Debat

Forbrugerrådet svarer professor igen: Butiksdød skal ikke bekæmpes med ressourcespild

Butiksdød skal ikke bekæmpes med uønskede, fysiske reklamer, skriver Uffe Rabe Krag i en replik til professor Bent Ole Gram Mortensen om at beskytte forretningers ret til fri reklame.  

Tonsvis af fysiske reklamer uddeles hvert år til en befolkning, der i stort omfang ikke ønsker reklamerne, skriver Uffe Rabe Krag.
Tonsvis af fysiske reklamer uddeles hvert år til en befolkning, der i stort omfang ikke ønsker reklamerne, skriver Uffe Rabe Krag.Foto: Colourbox
Uffe Rabe Krag
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Reklamerne er uønskede af et stort flertal af danskerne og bliver i mange tilfælde ikke læst, men prompte smidt ud. Det er ikke kun til forbrugernes gene, men i højeste grad også miljøets. 

Tilbage i februar foreslog vi sammen blandt andet Dansk Industri, Danmarks Naturfredningsforening og Coop derfor en ja tak-ordning fremfor den nuværende nej tak-ordning.

Men her i Altinget har professor ved SDU, Bent Ole Gram Mortensen, den seneste måned flere gange argumenteret for, at selvbestemmelse for forbrugerne, der selv får lov til at vælge reklamerne til, vil betyde butiksdød og gøre det besværligt for udenlandske aktører at komme ind på det danske marked. Et argument, vi også tidligere har hørt fra Grakom. 

Forbrugerne vil ikke have uønskede tilbudsaviser i postkassen

Bent Ole Gram Mortensen kan have ret i, at fysiske reklamer bidrager til omsætningen for forretningsdrivende, som situationen er nu.

Men hvis hans og Grakoms argument skal tages for pålydende, har man i detailhandlen bygget en forretningsmodel, der hviler på, at man producerer og deler tryksager ud, som forbrugerne ikke ønsker. For ellers vil det jo være problemfrit at lade forbrugerne selv vælge reklamerne til med en ja tak-ordningen.  

Reklamer skal ikke være en påtvungen pestilens for hverken forbrugerne eller naturen, selvom de bidrager til detailhandlens forretning

Uffe Rabe Krag
Politisk chef, Forbrugerrådet Tænk

I 2021 spurgte vi forbrugerne om deres holdning til et ja tak-mærke. Af de forbrugere, som ikke havde et nej tak-mærke og derfor modtog reklamer, foretrak tre ud af fire en ja tak-ordning.  

Dertil skal tilføjes, at over halvdelen af danskerne aktivt har frasagt sig reklamer med et nej tak-mærke. Ifølge en undersøgelse af Coop Analyse fra 2019 ønsker over halvdelen af befolkningen tilbudsaviser helt afskaffet.  

Så selvom Bent Ole Gram Mortensen tillægger fysiske reklamer stor betydning for detailhandlen, er virkeligheden altså, at forbrugerne ikke ønsker fysiske reklamer, som de ikke selv har tilvalgt. Det skal vi lytte til. 

Der er alternativer til fysiske reklamer 

Der findes heldigvis også mange andre reklamekanaler end fysiske reklamer.

Vi er overbeviste om, at både danske og udenlandske forretningsdrivende kan finde andre markedsføringsmetoder til at nå de danske forbrugere, som ikke ville tilvælge et ja tak-mærke. For det er vigtigt at understrege, at vi i Forbrugerrådet Tænk ikke er imod reklamer.  

Reklamer er en central del af erhvervsdrivendes mulighed for at tiltrække kunder, og mange forbrugere er glade for deres reklametryksager. De kan da også fortsat modtage dem med en ja tak-model.  

Annoncer i lokalaviser, onlinemarkedsføring og reklamer i byrummet er fortsat essentielle kanaler til at oplyse forbrugerne og dermed fremme konkurrencen. Men reklamer skal samtidig ikke være en påtvungen pestilens for hverken forbrugerne eller naturen, selvom de bidrager til detailhandlens forretning. 

Der kan være god grund til at bekæmpe butiksdød i tyndtbefolkede områder. Men det må man kunne gøre på en mere effektiv måde end ved det absurde ressourcespild, som det er at producere og omdele tonsvis af tryksager, som en stor del af modtagerne ikke ønsker. 

Læs også

Uønskede, fysiske reklamer bør betragtes som spam 

I Forbrugerrådet Tænk tror vi på det kloge, ansvarlige forbrug, hvor forbrugeren aktivt giver samtykke til at modtage reklamer.  

Vi har allerede en lov, der forbyder uønskede reklamer i mailindbakken eller på sms, fordi det betragtes som spam. Og vi har endnu til gode at høre et godt argument for, hvorfor det skal forholde sig anderledes med fysiske reklamer. 

I Danmark uddeles titusindvis tons fysiske reklamer om året til en befolkning, der i stort omfang ikke ønsker dem. Det bør også betragtes som spam. Derfor bør vi også ved fysiske reklamer først indhente forbrugernes samtykke. 

Ifølge Bent Ole Gram Mogensen vil en tilvalgsordning være imod EU-retten. Men via en aktindsigt i Kommissionens behandling af regeringens forespørgsel ved vi, at EU-Kommissionen holder muligheden åben. De efterspørger samtidig et konkret lovudkast, som de kan tage stilling til. 

Så lad os teste en dansk ja tak-ordning og opfordre butikker, der hviler på fysiske reklamer, til at søge nye veje. Veje, der hverken generer miljøet eller forbrugerne.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Uffe Rabe Krag

Politisk chef, Trygt forbrug, Forbrugerrådet Tænk
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2014)

Bent Ole Gram Mortensen

Professor, Juridisk Institut, SDU, formand, Taksationsmyndigheden (vedvarende energi) Region Syddanmark, fhv. advokat
cand.jur. (Aarhus Uni. 1986), ph.d. (Aarhus Uni. 1998)

0:000:00