Debat

Seges: Grøn teknologi skal sikre fremtidens fødevareforsyning

Fødevarekrisen bør ikke give anledning til at løfte foden fra klimaspeederen. Derimod skal vi sikre, at nye produktionsmetoder udbredes til verdens fattigste lande, som rammes særligt hårdt af fødevareusikkerheder, skriver Ejnar Boysen Schultz.

Vi har i Danmark vist, at det er muligt at implementere viden og know-how med effekt, skriver Ejnar Boysen Schultz.
Vi har i Danmark vist, at det er muligt at implementere viden og know-how med effekt, skriver Ejnar Boysen Schultz.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Ejnar Boysen Schultz
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Fødevareproduktionen kan øges samtidig med at klimaudledningerne reduceres og bæredygtigheden øges. Det har landbruget i Danmark bevist.

Derfor er den verserende fødevarekrise ikke en anledning til at løfte foden fra klimaspeederen. Derimod skal man sikre at nye teknologier og produktionsmetoder udbredes til alle dele af verden, ikke mindst til verdens fattigste lande som rammes særligt hårdt af fødevarekriser.

Landbruget har igennem årtier arbejdet for at gøre råvareproduktionen grønnere og mere miljøskånsom ved at optimere på udbytte, ydelser og øge effektivitet. Kvælstofudledningen er reduceret markant, samtidig med at emissioner, som for eksempel ammoniak, er reduceret ved hjælp af kontinuerlig implementering af nye teknologiske løsninger. 

Eksport af danske, grønne løsninger
Med andre ord har den grønne omstilling været undervejs i lang tid – at producere mere for mindre samtidig med at landbruget har leveret på store og vigtige dagsordener som dyrevelfærd og miljøhensyn har været et paradigme i mange år.  

Temadebat

Hvordan skal vi håndtere en kommende fødevarekrise? Bør grønne landbrugstiltag sættes på pause? Bør udviklingsmidlerne øges? Eller kræver problematikken en mere grundlæggende gentænkning af den globale fødevareforsyning?

Altinget Udvikling har inviteret en række aktører med tilknytning til emnet til at forholde sig til ovennævnte spørgsmål.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive et indlæg og sende det til debatansvarlig Pernille Tørslev på [email protected] eller til Altingets debatredaktion på [email protected].

Derfor har vi i Danmark allerede vist, at det er muligt at implementere viden og know-how med effekt. Kurverne for udledning af klimagasser og kurven for produktionsvolumen af fødevarer følger heller ikke længere hinanden. Dansk landbrug har i perioden fra 1990 til 2016 reduceret sine klimaudledninger med 16 procent, selvom produktionen er steget med 31 procent.

Den grønne omstilling af landbrugs- og fødevaresektoren er i gang, men målet ikke nået, og opgaven er kompleks. Overblikket over de nødvendige indsatser er kortlagt. Det gjorde 300 forskere og eksperter fra alle danske universiteter samt en lang række virksomheder, vidensinstitutioner og øvrige aktører i den danske fødevareklynge ved at udarbejde et Roadmap i forbindelse Innovationsfondens Innomission III call i april 2021.  

Det er den køreplan, som det nye forsknings- og innovationspartnerskab, AgriFoodTure arbejder efter. Målet er at omstille dansk landbrug, men også at inspirere resten af verden til det samme ved at eksportere de danske, grønne løsninger. Innovationsfonden og flere store fødevarevirksomheder har allerede skudt penge i partnerskabet. 

Samfundet bør satse på teknologi og og innovation
Det er og bliver investeringer i forskning- og udvikling, som bliver den afgørende faktor for at løse både fødevarekrisen og klimakrisen. Her har Danmark en forpligtigelse som et af verdens rigeste lande, og som et af de fremmeste lande på bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion. I vores del af verden kan vi desuden også selv gøre noget ved at spise efter de danske kostråd og minimere madspild.

En teknologioverførsel muliggøres først, hvis landene har den nødvendige viden og økonomiske ballast

Ejnar Boysen Schultz
Direktør, Seges Innovation P/S

Der er mange skrivebordsprofeter, der mener at kunne løse fødevarekrisen ved at flytte på kolonnerne i et regneark. Men der er ikke easy-fixes her. Løsningsforslag, som måske i teorien er mulige, men som ikke er politisk gangbare, bliver aldrig en realitet.

I stedet bør samfundet satse på teknologiudvikling og innovation, så vi får grønne løsninger, der virker i virkeligheden. Der er brug for et sammenspil mellem virksomheders praktiske erfaringer, fagfolks akkumulerede viden og ressourcer fra både offentlige og private. Styrken ved AgriFoodTure er netop at partnerskabet samler både vidensinstitutioner og virksomheder for at sætte fart på udviklingen fra idé til implementering. 

Fødevaresikkerheden i verdens fattige lande øges ikke per automatik ved at lande i vores dele af verden udvikler nye teknologier og løsninger. Det kræver at de udbredes til lande, som rammes hårdest af fødevarekriser, så de kan producere mere mad mere grønt. Den teknologioverførsel muliggøres først, hvis landene har den nødvendige viden og økonomiske ballast.   

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ejnar Boysen Schultz

Vicepræsident, Arla Foods
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1991)

0:000:00