Forbrugerrådet Tænk: Svindel med fødevarer er hele branchens kamp

DEBAT: Fødevaresvindel er et problem, der er kommet for at blive. Det er derfor vigtigt, at alle fødevareaktører udkæmper en fælles kamp for at sikre, at forbrugerne fortsat kan stole på fødevaremærkningen, skriver Camilla Udsen, Forbrugerrådet Tænk.

Af Camilla Udsen
Seniorrådgiver, Forbrugerrådet Tænk

Vi hører jævnligt om sager om forfalskning af fødevarer. Honning, som ikke er ægte honning, jomfruolivenolie, som ikke er jomfru og så videre. Senest har vi i Forbrugerrådet Tænk påvist omfattende snyd med oregano. I vores test fra oktober 2017 afslørede vi, at fire ud af ti typer oregano indeholdt store mængder blade fra andre planter og træer.

Tre af dem indeholdt kun omkring 50 procent oregano, resten var blade fra planter som oliven, soløjetræ og myrte. Det er så store mængder andet materiale, at der ikke kan være tale om tilfældige fejl.

Mere handel giver mere svindel
Grunden til, at der ses mere og mere snyd med fødevarer er grundlæggende, at det kan betale sig. Der er store penge at tjene, det er ikke så let at opdage, og straffen er relativt mild, da forseelsen ikke anses så alvorlig i de enkelte tilfælde.

Mere handel med fødevarer over grænserne har mange fordele for forbrugerne, men det giver oplagt også en øget risiko for snyd. Jo flere handelsled, der er i fødevareproduktionskæden, og jo mere vi handler med lande, som har et lavere niveau af fødevarekontrol end i Danmark, jo større er risikoen for, at forfalskede fødevarer ender hos de danske forbrugerne.

Sporbarhedssystemer kan ikke stå alene
Forbrugerne er afhængige af, at der eksisterer sporbarhedssystemer, og at disse overholdes og kontrolleres. Forbrugerne er også afhængige af, at producenter, importører og detailhandel tager ansvar og stiller krav til deres leverandører. Og at de reagerer, når noget viser sig at være galt.

Men sporbarhedssystemer kan ikke stå alene. Der er også brug for analyser af de endelige produkter, som sendes ud til forbrugerne. Det er derfor nødvendigt, at myndigheder og erhverv systematisk tester varerne.

Fælles indsats skal prioriteres
Heldigvis tager de danske myndigheder problematikken alvorligt. Fødevarestyrelsens Rejsehold prioriterer analyser af fødevarer, hvor der er mistanke om snyd. De deltager i internationalt samarbejde, så arbejdet i de enkelte lande kvalificeres. Vi mener, at vores test i Forbrugerrådet Tænk er et værdifuldt supplement til dette arbejde. Når vi ser samlet på en produktgruppe, kan vi som i oregano-tilfældet bidrage til at vise problemets omfang, og at det er generelt problem, der ikke kan bortforklares af batchforskelle og tilfældigheder.

Fødevaresvindel er et problem, der er kommet for at blive. Vigtigheden af at bekæmpe det må ikke druknes i skænderier om, hvilke analysemetoder der skal bruges. Dette oplevede vi også i de forskellige reaktioner på resultaterne af vores oreganotest. Nogle valgte tilbagetrækning, andre at sætte spørgsmålstegn ved analysen.

Selvfølgelig er metodediskussionen relevant, men hvis resultaterne klart viser forfalskning, må der handles. Hvis forbrugerne fortsat skal kunne have tillid til fødevarerne i de danske butikker, må alle aktører bakke op om indsatsen mod svindel.

 .....

Camilla Udsen er uddannet kemiingeniør fra DTU i 1993, cand.techn.al. fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i 1998 samt ph.d. i molekylær mikrobiologi fra DTU i 2001. Hun har siden 2012 været seniorrådgiver i afdelingen for fødevarepolitik hos Forbrugerrådet Tænk. Hun har været en del af Forbrugerrådet siden 2001, hvor hun blandt andet har bestredet stillinger som fødevarepolitisk medarbejder og som fungerende souschef.

Forrige artikel  Professor: Uklarhed kvæler den langsigtede fødevareforskning Professor: Uklarhed kvæler den langsigtede fødevareforskning Næste artikel Debat: Behov for mere fleksibel visitering til ældremad Debat: Behov for mere fleksibel visitering til ældremad
Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.