Forening: Staten bør købe landbrugsjord, som de gamle landmænd ikke længere kan drive

Folketingets partier bør drøfte hvordan resterne af dansk landbrugsjord kan forblive danske, uanset hvad den tværministerielle arbejdsgruppe anbefaler, skriver Tonny Hansen og Ole Færgeman, henholdvis formand og næstformand for Frie Bønder.

Placeholder image
Indtil videre foreligger der ikke meldinger fra den tværministerielle arbejdsgruppe, som fødevareminister Rasmus Prehn (S) nedsatte medio maj sidste år til at se på udenlandske kapitalfondes køb af landbrugsjord i Danmark, skriver foreningen Frie Bønder. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af 22 lande i EU gør Danmark mindst for at bevare landbrugsjord på egne hænder. Det fremgår af en ny rapport fra EU-Kommissionen.

Danske landmænd sælger jorden under os til store selskaber, som ikke nødvendigvis er danske, fordi der ikke er unge danskere nok med lyst og penge til at købe og drive de store landbrug, som er en følge af mange års dansk landbrugspolitik.

En enkelt opgørelse fra Danmarks Statistik viste, at i 2018 til 2019 var 2,5 procent af landbrugsjorden på udenlandske hænder, men siden dengang har myndighederne ikke holdt øje med ejendomsforholdene, og ved en række liberaliseringer af landbrugslovene har vi ovenikøbet fremmet salget til udenlandske investorer.

Problemet kunne løses ved at vi for danske statspenge købte den jord, som de gamle landmænd ikke længere kan drive. Men de borgerlige partier er lodret imod køb af landbrugsjord for statsmidler, og socialdemokraterne, som for 20 år siden ville oprette en statslig jordbrugsfond til formålet, vil det ikke længere.

En anden mulighed er de danske pensionskassemidler. Dem er der også rigeligt af, og det ville jo også betyde en form for dansk ejerskab.

Irland, Danmark og Finland scorer lavest

For de store – heriblandt danske landbrugsselskaber – som evner at drive landbrug og ikke mindst at købe og sælge jord på tværs af grænser mellem lande, er der imidlertid slet ikke noget problem. De overholder de fire bærende principper for EU's indre marked, nemlig den frie bevægelighed af varer, personer, tjenesteydelser og kapital.

Skiftende danske regeringer har i mere end ti år forsømt at følge med i og oplyse om udenlandsk køb af landbrugsjorden.

Tonny Hansen og Ole Færgeman, hhv. formand og næstformand, Frie Bønder

EU har derfor forbudt sine medlemsstater at forlange, at man som ejer skal være kvalificeret til at drive landbrug, at ejeren selv skal drive sit landbrug og at ejeren skal bo på sit landbrug. Medlemsstaterne må heller ikke forbyde selskaber at erhverve landbrugsjord.

EU anerkender imidlertid, at landbrugsjord er "et særligt aktiv". Traktaterne tillader derfor begrænsninger i udenlandsk investering i landbrugsjord, hvis de er "proportionale med henblik på at beskytte legitime offentlige interesser som forebyggelse af overdreven spekulation i jord, bevarelse af lokalsamfund eller opretholdelse og udvikling af et levedygtigt landbrug".

Tillige tillader EU, at medlemsstaterne kan lægge et loft over hvor megen jord, en landbrugsbedrift må omfatte, og EU tillader, at lejere af et landbrug, naboer til et landbrug, medejere af et landbrug og staten kan have forkøbsret til køb af landbrugsjord.

Disse bestemmelser gør det muligt alligevel både at beskytte små landbrug og blandt andet at begrænse udenlandsk køb af landbrugsjord. Hvordan forvalter EU's medlemsstater så disse muligheder? Det er belyst i en rapport, som EU-Kommissionens forsknings- og videnscenter har udgivet i år om regulering af landbrugsjord.
 
Rapporten identificerede 24 tiltag, som medlemsstater kunne benytte for blandt andet at begrænse udenlandsk køb af jord. I snit havde de 22 medlemsstater, som deltog i undersøgelsen, vedtaget syv sådanne tiltag.

Medlemsstater med de laveste antal tiltag var Irland, Danmark og Finland med henholdvis 0,35, 1,25 og 2,25 tiltag. I virkeligheden skulle det danske score have været på kun 0,25 tiltag, fordi Danmarks ene hele point scorede vi på beskyttelse af netop fjernejere – for eksempel udenlandske ejere af dansk landbrugsjord.

Penge nok indenlands

Selvom EU tillader det, har Danmark ikke længere noget loft over antal hektar, som kan tilhøre et landbrug, eller forkøbsret til landbrugsjord. Og selvom EU tillader, at naboer har forkøbsret til landbrugsjord, er netop naboers forkøbsret blevet ophævet i Danmark.

Ligesom der i Danmark ikke findes en institution som det franske Société d’aménagement foncier et d’étabilissement rural (SAFER), der er bemyndiget til via forkøbsret at forhindre en handel med landbrugsjord, som strider imod offentlige interesser.

Skiftende danske regeringer har i mere end ti år forsømt at følge med i og oplyse om udenlandsk køb af landbrugsjorden. Og ved en række ændringer af dansk lov har Folketinget ovenikøbet fremmet salg af landbrugsjord til blandt andet udenlandske selskaber, selvom der er penge nok indenlands til at sikre dansk jord på danske hænder.

Indtil videre foreligger der ikke meldinger fra den tværministerielle arbejdsgruppe, som fødevareminister Rasmus Prehn (S) nedsatte medio maj sidste år til at se på udenlandske kapitalfondes køb af landbrugsjord i Danmark.

Uanset hvad arbejdsgruppen viser sig at mene om sagen, bør Folketingets partier drøfte hvorledes vi i det mindste udnytter EU-traktaternes muligheder for, at resterne af dansk landbrugsjord – hvor store eller små de end måtte være – kan forblive danske.

Omtalte personer

Rasmus Prehn

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, MF (S)
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2002)

    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser