Danish Crowns slogan om klimagrisen kan snart blive en selvopfyldende profeti

I 2021 præsenterede Danish Crown sloganet "Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror".

I 2023 blev de hevet i retten for det. Den påstand affødte nemlig beskyldninger om greenwashing fra flere grønne organisationer.

Imidlertid kan det slogan snart risikere at blive en selvopfyldende profeti, når drivhusgasafgiften på landbruget præsenteres af Svarer-udvalget her i starten af 2024.

De danske grise kommer nemlig formentlig til at se mere klimavenlige ud, end de er, især sammenlignet med de danske plantebaserede alternativer.

Det kan mildest talt lyde paradoksalt, at produktionen af et slagtemodent svin på lidt over 100 kilo, inklusive foder, gylle, staldanlæg og transport, på papiret udleder færre drivhusgasser end produktionen af den samme mængde planter til fødevarer.

Dette paradoks skyldes hovedsageligt vores måde at opgøre udledninger på – et princip, der ligner en osteklokke.

Follow the money, sagde de, og det gjorde landmændene. Og man kan sådan set ikke klandre dem for at ville optimere deres egen forretning.

Anna Bak Jäpelt
Konsulent, Klimaakademiet

Fordi en betydelig del af grisens foder, herunder sojaskrå og palmeolie, ikke produceres i Danmark, tæller det ikke med i den nationale drivhusgasopgørelse og vil derfor ikke pålægges en drivhusgasafgift.

Ifølge landbrugets interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer, stammer omkring 70 procent af den samlede drivhusgasudledning fra en gennemsnitlig gris fra produktion af foderet.

Foderets store klimaaftryk skyldes, at al dyrkning af planter udleder drivhusgasser, især lattergas, der er omkring 300 gange mere potent end CO2.

Forskellen mellem danskproducerede planter og importeret foder er dog, at det udenlandske foders klimaaftryk ikke tæller med i regnskabets time.

Jeg spår derfor, at afgiftens indvirkning på de forskellige sektorer inden for landbruget vil følge rækkefølgen: først kvægsektoren, efterfulgt af plantesektoren, dernæst svinesektoren og fjerkræsektoren.

Denne rækkefølge skyldes altså den simple kendsgerning, at svine- og fjerkræsektoren importerer en stor andel af deres foder og ikke udleder metan på samme måde som kvægsektoren, hvilket delvist undtager dem fra den nationale afgiftsbyrde.

Det er der egentligt intet mærkeligt i. Drivhusgasafgifter er skruet sammen til at fungere på den måde, at de kun tager højde for udledninger, der sker inden for landets grænser.