EU-landene enige om reform af landbrugsstøtten: En fjerdedel skal gå til grøn omstilling

Efter flere års tovtrækkeri gav EU-medlemslandene mandag hinanden håndslag på en ny landbrugsreform, der skal gælde i årene 2023-2027. Aftalen indebærer blandt andet, at en fjerdedel af landbrugsstøtten skal øremærkes til grønne indsatser. 

Den danske minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S), kalder aftalen om en stor landbrugsreform i EU flot og ambitiøs. (Arkivfoto fra regeringens præsentation af udspil til grøn omstilling inden for dansk landbrug i april)
Den danske minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S), kalder aftalen om en stor landbrugsreform i EU flot og ambitiøs. (Arkivfoto fra regeringens præsentation af udspil til grøn omstilling inden for dansk landbrug i april)Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Langvarige og stridbare forhandlinger om en ny landbrugsaftale i EU er slut.

Medlemslandene i EU sagde på et rådsmøde for landbrugsministre mandag god for en ny landbrugsreform, der råder over et budget på mere end 400 milliarder kroner om året.

"Det er den største CAP-reform siden 1990'erne," lød det mandag eftermiddag på et pressemøde fra den portugisiske landbrugsminister Maria do Céu Antunes, der det sidste halve år har ledt forhandlingerne.

Hun påpegede, at reformen søger at skabe et mere bæredygtigt, retfærdigt og inkluderende landbrugs- og fødevaresystem i Europa.

Forhandlingerne har varet tre år og har været så vanskelige, at EU er blevet nødt til to gange at udskyde reformens ikrafttræden til nu at være januar 2023.

Aftalen glæder den danske fødevareminister Rasmus Prehn (S).

"Jeg synes godt, vi kan være tilfredse med, at vi nu får en fælles europæisk landbrugspolitik, hvor hele EU sådan set er enige om, at vi skal i en grønnere retning og er parat til at dedikere hele 25 procent af landbrugsstøtten til den grønne omstilling. Det er faktisk flot og ambitiøst," siger han til Altinget.

Den grønne slagmark

Aftalen indebærer blandt andet, at en fjerdedel af landbrugsstøtten skal øremærkes til såkaldte eco-schemes, der er indsatser til fordel for miljø, klima og biodiversitet. Men også, at 35 procent af landdistriktsstøtten skal gå til grønne formål i 2023-2027.

Det er et par af de elementer i den nye aftale, der får Landbrug & Fødevarer til at kalde den europæiske landbrugsreform for en “barsk omgang” for erhvervet.

“Den enkelte landmand vil blive ramt hårdt økonomisk gennem en væsentligt lavere støtte,” skriver formand Søren Søndergaard i et indlæg på organisationens hjemmeside. 

Den fælles landbrugspolitik tegner sig for knap en tredjedel af EU’s budget og forhandlerne har været under pres for at stille større krav til landmændene om at reducere deres negative indvirkning på klima, miljø og biodiversitet som modydelse for deres landbrugsstøtte.

Fronterne står stadig meget skarpt overfor hinanden, når det kommer til, om det er lykkedes. 

Jeg synes godt, vi kan være tilfredse med, at vi nu får en fælles europæisk landbrugspolitik, hvor hele EU sådan set er enige om, at vi skal i en grønnere retning.

Rasmus Prehn (S)
Fødevareminister

Venstres europa-parlamentariker Asger Christensen (V) kalder det "den grønneste CAP-reform nogensinde", ligesom også den politiske gruppe i Europa-Parlamentet, Renew Europe Group, der består af medlemmer fra liberale og socialliberale partier, kalder aftalen for “et reelt gennembrud mod en mere bæredygtig landbrugssektor i EU”.

Greenpeace mener til gengæld, at aftalen er endt i “grønvask” med tomme grønne løfter og kalder aftalen for en “katastrofe for klimaet, naturen og små gårde”. Gruppen af grønne partier i Europa-Parlamentet bemærker tilsvarende, at "kosmetiske ændringer" ikke kan "skjule det faktum, at beskyttelsen af klima, miljø, biodiversitet og små bedrifter vil være utilstrækkelig".

Læs også

Håndsrækning til mindre landbrug

Aftalen indebærer blandt andet også, at medlemslandene fremover skal afsætte ti procent til små og mellemstore landmænd, og at der kommer et obligatorisk krav om, at landmændene som minimum skal lade være med at dyrke fire procent af deres landbrugsareal. 

Der er tale om en politisk aftale, hvor der endnu udestår mange forhold, som enten skal afklares i EU eller nationalt, når Danmark implementerer reformen.

Søren Søndergaard påpeger, at det derfor i høj grad kommer til at afhænge af den danske regering, hvor hårdt reformen i praksis rammer landmændene.

“Regeringen har et kæmpe ansvar for at sikre, at reformen ikke trækker tæppet væk under landmændenes økonomi, så vi når i mål med ønsket om at udvikle erhvervet frem for at afvikle."

Også herhjemme forhandles der for tiden om en aftale, der skal sikre et grønnere landbrug. Også set i det lys glæder Rasmus Prehn sig over den nye aftale.

"Vi har et langt bedre udgangspunkt nu, hvor vi har klarhed fra EU's side. Det har også været brugt lidt som en undskyldning for ikke at skynde sig med de her forhandlinger i Danmark, at man ikke var på plads i EU. Det er vi så nu, og så kan vi også selv komme videre på det her felt," siger Rasmus Prehn.

Europa-Parlamentet mangler endnu at sætte det sidste endelige stempel på EU's landbrugsaftale.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00