Coronapasset er på trapperne: Restauranter og fitnesscentre er bekymrede

Allerede fra 6. april kan du få brug for det såkaldte coronapas, hvis du skal forbi frisøren eller have en tatovering.

Efter mandagens genåbningsaftale står det klart, at coronapasset for mange borgere bliver adgangsbillet hverdagsaktiviteter som indendørs idræt, restaurantbesøg eller biografture i takt med at samfundet genåbnes.

Trods glæde for en bred og langsigtet plan, vækker udsigten til omfattende krav om coronapas dog bekymring hos blandt andet fitnesscentrenes brancheorganisationen DFHO.

"Vi er lidt bekymrede for, at det kan være en unødvendig foranstaltning for at åbne idrætten op. Vi har allerede tabt 20 procent af vores medlemmer, og hvis coronapasset betyder, at der er flere, der falder fra, så påvirker det både forretningen og folks idrætsdeltagelse negativt," siger DFHO's branchedirektør Morten Brustad til Altinget.

Kravene vækker også undren hos brancheorganisation for hotel- og restaurant- og turisterhvervet Horesta.

"Det er ødelæggende for erhvervet og ude af proportioner at stille krav om brug af coronapas for at gå på restaurant, når det ikke gælder for f.eks. detailhandlen," lyder det fra Horestas administrerende direktør Katia K. Østergaard i en pressemeddelse.

Restauranter, museer og indendørs træning
Med genåbningsplanen blev politikerne enige om, at mange liberale serviceerhverv gradvist får lov til at åbne i løbet af foråret.

Her er overblik over de steder, der med aftalen får lov til at åbne mod krav om coronapas:

• 6. april åbner frisører, tatovører, solarier, spa-, kropspleje-, skønheds- eller massagekliniker.
• 21. april åbner museer, biblioteker og kunsthaller mens restauranter og cafeer får lov til udendørsservering.
• 6. maj må restauranter og cafeer åbne for indendørsservering, mens det også bliver muligt at tage i biografen, til koncerter og udvalgte former for indendørs idræt. Det er endnu ikke besluttet præcis hvad, der kommer først.
• 20. maj åbner sidste flere former for indendørs idræt og foreningsliv.

Arbejdet med at udvikle et dansk coronapas blev annonceret af regeringen efter en aftale med erhvervslivet tilbage i februar, men det er først med genåbningsaftalen, at man endelig har besluttet, hvilke aktiviteter - udover erhvervsrejser - som det kan bruges til.

App under udvikling
Coronapasset kommer til at fungere som et bevis for, at man enten har antistoffer i kroppen – efter at have været smittet med Covid-19 – er blevet vaccineret mod virussen, eller har fået taget en coronatest inden for de seneste 72 timer.

I første omgang skal ”passet” fremvises gennem app’en MinSundhed, mens firmaet Netcompany – der blandt andet står bag Smittestop og Aula - er ved at udvikle en mere avanceret app, som forventes at være klar i løbet af maj.

Derudover bliver det også muligt at vise et analogt alternativ, enten ved et fysisk vaccinationspas eller papirer, der dokumenterer en negativ test.

I sidste uge præsenterede Europa-Kommissionen deres forslag til et EU-coronapas, det såkaldte digitale grønne certifikat. Hvis det bliver vedtaget, skal certifikatet give EU-borgere mulighed for at slippe for nationale krav om karantæne og test ved rejse til andre EU-lande.

Det europæiske coronapas skal ligesom det danske pas vise, om den pågældende EU-borger enten er vaccineret, har en negativ coronatest eller har antistoffer i kroppen.