Danske Svineproducenter: En krølle på halen skaber ikke mere dyrevelfærd

DEBAT: Politikerne risikerer at forringe dyrevelfærd i danske stalde med deres modstand mod halekupering. Halekupering reducerer smertefulde halebid markant, og det undrer os, at der i samrådet om velfærd for svin i sidste uge slet ikke blev set på fakta. 

Af Hasse Poulsen og Nicolaj Nørgaard 
Hhv. dyrelæge, Danvet og direktør, Danske Svineproducenter

Onsdag 4. oktober var miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen kaldt i samråd af Socialdemokratiets ordfører Simon Kollerup for at gøre status på hvert af initiativerne i handlingsplanen for bedre velfærd for svin og redegøre for, hvordan regeringen vil sikre mere fremdrift i forhold til at realisere målene i rapporten "Evaluering af svinehandlingsplanen”.

Samrådet var præget af utilfredshed på især fremdriften af halekupering og dødeligheden til trods for, at der ude på bedrifterne hver dag leveres høj dyrevelfærd, som løbende forbedres, for eksempel færre døde pattegrise, som er faldet de seneste år.

Halebid er et problem
Et væsentligt tema var halekupering af grise. Når vi og vores kolleger dagligt besøger danske svinebedrifter, er halebid ofte et tema på vores rådgivningsbesøg.

Vi ser halebidte grise i stort set alle besætninger, uanset om de er økologiske, velfærdsgrise eller almindelige grisebesætninger. Halebid giver grisene smerter og kan føre til kraftige blødninger, infektioner og i værste fald blodforgiftninger samt aflivninger.

Hele haler er ikke løsningen
Det er videnskabeligt veldokumenteret, at halekupering reducerer sandsynligheden for halebid markant, og det er fakta, at økologiske og andre velfærdsgrise med hele haler har meget mere halebid, når de kommer til slagtning.

Det er vigtigt, at vi passer godt på vores dyr og ikke udsætter dem for unødig smerte for eksempel i kraft af kraftige angreb af halebid.

Alle, der har oplevet et alvorligt udbrud af halebid, ved, hvor forfærdeligt det kan være for grisene og for dem, der passer dem.

Hvor var fakta i samråd?
Vi har demonstreret halekupering for masser af politiske ordførere og deres rådgivere, som samstemmende tilkendegiver, at de er overrasket over, hvor lille et indgreb det er.

Pattegrise tages op i hånden og halekupperes uden et eneste skrig – det vil sige en forholdsvis lille smerte i forhold til grise, der senere i livet kan blive udsat for halebid.

Det faktum blev desværre aldrig et tema i det netop afholdte samråd, og dermed virker det til, at alle politikere og deres rådgivere er indstillede på at forringe dyrevelfærden i de danske stalde som konsekvens af de politiske ambitioner.

Kupering skaber dyrevelfærd 
Vi kan derfor spørge miljø- og fødevareministeren, om han mener, at dyrevelfærden hos danske grise bliver bedre af, at nogle af grisene får hele haler, en betydelig andel udsættes for væsentlig smerte som følge af halebid, og flere vil dø af halebid sammenlignet med en halekupering, som kan ske uden et eneste skrig.

Vi og vores svineproducenter er ikke i tvivl om, at halekupering vil give den bedste dyrevelfærd hos danske grise, og det er baggrunden for, at 97 procent af grisene i dag halekuperes.

Forrige artikel V: Derfor målretter vi miljøkravene til landbruget V: Derfor målretter vi miljøkravene til landbruget Næste artikel Cannabis-forening: Uden landbruget kan vi ikke forske Cannabis-forening: Uden landbruget kan vi ikke forske
  • Anmeld

    Kirsten bng-olsen · Cand. Agro

    Halekupering

    Det lyder på jeres svar somom afklippede haler ikke er følsomme.
    Men det er jo problemet. En afklippet hale er så følsom at al berøring gør ondt.
    Det grundlæggende problem er at grisenes holdes under forhold som ikke er en begavet gris værdig.
    Find en måde at holde grise på der opfylder deres behov for at rode, så ophører kriitikken .

  • Anmeld

    Ivar Nielsen

    Er halekupering ikke forbudt ved lov

    og er fakta ikke at grisene udviser denne adfærd fordi de ikke har plads nok at bevæge sig på?

    Artiklen her er så tydeligt et bevidstløst partsindlæg hvor årsager og virkninger overhovedet ikke er gennemtænkt.

  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Umenneskelig profit jagt på bekostning af dyrene,som jo ikke kan argumentere


    Som iflg min overskrift på emente løfter dansk landbrug via alle mulighder muligehederne KUN for at øge fortjensten,og gørdet helt enssidigt kun for øgelsen af profitten,alt andet må "ordnes eller ændres " for dette " gyldene "formål alene.

    Og hvor er ansvarligheden for andet i hele landbruget.

    Og eks er der desværre et kæmpe overtal for denne "jagt" som helt og aldelses styre alt hvad disse landbrugs foreninger fremføre, ikke bare en gang ,,men i uendelige mængder KONSTANT,, uden hæmmninger,af nogen art,selv levende arters hele livsforløb med ændringer ,forkortelser osv ,bare de tjener formålet om større indtjening, og helt ærlig i kære landbruger og især jeres organisations ansatte ledere, ,,, hvad er forskellen på disse og så dem i udføre ordre uden betænkligheder eller bare funderinger om, hvad de gjorde og hvad de medførte for skades virkningernes indflydelser på livs kvaliteten ,altså nøjagtigt det disse "rådgivere" påføre ikke bare jer, men også befolkningen
    For hvordan så bare grisen ,køerne og andre landbrugsdyr inkl burhøns, osv ud oprindeligt,jae selv en minster der på jeres vegne påstår at de marker i dyrker og de dyr i reelt mishandler er den RENE natur og de naturligste .
    Hvor er jeres samvittighed faglige stolthed mm ,ved at anvende dise " typer" i jeres organisations arbejde og rådgivning.
    Et eks bare på jeres reelle rovdrift på alt og alle ,fra en tidliger formand .

    Som udtalte at i meget gerne vil udfase alle tilskuds systemer og former,

    MEN KUN NÅR DE BLEV ERSTATTET AF OS SKATTEBETALERE MED ANDET SKATTEFINANCERET BEGRÆNSNING af jeres omkostninger.

    Hvis jeres "regnedrenge " ellers tør, som må de meget bevise at landbrugs produktioner i alle former ikke er mulige rentabelt i Danmark overhovedet .

    Det var og ville være en seriøs form af samfunds debat og ført demokratisk vel og mærke.

    Og jeg vil ikke nævne alle jeres egen påstande om hvor "dygtige og rentable i er, men hvis seriøs debat føres af je, vil det forhåberntligt fremkomme ,

    Så er i nok seriøse at jeres produktion er en af de bedste , ikke bare i mængde, men også i kvalitet.

    Da vi ligesom industrien ikke og aldrig kan kokurrere på mængde produktionen i Danmark.

    Men kun forbedre og på kvalitet samt de tilhørende logistik løsninger

  • Anmeld

    Henrik Hindby Koszyczarek

    Forkert tilgang

    Halekupering er symptombehandling på et problem. Problemet afhjælpes ikke ved at klippe dyrene i stykker, men ved at finde ÅRSAGEN til problemet og løse det.
    I øvrigt tyder forskning på, at grisene lever med fantomsmerter efter halekuperingen, så det er vildledning at hævde, at indgrebet er lille og næsten ubetydeligt.

  • Anmeld

    Erik Bresler

    Halekupering er blot en detalje!

    Da rationel alkoholproduktion for 100 år siden havde sænket produktionsprisen så meget at en meget stor befolknings gruppe, inklusiv børn var konstant berusede, besluttedes det ved beskatning at 11- doble alkoholprisen.
    Det øgede ædrueligheden, folkesundheden, gavnede produktiviteten, og trods knurren i krogende glædede og gavnede det befolkningen generelt.

    Hvorfor denne forklaring! Fordi vi i dag er samme sted hvad angår vores daglige portioner af kød og mælk.
    Takket være dygtige landmænds rationelle produktionsmetoder, for lidt motion og enorme statstilskud til kød- mælk- og sukkerproduktion, æder og drikker vi os til et kortere liv med impotens, barnløshed, blodpropper, bypass-operation, diabetes, kræft og så videre, grundet latterligt billige animalske fødevare.
    Produktionstilskuddet er på 11+ mia. kr. og de afledte sundhedsudgifter nogenlunde det samme.

    Set i det perspektiv kan det kun gå for langsomt med at byde vores produktionsdyr et liv med rimelig afstand til artsfæller, et miljø meget tættere på deres naturlige levesteder, uden kunstigt fremstillet foder og amputering af legemsdele.

  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Dygtighed afløst af profit jagt

    Hvor dygtige landbrugs producenterne ér
    Kan skrives sådan at rent produktions mæssigt ende meget dygtige til at stramme tempoet på Dres samle bånd men resultaterne står hverken kvalitets mæssigt og slet ikke antal mæssigt også kvalitets bedømt ikke i forhold til størrelsen af investeringerne totalt, som det ses at kvalitet er på størrelse og omkost uden skelen bare til kvalitet., , eks vis masse produktionens skades virkninger som forgiftning og anden dårlige kendte resultater, som er skudt i stykker på at fortjenester opnås hurtigere og større, med ringe betingelse for "produktets samlede kvalitets og kvantitets mæssige store forringelse som så påstås at imødegås med bla medicin for" 😌 dyrevelfærdens fallit,,, tilsvarende for den dyrkede "produktion" 😌 som også unaturligt og ikke sikkerheds mæssigt forsvarligt forceres med "medicin"også anvendt med store skader for os alle og levende og desværre Aller mest for fremtidige produktioner muligheder samt allerværst med endda bevidst forringelser af alles samlede helbred uanset art type osv.

  • Anmeld

    Birgit Bak

    Man bliver så træt!

    Helt ærligt, det er F-O-R-B-U-D-T ved lov, og har været det i mere end 10 år. Alligevel turer man frem med, at det er synd for grisene. Nej ved I hvad, at der pokkerme er synd for grisene? Det er, at de holdes under koncentrationslejrlignende forhold, hvilket stresser dem, så der opstår agressivitet med halebid. Det er dårlig management og en falliterklæring både for landmænd og dyrlæger. Nu har jeg haft økologiske grise i 20 år, og jeg har pokkerme ikke haft et eneste halebid, selv ikke, hvis jeg i korte perioder har haft dyrene på stald. Hemmeligheden? PLADS og mulighed for naturlig adfærd.

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen. · Pensionist.

    Svin.

    Fakta er at svin er meget intelligente og kan under meget snævre forhold , hvor de gnider sig op ad hinanden, uden mulighed for at søge lidt væk fra flokken godt kan udvikle frustrationer, som kan føre til agressioner.
    Jeg tror , at såfremt man vil give dyrene mere plads, enten på friland eller stald. Uden so fiksering, vil det uvilkårligt medføre større afslappethed hos dyrene. Man klipper jo ikke tæerne af småbørn fordi de vil kunne finde på at sparke til hinanden, vel?. Jeg spekulerer på om forfatterne til artiklen ikke mere tænker i erhvervsinteresser og profit, end i dyrevelfærd.

  • Anmeld

    inger anneberg · post.doc

    Kom dog ind i dette århundrede og fortæl hvordan producenter i dag faktisk håndterer hele haler

    Jo det gør!! Halen er en del af grisen, og en fødevare-produktion, hvor vi accepterer at man skærer i levende dyr, fordi det skal passe til vores systemer, kan aldrig i sig selv være' god velfærd'. At skrive, som man gør her, at det ikke er nogen særlig smerte og grisen ikke skriger, når det sker- jamen altså, hvilken stald har de her skribenter været i? Hvilken forskning har de læst?? Eller rettere - IKKE læst? Jeg har aldrig oplevet, at grise ikke skriger når de halekuperes og kastreres. De føler smerte præcis som mennesker gør - og det ville klæde de her skribenter at erkende det i stedet for at tale det ned. Hvorfor er det farligt at sige at processen gør ondt? Jo, det gør nok mere ondt at opleve halebid men det er en glidebane her at sige, at fordi den ene smerte er værre, så må grisen tåle den anden, som så ikke er noget særligt! Det handler ikkke om hvilken smerte der er værst! At kupere halen er symptombehandling - fordi der mangler plads og beskæftigelse til de aktive, nysgerrige dyr. Og ja, hele haler kan give halebid, og det er der ingen som ønsker sig, men det handler i høj grad om management - om at få øje på problemerne i tide og om at lære at håndtere det, når halebid er på vej. Det er klart, det er svært, hvis man altid har været vant til at bruge halekupering som middel. En del konvetionelle landmænd arbejder i disse år med at have grise med hele haler, fx dem der vil have et dyrevelfærdshjerte i butikkerne og dem der producerer Antonius har haft hele haler i mange år, for ikke at tale om økologerne - og der bliver flere og flere erfaringer på dansk jord. Bak dog op om det fremfor den her ældgamle sang, som hører til i det forrige århundrede, at uden halekupering kan man ikke redde grisen fra halebid. Jo man kan, fx er de rigtig gode til det i Finland. EU har jo forudt halekupering af en grund -nemlig at det er et overgreb på grisen!! Kom nu ind i kampen - se på de steder som lærer at håndtere grise med hele haler, find ud af udfordringerne i stedet for at blive ved med at forsvare symptombehandling og en handling, som har været forbudt i mange år. Og ja, jeg ved alt om tallene for halebid hos økolgerne, de er for høje, men man arbejder i det mindste med at gøre noget ved det- det samme kan man godt nok ikke sige om de der skriver sådan et fuldstændig reaktionært indlæg i år 2017. Hvis Japan, Kina, Tyskland eller andre af de store eksportmarkeder sagde nej til at aftage grise med kuperede haler, så er det mit gæt at svineproducenterne nok fandt frem til de systemer, der skal til for at grise kan trives i stierne - med hele haler.

  • Anmeld

    Jan rodenberg · Griseelsker

    Halebid er værst hos økologer

    Jeg havde engang en arbejdsgiver der sagde når jeg brokkede mig at “hvis det var let, var det gjort”. Det er forfærdeligt at arbejde med en sti med halebid, og jeg har rådgivet flere økologer der stoppede med slagtesvin, fordi halebidspriblemmer er forfærdeligt. Der er ingen systemer hvor der ikke er halebid, kun nogle hvor det forekommer mindre. Så er der et dilemma. Jeg får også puttet lidt plastic i når jeg har et hul i tænderne, og er helt ligeglad med at det ikke er naturligt, selvom jeg generelt ikke bryder mig om tatoveringer, implantater og andre unaturlige ting. Hvis en gris kunne vælge mellem halekupering og en 1% chance for halebid, tror jeg den ville vælge klipningen. Derfor skal vi have fundet superløsninger inden vi også forbyder at klippe haler når der er problemer. I dag er det kun rutinemæssig halekupering der er ulovlig.

  • Anmeld

    Birgit Bak

    MRSA er værst i konventionelle besætninger!

    Og nej, det har ikke så meget med denne debat at gøre, eller har det? Når over 80 % af danske svin er inficeret med en resistent bakterie, så er der jo et eller andet galt ikke? Nu vil man nok skynde sig at kalde det en "stråmand", men faktum er, at både halebid og MRSA opstår af de samme produktionsrelaterede problemer, nemlig at dyrene enten ikke har mulighed for naturlig adfærd, eller at de ikke er genetisk motiverede for normal social adfærd. Grises naturlige flokstørrelse ligger under 10, man plejer at sige omkring 6 - 8 dyr pr. flok. Kommer gruppen over denne størrelse, stiger stressniveauet. Det er dog normalt ikke noget problem, hvis det areal, som gruppen går på, levner mulighed for, at den store gruppe kan danne mindre gruppe. Hvor steder, mon man tager hensyn til det? Desværre er der også økologer, der ikke helt har opdaget det budskab, og da det samtidig er de store besætninger, som leverer til de store slagterier, der lavede undersøgelsen om skader i 2015, så vil det jo procentvis give et stort tal. MEN en hel del økologiske grise når aldrig gangene hos DC, så der ser man ikke de mange fine haler. At de økologiske storproducenter, så rent faktisk oplever en boomerangeffekt, selvom de synes, at de gør det godt, skyldes naturligvis også, at man tager grisene, når er 7 - 8 uger ( 3-4 uger i industribesætninger), og flytter dem sammen på meget mindre plads, end de er vant til på marken. Nemlig ind i stalde med dybstrøelse og et udeareal (ingen udeareal eller dybstrøelse hos industribesætninger) og i alt for store flokke. Selvom, der er masser af plads i de økologiske stalde, så vil jeg vove den påstand, at det er stress i forbindelse med miljøskiftet, der kan udløse skader, grisene imellem. Det er endda meget naturligt. Summen af det hele er dog, at de økologiske grise meget sjældent får antibiotika, og de udvikler derfor heller ikke MRSA (men, det er desværre set slæbt ind enkelte steder, måske med besøgende eller med avlsdyr) . De økologiske grise kan bevæge sig frit, rode og putte sig i halmen, får masser af frisk luft og grovfoder osv. Én sidste ting er, at da man igen begyndte at slippe grise fri, enten som frilands eller økologiske, så man desværre masser af tilfælde af dyr, der ikke kunne finde ud af det frie liv. Man tog nemlig bare de snævert avlede dyr fra konventionelle besætninger og slap ud. De kunne sagtens rode i jorden og sølebade, men når det kom til social omgang, var mange af dem temmelig hysteriske, da man ikke havde avlet efter sindet i industristaldene. Mange af dem, kunne ikke tåle den ujævne gang på jord, og fik ondt i benene og sågar betændelsestilstande i leddene. Det skyldtes bl.a., at man i den industrielle produktion havde avlet blindt efter tilvækst, så skinker mv. blev enormt hurtigt tunge, men knoglevæksten fulgte ikke med. Det var et trist syn, at se et ungt glad svin, sidde fast i et mudderhul på numsen, fordi dens knogler ikke kunne bære den. Håber og tror på, at den tid er ovre, da jeg ved, at man gør meget i avlen, for at sørge for, at grisene finder tilbage til at kunne tåle naturlig adfærd. En sidste ting, når vi nu er i gang med, hvad industrien har forvoldt genetisk, er at man havde selekteret så kraftigt på antallet af dyr, så mange af søerne, som man også satte på friland, fik en halv gang flere smågrise, end de havde patter til at give die til. OG på friland kan man ikke lige flytte smågrise fra en hytte til en anden for at "produktionsoptimere", så der døde de mindste og svageste (der var også uhyggelig forskel på de største og mindste i et kuld)en hurtig død under moderens store krop. Alle de problemer, som skyldes, at industrien har skullet klemme mest muligt ud af hver so, er økologerne i fuld gang med at rette op på, selvom det egentlig er nogle andre, som har skabt dem. Så venligst, lad os holde skæg for sig og snot for sig, for en normalt fungerende gris, der ikke udsættes for stress, bider altså heller ikke sine gruppefæller i halen.

  • Anmeld

    Birgit Bak

    Det hænger sammen, og det handler om management

    En artikel om en netop afsluttet rapport, der konkluderer, at man sagtens kan undvære antibiotika i produktionen. En produktion, der kan undvære antibiotika, vil som oftest heller ikke have nødig at amputere smågrisenes haler. http://www.organictoday.dk/okologiske-dyr-kan-klare-sig-naesten-uden-antibiotika/

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Dyrevelfærd

    Et samfund der forbyder brugen af kunstgødning, syntetiske pesticider og GMO til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske er et samfund, der hverken interesser sig for økologi, dyrevelfærd, folkesundhed eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt.

  • Anmeld

    John Haugegaard · Dyrlæge, Specialdyrlæge i Svinesundheds management

    Tilbage til halekupering

    Svinedyrlæger, som betjener ca. 50 % af dansk svineproduktion og som bruger deres professionalisme og erfaring, når de i en stor del af deres arbejdstid rådgiver om dyrevelfærd i svinebesætningerne, blev i 2005 spurgt om deres opfattelse af det, som medier og lovgivere betragter som velfærdsparametre – læs Haugegaard, J; Dansk Veterinær Tidsskrift 2006; 1. juni; 11; 89.
    På en skala fra 1-10 blev dyrlægerne bedt om at angive hvor enige de var i forskellige udsagn (1 = helt uenig, 9 = helt enig).
    Udsagn og svar (gennemsnit af dyrlægers svar):
    ”Det er et velfærdsproblem, at foretage halekupering” : 3,9
    ”Velfærdsproblemer i smågriseholdet skyldes manglende halekupering, så halebid opstår”: 4,4
    ”Velfærdsproblemer i slagtesvineholdet skyldes manglende halekupering, så halebid opstår”: 5,1
    ”God velfærd i slagtesvineholdet er manglende halekupering”: 3,3
    ”God velfærd i slagtesvineholdet er at grisene er halekuperet”: 5,2
    Konklusionen på undersøgelsen er bl.a. at ”Der er nogle ting, som lovgiverne har gennemført – fx forbud mod halekupering og ...... –som svinedyrlæger ikke kan genkende, er med til at give god dyrevelfærd”.
    Undersøgelsen udpeger ikke entydigt helekupering som et must for god dyrevelfærd, men peger dog på at der er en vis enighed (score >5) om at det er et velfærdsproblem at grise IKKE er halekuperet. Samtidig peger undersøgelsen på at det opfattes som et mindre problem at der foretages kupering.
    Dyrlæger og landmænd er ikke onde mennesker, som ønsker at skade dyrene, tværtimod. I mine 20 år som praktiserende dyrlæge er nogle af de værste tilfælde af dårlig velfærd oplevet i besætninger, hvor der har været udbrud af halebid med efterfølgende åbne sår og infektioner der kravler op ad ryggen og giver lammelser pga bylddannelse i rygsøjlen, hvis de ikke opdages og behandles i tide – som oftest i alternativt drevne besætninger og i stier med dybstrøelse og masser af plads, men med manglende professional styring af lys, temperatur og luftskifte.
    Jeg siger ikke, at det ikke kan lade sig gøre at opdrætte grise med intakte haler uden at få halebid. Verden er bare meget mere kompleks end det glansbillede af alternativ produktion og naturlighed som nogle prøver at tegne. Jeg er enig med forfatterne til artiklen (Hasse Poulsen og Nicolaj Nørgaard), at så længe der bare er 2-3 % med halebid pga intakte haler er det bedre dyrevelfærd at kupere alle 100 % af grisene indenfor de første levedøgn. Halebid forsvinder altså ikke før man lukker grisene ud i skovene uden artsfæller i nærheden.... selvom der gives mere plads og adgang til at rode i jord er det stadig et stykke fra "det naturlige" og halebid vil fortsat være et problem. Gode gamle Voltaire’s ord er vigtige at huske på her: ”Det bedste er det godes fjende” ("Le mieux est l'ennemi du bien" ).

  • Anmeld

    Flemming Møller · dyrlæge

    Hvad er det egentlige problem

    Tak til dyrlæge John Haugegaard for at tilføre debatten en faglig vurdering fra netop dem der ved noget om sagen. For selve halekuperingen er jo kun en afværgeforanstaltning mod at grisene bliver udsat for reel lidelse. At vi så producerer under nogle forhold, der givetvis kunne være mindre fremmende for halebidning er en anden sag. Men så ret dog kritikken mod produktionsforholdene og ikke halekuperingen. Hvis den pludselig ophører, får vi virkelig et dyreværnsproblem.
    I virkeligheden er det et langt større problem, som det også fremgår af John Haugegaards undersøgelse, at grise ikke bliver halekuperet og de derved bliver udsat forhalebid.
    Det er nemlig ikke så enkelt, at sikre grisene mod halebidning, selv om man har de bedste og mindst stressende produktionsforhold. Derfor er det i virkeligheden et større problem, at økologiske grise ikke må halekuperes, når besætningen løber ind i problemet. - For det gør de uvægerligt af og til.
    Når frilandsgrise (der ikke er halekuperet) har tre gange så mange halebid som konventionelle, må enkelte besætninger i perioder have langt større frekvens. Derfor burde disse grise halekuperes for at undgå smertevoldende halebid. Andet er regulær vanrøgt.

  • Anmeld

    Birgit Bak

    Trist og beskæmmende med så nedladende konklusioner.............

    Kærer John Haugegaard, jeg forstår simpelthen ikke, at man som dyrlæge med speciale i svin, ikke har sat sig ind i dyrenes naturlige adfærd. Det er bare så langt ude på overdrevet og dagens største stråmand, det som du skriver. Du forholder dig overhovedet ikke til flokstørrelse, areal, adgang til naturlig adfærd, flytning, sammenblanding, genetik osv., men alene til det, som du ser mest af i din hverdag, og åbenbart har givet op over for. Halekupering er og bliver symptombehandling i et sygt system, som ikke tilgodeser dyrenes naturlig adfærd tilstrækkeligt. Jeg er godt klar over, at I som dyrlæger føler jer miskrediteret, fordi at det er med jeres samtykke, at man "lovliggør" halekuperingen, men jeg forstår simpelthen ikke etikken omkring, at I ikke forlanger de forbedringer, som lovgivningen påbyder, for at dyrenes stressniveau nedsættes, så halebidningen elimineres. Det må sørme være træls, at skulle arbejde med skyklapper på hver eneste dag.

  • Anmeld

    Flemming Møller · dyrlæge

    Til Birgit Bak

    Som dyrlæge må man forholde sig til den virkelige verden. Hvis vi i Danmark kræver helt optimale forhold for grise, flytter produktionen bare til lande med endnu ringere dyrevelfærd.
    Halekupering er er symptombehandling, på dyrenes reaktion på at leve i fangenskab. Men er en simpel nødvendighed under de givne forhold

  • Anmeld

    Birgit Bak

    Kære Flemming Møller

    jeg bliver trist til mode, når jeg læser en kommentar, som din, for der er absolut ingen evidens for, at bedre forhold for grise i Danmark, vil trække produktion ud af landet. Derimod er der masser af pile, der peger i retning af , at både danske og udenlandske forbrugere ønsker kød fra dyr, der har levet et værdigt liv, og som f.eks.. er fri for MRSA. Jeg forstår simpelthen ikke, at du og andre dyrlæger, som højtuddannede individer, kan holde fast i sådan noget sludder. Halebid er ikke en generel reaktion på fangenskab, men en reaktion på fravær af de mest elementære muligheder for at udøve naturlig adfærd. Kunne du være rar at forholde dig til plads, flokstørrelse, sammenblanding, rodeadfærd osv. Alt det, som jeg flere gange i denne tråd har skitseret. Tag det med dig, tænk over det, og du behøver ikke at svare, men brug din medfødte empati og forhold dig til, hvad du står i og hvad du kæmper for og imod. Heldigvis møder vi flere og flere dyrlæger, der kæmper for dyrene. Fortsat dejlig dag.

  • Anmeld

    Flemming Møller · dyrlæge

    Kære Birgit Bak

    Hvis du ikke vil erkende, at øgede produktionsomkostninger medfører ringere konkurrenceevne og dermed mindre markedsandele, bliver denne debat meningsløs.

  • Anmeld

    Birgit Bak

    Kære Flemming Møller _DYRLÆGERNE HAR NØGLEN!

    Jeg synes, at det er meget uden for dit erhvervsfaglige område, at sætte penge over dyrenes velfærd. Det gør mig rigtig ked af det, for jeg tror ikke på, at det var den indfaldsvinkel, som du havde til dit erhversvalg, dengang at du startede din lange og dyre uddannelse. Mht. markedsandele, så har dansk svineproduktion jo for længst solgt ud af det, som gør dem til noget særligt. Genetikken har man solgt, og des flere lande, der bliver opmærksomme på det enorme MRSA-tryk i dette land, des færre grise kan sælges. Desuden er det en samfundsøkonomisk dødssejler at blive ved med at sende gode penge efter dårlige, både mht. natur, miljø, underskudsforretninger, den enorme import er soja osv. Dybest set, tror jeg godt, at du ved, hvad jeg mener. MEN, jeg er også helt klar over, at det er jeres forening, som skal på banen og ændre retning, for ellers tør en stor del af jer stadig ikke at tage dyrenes parti. Hvis dyrlægeforeningen officielt gik ud og sagde, "vi vil ikke mere sige god for kuperede haler, men medvirke til, at dyrene får respektable opvækstforhold", så ville det rykke. Men, om det er fordi man ikke tør, eller om det er penge, kan man jo kun gisne om.

  • Anmeld

    Flemming Møller · durlæge

    Kære Birgit Bak

    Der er mange fejlagtige postulater i dit indlæg, men som sagt giver det ikke mening at diskutere med folk, der ikke anerkender de økonomiske resliteter.
    Prøv at søge dine oplysninger i mere sagligt funderede medier og organisationer.
    Tak for debatten.

  • Anmeld

    Birgit Bak

    Kære Flemming Møller

    Tror ikke helt, at jeg forstår din kommentar. Hvad er det for fejlagtige postulater, som du mener, at jeg kommer med? Hvorfra mener du at vide, at jeg har mine oplysninger fra? Det klæder altså ikke et veluddannet menneske, at ende med at blive personlig frem for at diskutere de faglige termer, som jeg rent faktisk har forelagt dig. En meget arrogant holdning til sine medmennesker for ikke at sige til det at omtale behandlingen af levende væsner. Jeg kommenterer ikke mere, da du jo ikke vil debatten. Hvis du får en ubændig lyst til lige at komme med lidt mere personfnidder, så har du herefter helt frie tøjler til at få det sidste ord, så du kan sove de retfærdiges søvn, når natten falder på. Fortsat dejlig dag. :)

  • Anmeld

    Kirsten Bang-olsen · Cand. Agro

    Kære Birgit Bak og Flemming Møller

    Tak for indlæg om dette vigtige emne.
    Når Flemming Møller nævner økonomi som anledning til at holde grise på denne uværdige måde , vil jeg lige nævne at når man ser på statistikken har svineproduktionen givet underskud i 15 ud af 16 år.
    Måske var det på tide at flytte sig et andet sted hen.

  • Anmeld

    John Haugegaard · Dyrlæge

    Kære Birgit Bak

    Adfærd er en vigtig del af dyrlægestudiet. Dyrevelfærd ligeså. Dyrevelfærd defineres af Dyreværnslovens 3 første paragraffer:
    1) Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.
    2) Sikring af fysiologiske behov (foder, vand, etc)
    3) Sikring af behov for bevægelsesfrihed og beskyttelse mod vind og vejr, etc.
    Skal vi producere animalsk protein - og jeg skriver det som et spørgsmål, for det er det som er sagens egentlige kerne, skal vi det? (og mit svar er et rungende ja, for det er en afgørende kilde til sundhed hos mennesker at de får tilstrækkeligt protein af høj kvalitet) - er der ingen vej udenom at gå på kompromis med den normale adfærd. Går du på kompromis med den normale adfærd - uanset niveau - vil der opstå problemer pga dette. Problemer som man er nødt til at finde metoder til at afhjælpe og definere hvor grænsen for det forsvarlige går - så en fin debat. I den konventionelle drift har man sine problemer at arbejde med, i de mere ekstensive har man nogle andre, men set med mine professionelle dyreværnsbriller, mindst lige så store problemer at slås med. Går vi til de helt frie - vildsvinene - har vi en helt gennemført frihed til normal adfærd - men til gengæld dør omkring halvdelen af populationen hvert år pga maglende føde, mistrivsel eller tilskadekomst, de er fýldt med lus og skab og andre parasitter.
    Min pointe og påstand er, at ved at imødekomme grisenes adfærdsmæssige behov i extensiv drift imødekommes pkt. 3 bedst, ved at have dem under kontrollerede intensive forhold imødekommes pkt 1 og 2 bedst.
    Her vil man kunne indvende at halekupering og måske især kastration er indgreb, som volder både smerte og angst. Det er jeg sådan set enig i, men har den overbevisning at halekupering er et så lille, nemt og hurtigt indgreb at udføre, at skulle man lokalbedøve for at gøre det ville bedøvelsen være en større smerte end selve det lille indgreb og smerten fra 1 halebid større end den samlede smerte fra 100 halekuperinger (hvis den sammenligning overhovedet kan laves). Kastration er i en hel anden liga og her bør der snarere sættes ind med alternativer - men bemærk venligst, at her er alle produktionsformer lige og alle søger i fællesskab en god løsning.
    Jeg forstår godt at det kan virke voldsomt, jeg er også klar over at det som udgangspunkt er forbudt og jeg vil medgive dig at i den ideeelle verden skete helekupering ikke. Da vores verden ikke er ideel - heller ikke når det handler om at kunne producere animalsk protein nok - er mit synspunkt stadig, at det er et ret ubetydeligt indgreb og at det af hensyn til dyrenes velfærd burde være et lovkrav at kupere halen.
    Mht MRSA vil jeg bare gøre dig opmærksom på at i de fleste lande syd for den danske grænse taler man stort set ikke mere om MRSA - det kan være det er herfra du har den misforståelse at MRSA er et forholdsmæssigt stort problem i Danmark; man går som udgangspunkt ud fra at alle besætninger har bakterien og lever fint med det .... I DK undersøger vi bare hele tiden tingene og ved derfor hvad der sker.
    Det eneste sted i verden hvor dansk svineproduktion ikke lovprises for sin ansvarlighed når det gælder dyrevelfærd, lavt antibiotikaforbrug og kontrol med sygdomme der kan skade mennesker er i Norden. Betyder det at alt er perfekt .- Nej - , og det blir' det heller ikke, for som sagt vil det perfekte som regel stå i vejen for det gode. Men som en af dem der servicerer dansk svineproduktion er jeg stolt af mit fag, stolt af den kvalitet der er i produktionen og stolt af at være en del af dansk fødevareproduktion. Jeg er uddannet til at forvalte dyrehold og arbejde for sundhed og velfærd, men også at sikre en ansvarlig og tilstrækkelig fødevareproduktion - hvad det betyder i min ordbog er ærindet med dette indlæg.

  • Anmeld

    Birgit Bak

    Hej igen John Haugegaard

    Du stiller et retorisk spørgsmål, og jeg skal da gerne svare dig. Hvis det handler om at producere animalsk protein til befolkningen, så er det da skudt helt forbi, at påstå, at industrilandbruget behøver at producere over 12 mio. svin p.a. Det behov, som måtte være, om noget, kan da fint dækkes med de økologiske besætninger, som eksisterer pt. Du "glemmer" også behændigt, at en stor del af svineindustrien rent faktisk viser røde tal på bundlinjen og har gjort det i mange år. Altså holdes den enorme produktion kunstigt i live. At du så påstår, at svin er kilden til sundhed hos mennesker...............HA HA HA............................. Du skriver noget om at "gå på kompromis med den normale adfærd.................. Jamen, jamen herre jemeni. Var der da bare tale om kompromis. Næh, det er en direkte undertrykkelse af stort set alle dyrenes naturlige behov. Man kan sige, at i økologisk produktion, går man på kompromis, qua at man har dyrene bag hegn og nogle steder desværre også på stald med et frimærke af et udeareal, MEN det er trods alt kompromisser der tilgodeser dyrenes behov mangefold mere end industriproduktionen. Hvis jeg må have lov at foreslå dig, at du evt. pudser dine dyreværnsbriller lidt fra tid til anden......................... Så planter du lige en bette "vildsvinestråmand", hvor du beskriver survival of the fittest, når naturen er allermest barsk. Jamen, jamen.......................... hvorfor i alverden blander du nu vildsvinenes barske kår pga. alt for lidt plads og fred ind i den her (Den synes jeg, vi skal tage en anden gang, for det handler om menneskers forhold til natur)........... Jeg forstår ikke, kan ikke se logikken i dine præmisser 1. - 2. og 3. , al den stund, at de ikke er sat op som uvildige udgangspunker, og derfor alene tjener til at vildlede, mere end til at uddybe debatten. I de økologiske besætninger, sørger man for, at dække både dyrenes fysiske og adfærdsmæssige behov. Man har dyrene i sin varetægt og sørger selvfølgelig for at beskytte dem, og skulle ulykken indtræde, sørges for lindring eller udfrielse. Hvad forestiller du dig? Så var der halekuperingen. Jeg forstår ikke, hvorfor der nu atter behændigt tales udenom. Det handler jo om, at I dyrlæger har et ansvar for, sammen med landmanden, at ændre dyrenes opvækstforhold, hvis der forekommer halebid. Kontinuerlig halekupering er og bliver forbudt, og er og bliver overflødigt, hvis de rigtige opvækstforhold er til stede. Period! Så har vi kastration, som burde forbydes ved lov. Det er max. 1 - 2 ud af hundrede orner, der rent faktisk falder for både skatol og androstenon. Førstnævnte kan sogrise også lugte af, men det er blandingen af de to, som er fæl. Igen handler det om management, altså om at have homogene hold, og lade være med at blande dyrene, omkring det tidspunkt, hvor de så småt begynder at blive kønsmodne. Man kan evt. gøre det, at man slagter ornerne lidt yngre og ved en lidt lavere vægt end sogrisene....................... Så var der den med MRSA. Helt ærligt, jeg synes s'gu', at det er den mest pinlige kommentar, som jeg endnu har læst. Er dyrlæger og svineproducenter nu begyndt at tro på, at hvis man bare holder kæft, så forsvinder problemet af sig selv? Har I slet ikke fattet, at det handler om, at der, hver gang I anvender antibiotika, sker mindre mutationer, og "underligt nok" så "lige pludselig" kan vi komme i en situation, hvor bakterierne bliver så resistente, så vi ikke mere kan finde midler, som hjælper mennesker og dyr. Jeg synes, at I dyrlæger IGEN, har et enormt ansvar for at få vendt udviklingen, inden det sker. Hvis, det ikke allerede er for sent. Jeg synes, at du overdramatiserer din egen rolle en hel del, hvis du mener, at nogen kommer til at sulte, hvis ikke du agiterer for at fortsætte den lidet flatterende industriproduktion, men stråmanden eller var det vildsvinestråmanden blev ikke opfundet forgæves. :D