EU-udslipsmål på vippen efter landbrugspres

BRUXELLES: Der er lagt op til en gyser, når EU’s parlamentarikere onsdag i næste uge skal stemme om nye nationale reduktionsmål for seks forurenende stoffer.

Efter pres fra landbrugslobbyen, intern splittelse i de politiske grupper og heftige diskussioner er det et åbent spørgsmål, hvordan de 751 folkevalgte vil forholde sig til forurening fra landbrugssektoren i form af metan og ammoniak, som sammen med svovloxider, kvælstofoxider, små partikler og de såkaldte flygtige organiske stoffer (NMVOC) reguleres i direktivet.

Mest yderligt står metanmålet, som en broget politisk skare spændende fra Parlamentets højrefløj til de franske socialister ønsker at få skrottet helt. Men der er også forsøg i gang på at få neddroslet ammoniakmålet, herunder ændringsforslag, der vil tvinge Kommissionen til at komme med nye reduktionsmål, der skal tage mere hensyn til markedssituationen og til, at landene skal have mere ens reduktionskrav.

Dansk selvskabt plage
Direktivet sætter udslipsmål for både 2020 og 2030 fordelt på de enkelte lande. Målene for 2020 har landene selv meldt ind i forbindelse med FN’s såkaldte Gøteborg-protokol, som blev forhandlet på plads under dansk EU-formandskab i 2012.

Det er et spørgsmål om vores landbrugs overlevelse lige nu. Derfor vælger jeg at se det her gennem landbrugets briller.

Jens Rohde (V)
EU-parlamentariker

Her lagde den daværende regering sig på et ambitiøst mål om at reducere ammoniakudslippet med 24 procent, hvilket har vist sig at være fire gange så meget, som EU-landene som helhed vil præstere.

Danmarks medlem af den store kristendemokratiske gruppe, EPP, Bendt Bendtsen (K) gør klart, at han gerne så en ændring af det danske 2020-mål, men at det ser ret umuligt ud. Han støtter de øvrige forslag om at lempe kravene til landbruget, herunder skrotningen af metanmålet, Men han gør samtidig klart, at han er stærkt kritisk over for den særstilling, direktivet sætter Danmark i.

”Med de mål, der er sat, kan jeg ikke stemme for det her,” siger han.

Landbrugets overlevelse
Samme holdning lyder fra Dansk Folkepartis delegation. Her mener Jørn Dohrmann, der sidder i den konservative ECR-gruppe, at EU’s miljøkommissær burde have sikret, at reduktionsmålene var udlignet bedre, så mange lande ikke kunne slippe med at have sat nationale mål på bare en eller to procent for 2020.

”I min verden skal han sørge for, at der er nogenlunde lige konkurrence. Han kan ikke bare lukke øjnene for, at nogle lande kvæler sig selv ved de her mål,” siger Jørn Dohrmann.

Også Jens Rohde fra Venstre, der sidder i Parlamentets landbrugsudvalg, gør klart, at han arbejder for at få så gunstig en aftale for dansk landbrug som muligt.

”Det er et spørgsmål om vores landbrugs overlevelse lige nu. Derfor vælger jeg at se det her gennem landbrugets briller,” siger han.

Koster menneskeliv
På den anden side af den politiske midte påpeger Christel Schaldemose, der sidder i Parlamentets miljøudvalg for Socialdemokraterne, at luftforureningen koster tusindvis af europæiske menneskeliv hvert år.

”Vi bliver nødt til at stå på borgerne og deres sundheds side. Og der er nogle kolossale udfordringer med vores luftkvalitet,” siger Christel Schaldemose, der peger på, at den tidligere regerings vurdering var, at dansk landbrug godt kunne leve op til de stramme ammoniakkrav.

Hun støtter et oplæg fra Parlamentets miljøudvalg, der øger ambitionsniveauet i forslaget. Ikke mindst fordi hun forventer, at EU’s miljøministre som medlovgivere kommer til at ville slække på dem, når de to parter mødes senere i processen.

”Først og fremmest skal vi have et stramt og stærkt mandat fra Parlamentet, fordi vi ved, at det bliver betydeligt mindre ambitiøst, når vi har forhandlet med Ministerrådet,” understreger hun.

Hos European Environmental Bureau, der er paraplyorganisation for en række nationale grønne organisationer, lyder der stor kritik af det, der tegner til at blive en udvanding af miljøudvalgets position til landbrugets fordel.

”Hvorfor skal én sektor have særbehandling? Hvad så med landtransport, hvad med forbrændingsanlæg? Hvorfor skulle de så ikke også slippe billigere? For at det her skal virke, så bliver der nødt til at være udslipsreduktioner i alle sektorer,” siger kommunikationsrådgiver på luftkvalitet Sebastien Pant, der påpeger, at sundhedsomkostningerne fra luftforurening beløber sig til et sted mellem 18 og 50 milliarder kroner om året i Danmark alene.

Ministre heller ikke lune på metan
Det er forhåbningen, at EU’s miljøministre vil lægge sig fast på deres holdning i december, så forhandlingerne mellem de to parter kan komme i gang.

Også de har udtrykt ønske om at holde metan uden for udslipsregnskabet med den begrundelse, at det som drivhusgas reguleres andetsteds i EU, nemlig i klimalovgivningen.

Til gengæld er de endnu langtfra enige om, hvorvidt de kan støtte de specifikke nationale udslipsmål for 2030 på de øvrige fem stoffer. Det står dog klart, at det ser virkelig sort ud for den danske regerings ønske om at fire på 2020-kravene, som landene selv har meldt ind.

Alligevel klør miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) ufortrødent på med sit lobbyarbejde.

”Jeg kan sige så meget, at jeg fortsætter kampen. Vi arbejder hårdt ad alle kanaler – både i forhold til Kommissionen, de andre medlemsstater og Europa-Parlamentet,” siger Eva Kjer Hansen.