Eksperter: Vi kan ikke vente på, at forbrugerne løser klimakrisen

DEBAT: For at nedbringe fødevarernes klimabelastning kan det være nødvendigt at lovgive for at få folk til at træffe det etisk set bedste valg, skriver Gorm Greisen, Mickey Gjerris, Jørgen E. Olesen og Kasper Lippert-Rasmussen. (Rettet)

Præcisering: Overskriften på debatindlægget stod først med "Etisk Råd" som afsender. Det er blevet rettet til, da Etisk Råd har gjort opmærksom på, at indlægget ikke udtrykker en stillingtagen fra Etisk Råd, men blot formanden og tidligere medlemmer af rådet. Det Etiske Råd har siden forslaget om en afgift på oksekød sidste år fået mange nye medlemmer i rådet.

Af Gorm Greisen, overlæge og formand for Det Etiske Råd, Mickey Gjerris, lektor i bioetik og tidl. formand for Det Etiske Råds arbejdsgruppe, Jørgen E. Olesen, professor i landbrug og klimaforandringer og tidligere medlem af Det Etiske Råd og Kasper Lippert-Rasmussen, professor i statskundskab

Altinget skriver, at partiet Alternativets forslag om en klimaskat på oksekød bliver afvist af de øvrige partier. Ikke fordi kritikerne er uenige i, at udledningerne af klimagasser må nedbringes; de mener bare, det skal ske uden at gøre det dyrere at spise rødt kød. Vi skal i stedet vente på, at forbrugerne selv ændrer vaner; hvad der jo er spirende tendenser i retning af.

Det ville være ideelt, hvis forbrugerne af sig selv ændrer vaner, men det vil helt sikkert tage lang tid, hvis det sker, og den tid har vi ikke.

Klimbelastningen skal nedbringes
Det står efterhånden klart for enhver, at vores generation hastigt er i gang med at ændre klimaet så drastisk, at det vil få uoverskuelige konsekvenser for milliarder af menneskers levevilkår. Det er formentlig et af vor tids væsentligste etiske problemer, og det er baggrunden for, at Etisk Råd sidste år anbefalede en afgift på i første omgang de mest klimabelastende fødevarer.

Afgiften bør ses som et første skridt hen imod at adressere alle fødevarers klimabelastning, ideelt set på overnationalt plan. Hvis man anerkender, at vi har et ansvar for at nedbringe klimapåvirkningerne, forekommer det vanskeligt at se, hvordan man vil gøre det, uden det vil betyde nogen form for indsats for den enkelte. Især fordi det haster meget med at få nedbragt udslippene.

Problemerne er til at få øje på
Her er ændring af fødevareforbruget en lavthængende frugt, hvor oksekødsproduktionen alene står for 10% af de globale udledninger. En nedsættelse af oksekødforbruget burde kunne ske uden afsavn, endsige sult eller fejlernæring. Faktisk peger forskning i stigende grad på, at der også er helbredsmæssige fordele ved at skære ned på det røde kød.

Man kan derfor spørge: Hvis vi ikke engang er villige til at betale en lidt højere pris for oksekødet, hvad vil vi så egentlig gøre for at mindske klimaforandringerne?

Tegnene på, at klimaforandringerne sker langt hurtigere, end man tidligere har antaget, er velkendte: 2016 blev for tredje år i træk det varmeste år, siden målingerne startede for 137 år siden. Samtidigt er omfanget af ødelæggende klimaekstremer som hedebølger, tørke og oversvømmelser steget betydeligt.

Alvorlige trusler mod menneskeheden
Det Arktiske Råd udgav i foråret en rapport, som viser, at afsmeltningen af indlandsisen i Grønland er fordoblet siden 2008, og i 2030 kan det arktiske hav være isfrit om sommeren.

Den stigende afsmeltning af gletsjere og indlandsis fører, sammen med udvidelse af vandet i oceanerne, langsomt men uafvendeligt, til højere vandstand, og det vil over de næste årtier og århundrede blive en alvorlig trussel for kystlande som Danmark, og en særlig trussel for de mange hundrede millioner mennesker, der på verdensplan bor i eller ved floddeltaer.

En anden alvorlig trussel er tørke, der allerede breder sig som følge af klimaændringer, og fremover vil være en betydelig trussel mod verdens fødevareproduktion med betydelige konsekvenser i form af stigende og svingende fødevarepriser.

Træffe det etisk bedste valg
Der er stigende evidens for, at klimaændringerne på mange måder vil begrænse mulighederne for at opretholde en stabil fødevareproduktion, hvilket i sig selv vil øge fødevarepriserne.

Effekten af ikke at indføre en afgift på udvalgte klimabelastende fødevarer i dag kan derfor blive stigende priser på alle fødevarer senere. Dette risikerer at påvirke de dårligst stillede i samfundet (og i verden) langt mere, end en afgift på klimabelastende fødevarer vil gøre nu.

At vænne sig til at spise lidt anderledes forekommer i den sammenhæng at være en lille indsats. Heldigvis er der tegn på, at den erkendelse påvirker flere og flere forbrugere, men der er stadig tale om en lille del, og tidsfaktoren er vigtig her.

Erfaringen viser også, at det kan være nødvendigt at lovgive for at få folk til at træffe det etisk set bedste valg. Mange love baserer sig på det alment anerkendte etiske princip, at den enkeltes frihed bør begrænses der, hvor vedkommendes handlinger alvorligt skader andre.

Typisk lovgiver vi ikke om det, som er uvæsentligt, men om det, der er vigtigt. Det er baggrunden for regler om fartgrænser og kriminalisering af vold. Det er også en af begrundelserne for afgifter på tobak, benzin og biler.

Lovgivernes særlige ansvar
Vi mener, at vi med klimaforandringerne på samme måde står i en situation, hvor lovgivning både er etisk berettiget og nødvendig, fordi det at overlade ansvaret til den enkelte forbruger ikke vil være effektivt nok. Lovgiverne har et særligt ansvar for at handle, fordi de på alles vegne med Paris-aftalen har forpligtet sig til at holde de globale temperaturstigninger på under 2 grader.

Vores forslag er derfor at indføre en afgift, som på samme tid vil gøre nedbringelse af fødevarernes klimabelastning til et fælles ansvar, og samtidig vil have den effekt, at man betaler for nogle af de skader, ens forbrug påfører andre i form af klimaforværring.

Hvis nogen har forslag til bedre og mere effektive tiltag, støtter vi dem naturligvis gerne. Men det haster!

Forrige artikel Venstre: Frihandelsaftaler er blevet en ideologisk kampplads Venstre: Frihandelsaftaler er blevet en ideologisk kampplads Næste artikel Vinbonde: For at behandle alle ens skal man behandle dem forskelligt Vinbonde: For at behandle alle ens skal man behandle dem forskelligt
  • Anmeld

    Morten Greve

    De færreste er overhovedet tunet ind...

    Kun ganske, ganske få - herunder blandt politikerne - ved, hvor alvorlig alarmen fra alle verdens seriøse klimaforskere egentlig er. Især ved de færreste, præcis hvor slemt et worst case-scenario ser ud (dvs. hvor hele rækken af hver for sig velunderbyggede og plausible positive feedback-effekter - som IPCC IKKE indregner i deres prognoser - kommer til fuld udfoldelse). Tøende permafrost, reduceret CO2-optag i havene, reduceret albedo pga. mindre isdække og sod fra skovbrande osv.

    Selv folk fra såkaldt grønne partier som EL, SF og S afslører med deres udtalelser, at de ikke fatter alvoren - og mangler basal viden om sammenhænge og årsager. Søren Egge fra EL har fx brilleret ved at sige, at vi jo ikke skal gøre oksekød til et særligt problem. JO, Søren, det er lige præcis det, vi skal! Oksekød indebærer en ca. 6 gange så stor CO2-påvirkning pr. kilo som fx kyllingekød - og ca. 25 gange så stor som fx bønner. Oksekød ER er særligt problem.

    Suk...

  • Anmeld

    Christian X

    Symptombehandling

    Det eneste der kan redde klimaet er at indføre den 1-barn politik (der reddede Kina) i de lande, der har befolkningstilvækst.

    Den dalende befolkning i vesten vil sammen med vores teknologiudvikling betyde, at vi i vesten vil belaste mindre og mindre. Med mindre vi tager befolkningsoverskuddet fra andre og befolkningstilvæksten så blot får lov at fortsætte - ovenikøbet med at migranter får vores forbrug og dermed øger klimabelastningen yderligere.

  • Anmeld

    Jens Colding · pens. skoleinspektør

    Klimakrise?

    Jeg føler et sært ubehag, når voksne mennesker bralrer op om, at det står i vores magt at begrænse den globale opvarmning til 2 grader C. Det kan vi naturligvis ikke! Naturen / klimaet følger sin helt egen cyklus. Endnu større bliver ubehaget, når der tales om at begrænse fødevareudbuddet, mens milliarder af mennesker lider under sultenøden.

  • Anmeld

    Svenn Otke · Pensionist

    Næppe på vegne af etisk råd ?

    Mickey G er ikke længere i Etisk råd, så det kan næppe være rådet der fremkommer med en udtalelse her?. Da rådet sidste år var ude med "afgift på kød" historien var det en udtalelse fra kun en del af medlemmerne, da flere gik imod. Er det Altinget der strammer den ?

  • Anmeld

    Karl Vogt-Nielsen · Grøn Rådgiver i Enhedslisten

    I skylder svar på hvor meget bøffen påvirker dansk CO2

    Da Etisk Råd kom med sin rapport tog den udelukkende afsæt i en global vurdering - ikke i en dansk kontekst. Derfor fremstod det som om danskernes kødforbrug har stor betydning for den danske CO2-udledning. Jeg mener Etisk Råd skylder os at gøre op, hvor stor en effekt 1, 2 eller 3 kødfrie dage rent faktisk har på den danske udledning..?
    Mindre kødforbrug er sikkert ganske fornuftigt, men jeg synes I blander kødproduktionen i DK med forbruget....kødproduktionen ændres sådan set ikke fordi vi spiser mindre...eller har I en anden vurdering? Ser vi på det danske CO2-bidrag er det den enorme animalske (svine)produktion der skal reduceres, hvor fx importeret soya ikke tæller med i svinekøds CO2-belastning....og derfor fremstår bedre end oksekød...
    Endelig er der stor forskel på oksekød - meget solgt oksekød er i dag et "restprodukt" fra mejerivarer og hvor en gammel malkeko får tillagt ret meget CO2 i kødet fordi den har levet i mange år....omvendt med de røde møre bøffer som kommer fra kødkvæg der lever i noget kortere tid - og hvad med kød fra kødkvæg der afgræsser naturområder (kogræsser-køer) der ikke får foder men erstatter maskinel maskinpleje.....? Alt dette bliver blandet sammen unuanceret.....
    Der mangler mange nuancer og præciseringer i debatten om kødspisning - så klap lige koen inden i kræver afgifter på det hele....og tænk over hvor afgiften bør lægges hvis vi vil sænke det danske CO2-bidrag - produktionen eller forbruget..?

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Højhastighedstransport: Bil og Fly - eller gode røde saftige bøffer med tilbehør?

    I skolen sang vi:

    "Det bedste jeg ved er at tænke på dig,
    du som er selve livet for mig,
    du mine drømmes største skat,
    af længsel mit hjerte så ofte har grædt,
    lad os hviske hinanden ømt godnat:
    Oh bøf, bøf med løg,
    skysovs flod
    oksernes blod.
    Oh bøf, kødets gang
    kom til mig
    Jeg elsker dig."

    Det er muligt at give kvæget et foder så metanudledningen reduceres væsentligt.
    Jeg tager hatten af den dag Dansk Landbrug erkender sin store del af miljøbelastningen og accepterer reducerede eksportindtægter, men den form etik tror jeg næppe man er i besiddelse af hverken på Christiansborg eller i Axelborg.

    Indtil da har jeg fuld sympati for den brasilianske bøfproduktion, som jeg med stor fornøjelse sætter tænderne i.

    Lige på det her område kan jeg gå ind for personlige CO-2-kvoter:

    I demokratiets navn:

    Frit valg mellem at køre 130 km i timen på motorvejene og tage til Thailand et par gange om året eller brug dine Co-2-kvoter på røde bøffer med tilbehør.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Utålelig patronisering fra et overflødigt råd.

    Hvilken klimakrise ? Der sker jo ikke en skid med vejres der ikke i geologisk tid er sket før og vil ske igen, helt uanset om vi spiser bøffer eller ej.

    Derimod er der, specielt visse steder på kloden, alt for mange mennesker klumpet sammen helt forkerte steder, dels på grund af uduelig regeringsledelse og dels på grund af helt ukontrollabel befolkningstilvækst.

    Og det giver problemer og katastrofer, men se om dette såkaldte "Etiske Råd" tør foreslå børnebegrænsning i Nordafrika og Mellemøsten og specielt i de Islamiske dele af Asien.

    I stedet forsøger disse pæne ældre herrer at give os andre dårlig samvittighed, og vil pådutte os et ringere liv, selv om de oversvømmelser de har hørt om i Bangladesh og andre steder intet har med os at skaffe.

    I øvrigt: Det er symptomatisk, at sådanne velbjergede og velhavende personer med deres på det tørre, altid foreslår højere skat på dette og hint som løsning på deres fortænkte problemer. De har jo råd til at købe bøfferne, også til dobbelt pris, men hvad så med de lavtlønnede med fysisk arbejde og behov for kød på bordet ? Skal de så arbejde på en skålfuld ris ? Det må være det der er deres tankegang.

  • Anmeld

    hans preben pedersen · Miljøpartiet !!!

    PENGE PENGE PENGE !!! DØ OM SÅ DET GÆLDER !!!!

    Lad falde som ikke selv kan stå !!!!!
    Der skal intelligente politikere på banen !! Måske er det for sent !!!!!!! Venligst hp.

  • Anmeld

    Torben Kjær

    Et andet etisk problem

    Forbrug af bestemte fødevarer defineres nu implicit som “klimafjendske”. Hvorved det bæredygtige kontrolsamfundets ypperstepræster har fået et nyt redskab til rådighed i begrænsningen af det enkelte menneskes frihed. Det er altid kriser af den ene eller den anden art, der giver næring til krav om indskrænkninger i menneskets frihed. Klimakrisen er ingen undtagelse. Hvor hensigten helliger midlet har "de rigtige" fået lov til at lave bæ i hvad som helst, mens vi alle skal bære konsekvenserne. Det sikrer de ukvalificerede et alibi for at træffe afgørelser i spørgsmål, hvor deres kvalifikationer er utilstrækkelige. Når central planlægning og kontrol er det foretrukne redskab, ender det uendeligt nemt i elitens tyranniske kontrol af folket. Hvilket også er en indlysende fare ved den tilgang til bæredygtighed og grøn omstilling, som baserer sig på tvang, forbud og afgiftsbelægninger på uønsket adfærd. Må man foreslå Etisk Råd at tage fat på det tilsyneladende almenmenneskelige behov for at underkaste sig en absolut "sandhed"?

  • Anmeld

    Torben Kjær

    Vedvarende energi

    Tag nu klimakrisen alvorligt, ikke? Efterlad nu ikke det bæredygtige kontrolsamfundets ypperstepræster uden de vigtigste redskaber til begrænsningen af det enkelte menneskes frihed, nemlig frygt og dårlig samvittighed. For husk nu, at der altid er kriser, der kræver indskrænkninger i den enkeltes frihed. Klimakrisen er ingen undtagelse. “At fodre dyrene med afgrøder er en af de mindst effektive måder at udnytte afgrøder på, fordi kun en lille del af kalorierne og proteinerne bliver i sidste ende til kød”, oplyses vi om, og skubber med klimavenlig velbehag bøffen til side til fordel for bønnerne og tofu’en. Dog udelades det faktum, at dyrene i vidt omfang faktisk efterlever tidens mantra om vedvarende energi, idet de udnytter solenergi opsamlet i græs, som vi mennesker ikke kan spise, da vores fordøjelsessystem modsat drøvtyggernes ikke kan omsætte det. Men selvfølgelig; det ville næppe være helt fair at mindske frygten og den dårlige samvittighed så meget, at der kunne snige sig en rationel tanke ind hos forbrugerne. Og allerværst måske : hos politikerne.

  • Anmeld

    Jens Ole Mortensen · JKoffice

    Hvad med vækst ?

    Jeg er da ikke i tvivl om at politikere ikke tør eller vil tage beslutninger som kan begrænse erhvervslivet og forbruget. Og jeg syntes at forskere som advarer, går uden om den varme grød når det handler om, at nævne vækst. Vi kan vel umuligt bibeholde systemer som er baseret på vækst og forbrug og markedskræfter i dette omfang som de vestlige lande og andre i lande har nu. Måske skal hele vores opfattelse af, hvad værdier er, ændres. Og så overvejer jeg om det overhovedet er muligt. Som da mennesket gik fra at jage til at dyrke landbrug. Der var ingen vej tilbage.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Vækstbegrebet udtrykker ikke merforbrug af begrænsede ressourcer

    Det er en misforståelse at tro, at politisk tilstræbt økonomisk vækst (BNP) også er udtryk for øget forbrug af klodens begrænsede ressourcer.

    BNP vokser jo også hvis vi alle begynder at gå mere til frisøren, og det vokser også hvis øger genbrug f.eks. p.g.a. flaskepant.

    Så de bekymrede kan sove roligt: Det danske BNP vokser i øjeblikket kun lidt, og samtidig falder forbruget af mange af de begrænsede ressourcer, så det går skam den rigtige vej.

  • Anmeld

    Jens Ole Mortensen · Fotograf

    Men hvilken form for vækst.

    Der kan være klimavenlig vækst og ikke klimavenlig vækst. Det anerkender jeg. og der er jeg enig i at der skal regulering til fra folkestyret. Så der har jeg samme indtryk som forskerpanelet som lægger grund til denne debat. Og de har nok undersøgt sagen en del grundigere end de politiske røster som argumenterer for at markedet vil kompencere på klimaforandringer.
    Allerede i 70erne var man opmærksom på drivhuseffekten og at den ville få konsekvenser. Så hvorfor har de frie markedskræfter, så, ikke reguleret, så vi ikke havde mistet halvdelen af alle højerestående dyrearter og fri natur siden 70erne.
    1/5 af jordens befolkning bruger 4/5 af jordens resoucer. Og det er, vi, i vesten og især Danmark som er de store syndere . Så den holder ikke, at den store befolkningsvækst i f.eks. Afrika er årsag til klimaforandringer. Og selvom det var , er der så nogle som forestiller sig at vi skulle beordre afrikanere til ikke at få børn. Og det har forøvrigt , nok, minimal betydning for klimaet og jordens resourcer. Det er først og fremmest vores køb og smid ud kultur i vesten og efterhånden også i asien som er problemet og ikke nogle fattige og sultne afrikanere.
    Jeg er glad for at forskere finder videnskabeligt belæg for at regulering er påkrævet, hvis vi vil redde klimaet. Jeg har længe betragtet EU, som ligeså store klimabenægtere som Thrump, af den grund. Så Paris Klimaaftalen er måske bare feel good. Uden den store betydning.

  • Anmeld

    Morten Greve

    Vi forholder os ikke til kendsgerningerne!

    Ca. 80 procent af verdens energiforbrug dækkes med fossile kilder. Få procent kommer fra vedvarende kilder, og selv disse forudsætter billig fossil energi i produktionsfasen.

    Bundlinjen er, at vi lever i de sidste dage af en fest, der har strakt sig over tre århundreder. Og de aller-allerfærreste gør sig klart, hvor stor ændringen bliver. De nye mirakler - fracking, skifergas osv. - frigiver kun minimal nettoenergi, når udvindings- og distributionsomkostninger er trukket fra. Hvortil kommer den ukendte belastning knyttet til metanudslip m.m.

    Jeg kan sagtens se attraktionen i at beslutte, at videnskabens klare konklusioner er udtryk for et venstrefløjskomplot. Men I bliver klogere. På den hårde måde.

    Og fantasien om, at det er befolkningerne i udviklingslandene, som er skyldige, kan I godt pakke sammen. Det, der kommer, bliver frem for alt på vores samvittighed. Allermest amerikanernes (som tegner sig for ca. 30 procent af de totale emissioner siden 1900), men også vores.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Selvhadet og myterne fører ingen steder hen

    Kendsgerningerne er, at vejret på kloden ikke udviser nogle ændringer til hverken den ene eller den anden side, set i et længere geologisk perspektiv.

    Oversvømmelserne i Bengalen er heller ikke nye, men nu mere ødelæggende end før, alene på grund af dårlig regeringsførelse, overbefolkning og bosættelser på oversvømsområder, hvad der ikke var førhen.

    Og de såkaldte havstigninger er heller ikke nye. Danmark "vipper" stadig omkring den gamle isrand, så sydsøt synker og nordvest hæver sig. Så digerne på Lolland skal bygges højere, men det har intet med klima at gøre.

    Myterne står i kø, og dommedagsprofeterne elsker det, især nu hvor de har organiseret sig i foreninger der lever af naive menneskers afladsbidrag.

    Og i øvrigt: De såkaldt "videnskabelige" anbefalinger af at indføre et økofastisk diktatur er nu ikke et venstrefløjskomplot, men vel snarere et højrefløjskomplot med det formål at fratage almindelige borgere deres hårdt tilkæmpede velfærdsgoder der jo ved deres mængde er udtryk for det store energiforbrug.

  • Anmeld

    Morten Greve

    Tja...

    Enhver er salig i sin tro, Bertel.

    Et bredt spektrum af hårde data bevæger sig præcist som forudset af klimaforskningen tilbage i 1980'erne (og implicit af salig Arrhenius i det 19. årh.). Overfladetemperaturen er steget 1,1C siden 1880, havtemperaturen stiger, havene forsures, isoverflade mindskes og ismasse tabes, havniveauet stiger (med en stigende vækstrate) osv.

    Tjek denne: https://climate.nasa.gov/evidence/

    NASA, dette økoekstremistiske organ... ;-)

    Du skulle tage at sætte dig lidt bedre ind i det, du udtaler dig så skråsikkert om.

    Prøv også denne: https://www.skepticalscience.com

    Den rummer et enormt antal direkte links til den relevante publicerede primærforskning.

    Benægterne er stort set uden undtagelse (forklædte) markedsfundamentalister. De har INTET tøj på.

    De mennesker, som kommer til at lide mest under klimaforandringerne er de fattige og besiddelsesløse over hele verden.



  • Anmeld

    Morten Greve

    Bemærk...

    Bare for en ordens skyld, hvis nogen skulle være i tvivl:

    1,1C på godt et århundrede, hvoraf langt den største del af stigningen er sket siden 1970'erne ER dramatisk målt med en geologisk skala.

    Forskellen på toppen af en mellemistid, som den vi i princippet befinder os i, og bunden af en istid er ca. 6C. Det sætter jo udviklingen i en form for relief.

    Den er udtryk for elementære fysiske og kemiske mekanismer, og stigningerne vil fortsætte mange år frem i tiden, uanset hvad vi gør nu og her. Men det er IKKE et argument for at forholde sig passivt.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Dommedag aflyst: CO2 er mere harmløs end spået

    Morten Greve: Jeg antager at Du taler om + 1,1 part pr. million i stigning af CO2 i atmosfæren. Men bemærk dog desangående, at der tilsyneladende ikke er den spåede katastrofale sammenhæng imellem CO2 indholdet i atmosfæren og den globale temperatur.

    Temperaturen afhænger af så meget andet, f.eks. ikke mindst vanddamp og metan fra befolkningstilvækstens stigende husdyrhold - blot for at nævne noget.

    Og i øvrigt er CO2-indholdet i atmosfæren stadig langt under det, det har været tilbage i geologisk tid, så jeg mener godt at vi kan aflyse dommedagsprofetierne og i al stilfærdighed tage nye VE-teknologier i brug i den takt ingeniørkunsten finder dem.

    Og det gøres bedst i en fri og politisk styret markedsøkonomi uden at forfalde til økofacisme eller panikhandlinger.

  • Anmeld

    Morten Greve

    Niks!

    1,1 celcius henviser til de globale temperaturstigninger siden 1880. Alle de 3-4 datasæt viser det samme mønster mere eller mindre. Så nej, det er helt misforstået, at CO2-udslippene ikke skulle have præcist de forventede effekter sidste år, i år, næste år - og mange år frem, uanset hvad vi gør.

    CO2-koncentrationerne stiger med over 2 ppm om året, faktisk var stigningen over 3 ppm sidste år. Den aktuelle koncentration på 406 ppm er den højeste i flere millioner år.

    Jeg tror, debatten stopper her. Du snakker om noget, du INTET ved om. Og læser ikke en gang det, andre skriver, før du vrøvler videre... Trist.