Dansk Erhverv: Gør offentlige indkøb til katalysator for et mere bæredygtigt fødevaresystem

I Altinget 19. juni kan man læse, at de offentlige fødevareindkøbere sidder på hænderne, når det kommer til udviklingen af et bæredygtigt fødevaresystem. Argumentet er, at de offentlige indkøbere agerer støvede bureaukrater og ikke griber de muligheder, der er for at købe mere bæredygtigt ind.

Det kræver mod, men også en aktiv prioritering politisk og ledelsesmæssigt at gøre offentlige fødevareindkøb mere bæredygtige.

Lotte Engbæk
Branchedirektør i Dansk Erhverv

At det offentlige indkøb skal bruges langt mere offensivt, når det kommer til at fremme udviklingen af et bæredygtigt fødevaresystem, det er vi enige i. Vi er også enige i, at lovgivning ikke kan eller skal bruges som forklaring på, at det ikke sker i dag.

Er det mere besværligt at finde de rette greb og formuleringer, som fremmer bæredygtige hensyn end at gøre som man gjorde i sidste fødevareudbud? Ja.

Men der er rig mulighed for at bruge eksempelvis tildelingskriterier, mindstekrav eller innovationsklausuler til at sikre mere bæredygtige offentlige fødevareindkøb.

Et godt eksempel på et sted, hvor man har formået at gøre fødevareindkøb mere bæredygtige, er Aarhus Kommune, der gennem en intern CO2-afgift har ændret adfærd og reduceret forbrug af oksekød. Dette er sket i tæt samarbejde med både den private rådgivningsvirksomhed Konsido, der leverer klimadata til kommunen, og deres fødevareleverandør BC Catering.

Prioritering af bæredygtighed er en ledelsesopgave

At tilskrive det faktum, at offentlige fødevareindkøb ikke er mere udbredt, er at offentlige indkøbere er støvede bureaukrater, som artiklens skribent gør, er at forsimple udfordringen og ikke gavnligt for målet.

Vejen til mere bæredygtige fødevareindkøb er ikke så simpel. Det kræver mod, men også en aktiv prioritering politisk og ledelsesmæssigt at gøre offentlige fødevareindkøb mere bæredygtige. Selv en offentlig fødevareindkøber med et brændende ønske om at fremme udviklingen af et mere bæredygtigt fødevaresystem er begrænset af de rammer, der er sat politisk og organisatorisk.   

Skal fremtidens fødevareindkøb være mere bæredygtige, er der, som med al forandring, behov for, at ledelsen viser vejen.

Et brud med vanetænkning kræver, at politikerne og direktionerne blandt landets 98 kommuner har viljen og modet til at sætte en retning, hvor bæredygtighed er en klar prioritet.

Der er mange hensyn, som skal balanceres i landets mange indkøbsafdelinger – for eksempel økonomi, forsyningssikkerhed, produktsikkerhed, ressourcebesparende potentiale og borgernes ønsker.

At fremme bæredygtige hensyn er således blot ét blandt mange hensyn, som fødevareindkøberne skal forsøge at honorere, når de laver et udbud.

Kun gennem aktiv prioritering og klare mål, fra politikere og direktionen, skabes det handlerum, der i sidste ende fører til mere bæredygtige fødevareindkøb.