Debat

Professor: Butiksdød ødelægger ikke kun små lokalsamfund – også købstæderne står for skud

Butikslukninger gør intet godt i et lokalsamfund. Det besværliggør indkøb for de mest ressourcesvage borgere, fjerner lokale arbejdspladser og gør de sværere for lokalsamfundene at fastholde beboere og tiltrække nye, skriver Bent Ole Gram Mortensen.

Butiksstrukturen er andet og mere end distribution af varer. Det er et spørgsmål om overlevelse af lokalsamfund – store som små, skriver Bent Ole Gram Mortensen.
Butiksstrukturen er andet og mere end distribution af varer. Det er et spørgsmål om overlevelse af lokalsamfund – store som små, skriver Bent Ole Gram Mortensen.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Bent Ole Gram Mortensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Butiksstrukturen er under forandring. Specialbutikker er i tidens løb blevet erstattet af supermarkeder. Kæder afløser den uafhængige butik. Særligt grelt har det været i mindre lokalsamfund, som ikke blot har oplevet færre butikker i løbet af de seneste årtier, men slet ingen butikker – især for så vidt angår specialbutikker eller udvalgsvarebutikker.

Den almindelige detailhandel lider under konkurrencen med webhandel. Senest har covid-19 været en selvstændig årsag til butiksdød. I hvilket omfang det er et forbigående fænomen, lader sig endnu ikke sige.

Diskussionen om butiksdød er som hønen og ægget. Hvad kommer først – befolkningstilbagegang eller lukninger?

Bent Ole Gram Mortensen
Professor ved Juridisk Institut, Syddansk Universitet

Et spørgsmål om overlevelse for lokalsamfund

Butiksdød er dog intet nyt fænomen. Det er noget, som mange kommuner i årenes løb har kæmpet mod med planlægning og byudvikling, renovering af handelsstrøg og ændring af butikssammensætningen.

Detailhandlen er så vigtig, at "planlægning til butiksformål" er et særskilt kapitel i planloven. I kapitlets særlige formålsbestemmelse anføres fremme af et varieret butiksudbud, god tilgængelighed for alle trafikarter og velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur. Hovedstadsområdet har sågar et landsplandirektiv for detailhandel. Planloven har en klar præference for butiksliv i bymidten. Men hvor kunderne går hen, er vanskeligere at styre, og de mobile af kunderne har mulighed for at søge mod en større naboby.

Erhvervsministeren skal hvert fjerde år redegøre for udviklingen. I den seneste redegørelse fra 2021 anføres, at antallet af udvalgsvarebutikker er nedadgående. Kun bysamfund med 5.000 indbyggere og opefter har et varieret udbud med mindst 25 udvalgsvarebutikker. Derimod er der dagligvarebutikker selv i visse bysamfund med under 1.000 indbyggere.

Butiksstrukturen er andet og mere end distribution af varer. Det er et spørgsmål om overlevelse af lokalsamfund – store som små.

På den måde ligner diskussionen om butiksdød diskussionen om skolelukninger: Hønen og ægget! Hvad kommer først – befolkningstilbagegang eller lukninger?

Selv større bysamfund som stationsbyer og købstæder har oplevet tilbagegang. For nogle samfunds vedkommende har den været suppleret af statslige centraliseringsreformer, der har fjernet den lokale domstol, politigården, kommunekontoret og måske det lokale sygehus.

Modsat har der været en bevægelse med udflytning af statslige arbejdspladser og senest uddannelsespladser. Under alle omstændigheder gør lukning af butikker i et lokalsamfund intet godt. Det besværliggør indkøb især for de mest ressourcesvage borgere, og der ryger med butikslukninger også lokale arbejdspladser. Især mindre samfund er udfordret på en række strukturer, hvis tilstedeværelse er afgørende for muligheden for at fastholde beboere og eventuelt tiltrække nye.

Hvis der skal opretholdes en detailhandelsstruktur i de mere tyndt befolkede områder, skal man ikke begrænse deres muligheder for at reklamere.

Bent Ole Gram Mortensen
Professor ved Juridisk Institut, Syddansk Universitet

Skal have mulighed for at reklamere

EU har også interesse i området. I Kommissionens seneste meddelelse på området – COM(2018) 219 – understreges, at en dynamisk og konkurrencedygtig detailsektor er vigtig for forbrugere, virksomheder og dermed hele den europæiske økonomi. EU-Domstolen har tidligere i Visser-sagen fastslået, at detailhandel er omfattet af tjenesteydelsesdirektivet. Det lægger en begrænsning på, hvor restriktive tiltag de enkelte medlemslande kan indføre, hvis det hindrer markedsadgangen i detailsektoren.

I bilaget til ovenstående meddelelse har Kommissionen forsøgt at kvantificere restriktionerne i de enkelte medlemslande for dels etablering og drift af detailhandel. I forhold til etableringsrestriktioner ligger Danmark i den tunge ende. Noget bedre ligger Danmark placeret vedrørende driftsrestriktioner. Det giver dog ikke mulighed for at indføre flere restriktioner.

Og det er ikke blot tjenesteydelsesdirektivet, der står i vejen. Eksempelvis har Kommissionen tidligere forholdt sig negativt til at erstatte den danske Nej Tak til reklamer-ordning med en Ja Tak-ordning, der kræver aktiv tilmelding for at få tilbudsaviser i postkassen. Her mente Kommissionen, at handelspraksisdirektivet var i vejen for en ordning med tvungen aktiv tilmelding til reklamer. Direktivet værner den kommercielle ytringsfrihed.

Tilbudsaviserne synes især at have betydning som en billig reklameform for de lokale butikker i mindre bysamfund. Det kunne en undersøgelse fra Dansk Erhverv i al fald tyde på. Samme undersøgelse afdækker også et stort kendskab til Nej Tak-ordningen.

Hvis der skal opretholdes en detailhandelsstruktur i de mere tyndt befolkede områder, skal man under alle omstændigheder ikke begrænse deres muligheder for at reklamere. Indkøbsmuligheder betyder noget – også uden for storbyerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bent Ole Gram Mortensen

Professor, Juridisk Institut, SDU, formand, Taksationsmyndigheden (vedvarende energi) Region Syddanmark, fhv. advokat
cand.jur. (Aarhus Uni. 1986), ph.d. (Aarhus Uni. 1998)

0:000:00