halt kilogram CO2-e, og Arlas klimatjek dokumenterer, at en liter mælk, som er produceret i Danmark, udleder cirka et kilogram CO2-e.

Landbruget har brug for en afklaring om fremtidens vilkår

Samtidigt har vores store fødevarevirksomheder sat en række initiativer i værk for at motivere landmændene til yderligere at lægge på klimaindsatsen. Det sker blandt andet gennem positive incitamenter i form af højere pris for råvarerne.

Det er selvfølgelig helt korrekt, at landbruget og fødevareindustrien har brug for en afklaring om de fremtidige rammevilkår.

Læs også

Usikkerhed om fremtiden er gift for generationsskifter og ikke mindst for investeringslysten, blandt andet i fremtidens grønne teknologier. Det har flere banker for nyligt peget på.

Omvendt står vi også med en afgift, der potentielt kan få enorme konsekvenser for fødevareklyngen og de områder i landet, hvor den skaber en stor del af arbejdspladserne.

Derfor skal afgørelsen om fremtidens rammer træffes på et kvalificeret grundlag.

Udviklingen sker i alle dele af den stærke fødevareklynge

At jappe beslutninger igennem med så monumentale konsekvenser, baseret på meget løs og usikker faglighed, er ingen god idé. Også selv om konsekvenserne fases ind over en årrække. Vi skal udvikle os. Det må der ikke herske tvivl om.

Udviklingen sker ikke gennem en afvikling af produktionen, men med udvikling i alle dele af den stærke fødevareklynge med sammenhængskraft.

Niels Peter Nørring
Klimadirektør, Landbrug & Fødevarer

Udviklingen sker ikke gennem en afvikling af produktionen, men med udvikling i alle dele af den stærke fødevareklynge med sammenhængskraft.

Vi producerer ganske rigtigt det, forbrugerne efterspørger, men gør det løbende med lavere klimaaftryk.

FAO forudser i en analyse fra 2022, at vi i 2050 med en anslået global befolkning på ti milliarder vil se en stigning i efterspørgslen på æg på 39 procent. På mejeriprodukter vil efterspørgslen være på 40 procent, og på kød vil den være 52 procent.

Det er ikke at gøre det globale klima en tjeneste, at den produktion skal foregå i lande med lav klimaeffektivitet.

En ensidig og uigennemtænkt omstilling, som straffer et klimaeffektivt og udviklingsorienteret dansk landbrug, fører os ikke i den globale klimaførertrøje.

Det vil, for at blive i bil-analogien, blot give øget produktion i de lande, der producerer fødevarer, som østtyskerne producerede biler. Det gavner helt sikkert ikke det globale klima.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Peter Nørring

Klimadirektør, Klima & EU, Landbrug & Fødevarer
cand.agro., ph.d. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole)

Connie Hedegaard

Formand, OECD’s Round Table for Sustainable Development, fhv. minister & MF (K), EU-kommissær
cand.mag. i historie og litteraturvidenskab (Københavns Uni. 1991)

0:000:00