Dyrenes Beskyttelse til Seges: Jeres effektiviseringer kan ikke løse klimakrisen - og forsøget koster dyrene dyrt

Det er temmelig fantasifuldt, når landbrugets videnscenter Seges skriver, at landbruget er lykkedes med at reducere klimaudledninger og samtidig forbedre dyrevelfærden. Sandheden er, at dyrene har fået det dårligere.   

Ejnar Boysen Schultz, direktør i Seges Innovation, fremlagde sin påstand i et debatindlæg om klimaløsninger. Her skriver han, at landbruget er lykkes med at producere mere for mindre, samtidig med at landbruget har leveret på store og vigtige dagsordener som dyrevelfærd. 

Det passer ganske enkelt ikke, og det skyldes først og fremmest, at krisen for dyrevelfærd ligesom klima og biodiversitet er knyttet til et landbrug og fødevaresystem, der er gået over gevind. 

Sandheden er, at dyrene har fået det dårligere

Britta Riis
Direktør for Dyrenes Beskyttelse

Sagen er, at der principielt er to veje til at mindske udledningen af klimagasser fra landbruget. Den ene er en omlægning til øget produktion af plantebaserede fødevarer og en reduktion af animalske produktion.

Den anden, som Ejnar Boysen Schultz repræsenterer, er øget effektivisering ud fra et mere-for-mindre-princip, hvor dyrene avles, fodres og huses med brug af færrest mulige ressourcer samtidig med, at de i en gigantisk produktion skal levere stadig mere kød, mælk, æg med videre.

Intensiveret og effektiviseret dyrehold
Den tankegang er ikke ny. Den ligger i direkte forlængelse af de økonomiske argumenter for i årtier at have intensiveret og effektiviseret dyreholdet for at kunne producere så billigt, som muligt.

Den er rationalet bag, at 100 kilo tunge slagtesvin kun har krav på 0,65 kvadratmeter plads per dyr. Og at søer i dag er fødemaskiner fikseret mellem jernbøjler, hvor de knap kan bevæge sig.

Tankegangen er også skyld i fiaskoen efter det såkaldte svinetopmøde i 2014. Her lovede den daværende landbrugsminister Dan Jørgensen (S) en række forbedringer frem mod 2020. Men trods løfterne er det på vigtige områder kun blevet værre.

Sodødeligheden er nu på over 16 procent, hvilket er rekordhøjt, og der dør nu over 29.000 pattegrise om dagen, hvilket er flere end nogensinde. Det er ikke lykkes, at gøre livet for grisene mere tåleligt. 

Dyrene kan ikke presses mere
Når vi presser produktionen, presser vi dyrene. Nogle gange helt bogstaveligt ud over bristepunktet: Som når 85 procent af alle æglæggende, danske høns brækker brystbenene - efter alt at dømme fordi man har avlet dem til at være mindre og samtidig lægge mange æg.

Vores diæt skal blive mere plantebaseret

Britta Riis
Direktør for Dyrenes Beskyttelse

Om der produceres stadig mere effektivt for at tjene penge eller for at skåne klimaet, gør ingen forskel for de dyr, det går ud over. Ressourcer i landbruget skal selvfølgelig bruges fornuftigt, og unødigt spild bør undgås.

Men der må skelnes mellem fornuftig ressourceoptimering og de effektiviseringer, der giver dårligere betingelser for dyrene, og lader dem betale prisen, når fødevarer skal være billigere og/eller mere klimavenlige.

Det lykkedes at få hensynet til dyrevelfærd skrevet ind i den politiske aftale om de grønne forsknings- og innovationspartnerskaber, der skal udvikle klimaløsninger til landbruget. Der blev også sat ekstra midler af til en fond for plantebaserede fødevarer. Men Dyrenes Beskyttelse er stadig dybt bekymret for dyrevelfærden i fremtidens landbrug. 

Vi tror ikke, at effektiviseringer kan få os i mål med udledningerne fra landbruget. Og hvis folkene bag udviklingen af nye løsninger er blinde for dyrevelfærdskrisen, kan forsøget ende med at koste dyrene dyrt.

Det kan vi som samfund ikke være bekendt. De store kriser skal håndteres samlet, så vi får en sammenhængende fødevarepolitik med fokus på at producere mad til mennesker og ikke foder til dyr. Samtidig skal vores diæt blive mere plantebaseret. Dyrene kan ikke presses mere.