World Food Programme: Fødevarer forlader nu Ukraine, men verden står stadig over for en sultkatastrofe

Denne uge kom der endelig – for første gang siden 24. februar – en god nyhed fra Ukraine. Skibet Razoni med over 26.000 ton majs ombord forlod mandag den ukraineske havneby Odesa: Det første skib med korn, som er stævnet ud fra en ukrainsk havn, siden krigen brød ud.

Det skete, efter mere end 20 millioner ton korn i krigens første måneder havde nået at hobe sig op i siloer på de blokerede ukrainske havneområder ved Sortehavet. Og på baggrund af en aftale, som ugen før blev indgået med Ukraine, Rusland og FN som underskrivere i et forsøg på at afbøde en global fødevarekrise, der er blevet stærkt forværret under krigen i Ukraine.

Verdens vigtigste spisekamre 
Ukraine er et land med 40 millioner mennesker, som producerer mad nok til at mætte 400 millioner mennesker. Krigen har dermed rakt langt ud over Ukraines grænser med fortvivlende konsekvenser for millioner af mennesker på tværs af kloden:

For Ukraine er sammen med Rusland en af verdens største eksportører af hvede. Sammen står de to lande for 30 procent af den globale hvedeeksport og 20 procent af den globale majsekspert. Sortehavsregionen bliver derfor også kaldt et af verdens vigtigste spisekamre. Blokeringen af denne vigtige forsyningslinje i både produktions- og eksportleddet har nemlig været med til at drive de globale fødevarepriser i vejret.

Alarmerende fødevarepriser
Fødevarepriserne, som allerede før krigen i Ukraine var alarmerende høje, er under krigen steget til historiske niveauer. I juni var fødevarepriserne ifølge FAO’s fødevareprisindeks 30 procent højere end i juni 2021. De stigende priser på fødevarer, gødning og brændstof har yderligere udhulet fødevaresikkerheden for millioner af mennesker verden over – mennesker, som i forvejen var under stærk pres, og for hvem det var en daglig kamp at sætte det næste måltid på bordet.

For en mor i Afghanistan eller en far i Yemen kan en stigning i fødevarepriser på bare en eller to procent reelt betyde forskellen på, om de vil være i stand til at mætte deres børn. Og i yderste konsekvens betyde forskellen mellem liv og død.

For krigen i Ukraine og de stigninger i fødevarepriserne, den har afledt, er langt fra den eneste drivkraft bag den sultkatastrofe, som verden står overfor. Der er i dag 345 millioner akut, kritisk sultne mennesker fordelt på 82 lande.

En stigning på 210 millioner i forhold til 2019, hvor tallet var 135 millioner. 50 millioner mennesker står på kanten af en egentlig hungersnød. Langstrukne konflikter i lande som Afghanistan, Yemen, Somalia og Sydsudan, klimachok – der bliver flere og mere alvorlige – og den økonomiske nedsmeltning efter COVID-19-pandemien har bidraget til den desperate stigning i fødevareusikkerhed.

Behov for massiv indsats
Selv om det endnu er for tidligt at gisne om, i hvilken grad aftalen og åbningen for eksporten af korn og andre fødevarer fra Ukraine vil stabilisere de meget volatile globale fødevarepriser, blev nyheden om, at skibet Razoni i mandags stævnede ud fra havnen i Odesa mødt med stor glæde hos FN’s World Food Programme (WFP), der i måneder har appelleret kraftigt til krigens parter om at åbne havneområderne i Ukraine for eksport af fødevarer og gødning.

Selv med fuld og uhindret transport af korn fra Ukraine vil der stadig være brug for en massiv indsats i forhold til den globale fødevarekrise

Anne Poulsen
Direktør for FN’s World Food Programmes Nordiske Kontor

At se aftalen omsat til handling giver håb om, at korn og andre fødevarer igen kan få lov til at flyde frit fra Ukraine ud på verdensmarkederne. De første, som kan mærke en positiv effekt af aftalen, er de lande og regioner, som er afhængige af import af korn og andre fødevarer fra Sortehavet. Det er især lande i Mellemøsten, Nordafrika og det østlige Afrika, hvor millioner af mennesker i forvejen er presset i knæ.

Et enkelt skib gør – med en let omskrivning – ingen sommer. Selv med fuld og uhindret transport af korn fra Ukraine vil der stadig være brug for en massiv indsats i forhold til den globale fødevarekrise. Det gælder i første omgang akut humanitær støtte for at komme de 345 millioner kritisk sultne mennesker til undsætning.

Vi er i WFP dybt taknemlige for den støtte, det internationale humanitære samfund har mobiliseret som svar på den historisk store og alvorlige fødevarekrise. Herunder ikke mindst Danmark, som er en af WFP’s vigtigste bidragsydere af fleksible midler.

Men derudover er der også brug for en mere langsigtet indsats: En omlægning af de globale fødevaresystemer, så lande bliver i stand til at brødføde deres egne befolkninger. Hos WFP arbejder vi blandt andet på at stabilisere nationale fødevaresystemer og forsyningskæder. Vi støtter lokale markeder for at øge deres modstandskraft og skærme dem mod fremtidige chok, som truer med at forværre en allerede alarmerende situationen yderligere.