Dyrlæge: Grisene, køerne og kyllingerne bliver taberne, når politikerne ikke vil lytte til os

Hvis vi skal til at gennemgå dyrevelfærdsloven igen – og eventuelt nedsætte et dyrepoliti, som et borgerforslag ligger op til – så er det en oplagt mulighed for endelig at gøre op med denne tåbelige tilgang til faglig sparring i lovgivningsarbejdet.

Vi skal have en lovgivning på dyrenes præmisser – og vi skal have fagligheden i spil. Dyrevelfærd kan virke som et blødt stofområde, hvor følelserne ofte fylder meget – og netop derfor er det vigtigt, at vi får fagligheden ind i arbejdet, så vi reelt kan tale om forbedret dyrevelfærd.

Dyrenes ve og vel bliver ikke overvejet tilstrækkeligt

Vi kan alle stemme for god dyrevelfærd og mere biodiversitet, men hvis ikke det er på dyrenes præmisser, er det misforstået.

Vi ser situationer, som for eksempel i Nationalpark Mols Bjerge, hvor biologer har fået frie tøjler i projekter, hvor dyrenes ve og vel ikke bliver overvejet godt nok på forhånd. 

Når vi igangsætter nye politiske initiativer, er det vigtigt, at de relevante fagligheder er repræsenteret i arbejdsgrupperne, der kan forudse konsekvenser, for at sikre at beslutningerne bliver taget på et oplyst grundlag. 

Det politiske stykke arbejde, der nu skal ske, skal være grundigt. Jeg håber, det kan være en ny start, så vi får en tradition for at have dyrlægerne med.

Katrine Lawaetz
Kvægfagdyrlæge og formand, Vetsalus Scandinavia

Der er mange dygtige og engagerede dyrlæger i landet, der gerne vil og kan bidrage i arbejdsgrupper. Vi vil gerne stå til rådighed og bringe fagligheden på banen. Dyrlægerne er blandt dyreholdernes tætteste sparringspartnere.

Vi rådgiver landmænd om ændringer og opdateringer i lovgivningen. Vi træner landmænd og deres personale i at genkende mønstre i dyrenes sundhed og velvære.

Og der er ikke mange landmænd, der bygger en ny stald eller laver opdateringer i staldindretningen, uden at høre deres dyrlæge ad. Så hvorfor bygger vi love om dyrenes sundhed uden at høre dyrlæger ad?

Med 23 nye tiltag, der svinger meget i kvalitet og ambitionsniveau, kan man godt sætte spørgsmålstegn ved, hvordan man er kommet frem til tiltagene. Uanset hvad, så vil flere af tiltagene kræve, at vi tænker os godt om og trækker på de erfaringer, der allerede er gjort.

Vi har dygtige dyrlæger, der blandt andet har arbejdet med løsgående søer. De kender faldgruberne – spørg dem om deres erfaringer.

Dyrlægerne skal med ved bordet

God dyrevelfærd er noget, der skal skabes i hverdagen. Nogle præmisser i produktionsbesætninger er bygget ind i selve fundamentet, hvor andre handler om det daglige arbejde med dyrene.

Derfor er det ekstra vigtigt at kigge på, hvordan vi kan komme problemer i forkøbet gennem samarbejde de forskellige instanser imellem, så dyrevelfærd ikke bliver et spørgsmål om mængden af beton og kvadratmeterne.

Det politiske stykke arbejde, der nu skal ske, skal være grundigt. Jeg håber, det kan være en ny start, så vi får en tradition for at have dyrlægerne med ved bordet, når ny lovgivning om dyrevelfærd skal udformes.

Det er svært at få ændret i lovgivningen, når først den er formuleret. Derfor er det vigtigt, at vi gør os umage og inviterer de relevante fagligheder til bordet, når vi formulerer ny lovgivning.

Vi er mange dyrlæger, der har stor indsigt i virkeligheden, faglighed og lyst til at engagerer os politisk – så der er ingen grund til at holde os ude i strakt arm.