Dyrlægeforeningen kritiserer EU-forordning: Danske dyrlæger tvinges til at øge forbruget af antibiotika

Danske dyrlæger tvinges til at øge forbruget af antibiotika og dermed sætte mange års indsats over styr, når en ny EU-forordning træder i kraft per 28. januar 2022. Forordningen er en alvorlig tilsidesættelse af nyere faglig viden og af dyrlægers indsats mod antibiotikaresistens.

Siden jeg i 1985 blev dyrlæge har det været en integreret del af min hverdag at arbejde for et ansvarligt antibiotikaforbrug. Med et dækkende udtryk siger vi i Den Danske Dyrlægeforening ”så lidt som muligt, så meget som nødvendigt”. I årtier har det været min, og andre danske dyrlægers, ledestjerne for anvendelsen af antibiotika til dyr.

Danmark er foregangsland

Igennem 90’ernes afvikling af de antibiotiske vækstfremmere og den følgende opblomstring af tarmlidelser hos grise i vækst, har vi i Norden målrettet arbejdet for kontinuerligt at reducere antibiotikaforbrug og ligge suverænt lavest blandt de lande, vi sammenligner os med.

Det vil med usvigelig sikkerhed betyde en forøgelse af antibiotikaforbruget i Danmark.

John Haugegaard
Specialdyrlæge, Svinesundhedsmanagement, Formand, Den Danske Dyrlægeforening

Det gør vi samtidig med, at vi har formået at opretholde en produktion med så lave omkostninger, at vi er konkurrencedygtige på verdensmarkedet, og næsten ingen kommer i nærheden af det lave forbrug af antibiotika, vi har i Danmark.

Vi har et veludbygget rådgivningssystem, et stærkt samarbejde på tværs af brancher, myndigheder og dyrlæger og en fælles målsætning om at anvende så lidt antibiotika som muligt.

Vi har i fællesskab opbygget en enorm mængde af viden om, hvordan vi bedst håndterer sygdomsproblemer i svinebesætninger. En viden der betyder, at vi ikke har noget reelt problem med overførsel af resistens fra svineproduktion til mennesker.

Den eksisterende viden om antibiotikaforbrug og resistensudvikling i svinebesætninger foreligger overvejende som empirisk viden. Det skyldes, at forskning og øvrig videnskabelig fremkommet viden nedprioriteres i stort omfang, når det handler om antibiotika.

Det kommer desværre også til udtryk ved, at de officielle vejledninger, lægemidlernes produktresuméer (SPC) (som for eksempel dikterer behandlingslængder og doser), er utidssvarende og for længst overhalet af eksisterende videnskabelig dokumentation, og i særdeleshed af den empiriske viden.

Fremover skal SPC’et følges uden undtagelse

Artikel 106.1 i den nye forordning pålægger dyrlæger at anvende antibiotika inden for de grænser, som er opgivet i SPC’et. Det vil i en lang række tilfælde betyde, at der skal skrues op for både dosis og længde af behandling.

Hvis dette emne ikke behandles med den størst mulige bevågenhed, risikerer vi et alvorligt tilbageslag i de danske dyrlægers arbejde for restriktiv antibiotikabehandling.

John Haugegaard
Specialdyrlæge, Svinesundhedsmanagement, Formand, Den Danske Dyrlægeforening

Det vil med usvigelig sikkerhed betyde en forøgelse af antibiotikaforbruget i Danmark. Det risikerer at sætte det store arbejde, som danske dyrlæger har gjort og til stadighed gør for dyrenes sundhed og fødevaresikkerheden, over styr.

Inden for både human- og veterinærvidenskab er den udbredte forståelse, at gamle tiders råd om altid at skulle færdiggøre antibiotikabehandlinger i det angivne antal dage (som dikteret i SPC’et) i mange tilfælde ikke længere bør følges, og at det i mange tilfælde giver god faglig mening at afbryde behandlinger, når den kliniske virkning er indtrådt.

Dette er en af konklusionerne fra blandt andet Nordisk Råds konference om antimikrobiel resistens, som resulterede i en hvidbog i 2017. Konklusionerne er også bekræftet for det veterinære område af Det Veterinærmedicinske Råd i 2019.

Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 11. december 2018 om veterinærlægemidler trækkes tæppet væk under danske dyrlægers årelange og fornuftige administration af antibiotika. I særdeleshed for svinedyrlæger som, i kraft af den store svinebestand, skal administrere anvendelsen af den største del af den antibiotika, der anvendes veterinært i Danmark.

Danske synspunkter bliver ikke hørt i EU

Fødevarestyrelsen oplyser, at området gennem de syv år, som forordningen har været diskuteret, har drøftet forholdet med EU og fremført selvsamme kritikpunkter vedrørende de ufravigelige behandlingsvejledninger, som angivet ovenfor, men at de danske synspunkter ikke er blevet hørt.

Fødevarestyrelsen har ikke andet valg end at udfærdige bekendtgørelser, som skal sikre implementering af forordningen under de givne betingelser, som, med danske øjne, strider mod al sund fornuft og fuldstændigt negligerer danske dyrlægers faglighed.

Jeg vil gerne anerkende den kamp, som vores gode kolleger i Fødevarestyrelsen har ført over for de europæiske tiltag, og jeg er ked af, at stærkere kræfter i EU fik større indflydelse.

Der skal findes åbninger i lovgivningen

Den eneste mulighed som står tilbage er, at fornuftige politikere, som ligeledes ønsker et ansvarligt antibiotikaforbrug, gransker forordningen nøje og prøver at finde åbninger i det skrevne, som kan legitimere en fortsat ansvarlig anvendelse af antibiotika til svin og andre dyrearter under danske forhold.

Artikel 107.7 åbner muligheden for, at nationalstaterne kan varetage særinteresser. Fødevarestyrelsen oplyser dog, at det ifølge EU ikke er muligt at anvende artikel 107.7 som argument for en afvigelse fra SPC’et. Jeg vil imidlertid appellere til, at dette alligevel prøves politisk.

Hvis dette emne ikke behandles med den størst mulige bevågenhed, risikerer vi et alvorligt tilbageslag i de danske dyrlægers arbejde for restriktiv antibiotikabehandling. Og ultimativt kan det betyde en øget ophobning af resistensgener i danske husdyr, i lighed med det vi ser i sydeuropæiske lande og de fleste lande udenfor EU.