Forening: Ulogiske regler umuliggør salg af æg ved stalddøren

DEBAT: Ulogiske regler og dyre kontroller umuliggør salg af æg fra egen hønseavl ved stalddøren, skriver formand Finn Jensen og bestyrelsesmedlem Tanja Pedersen, Foreningen Frit Fjerkræ. (Rettet)

Af Finn Jensen og Tanja Pedersen
Hhv. formand og bestyrelsesmedlem, Foreningen Frit Fjerkræ

Politikerne taler så meget om bedre fødevarer, flere lokale initiativer og beskyttelse af gamle husdyrracer. Samtidig pålægger de iværksættere tårnhøje gebyrer, der ikke levner anden mulighed for at sælge æg ved en vejbod, end at benytte industrielt avlede høns af hybridtypen, der intet har at gøre med gamle, robuste hønseracer. Det vil vi fra Foreningen Frit Fjerkræ gerne lave om på.

Ulogiske kontroller og tests
I 2013 blev der ændret på reglerne for salg af æg til spisebrug. Har man færre end 30 høns, må æggene fra disse gerne sælges til en kendt kundekreds uden nogen form for salmonellakontrol. Samtidig blev det også teknisk muligt at sælge æg til stalddørssalg fra høns af egen avl, hvilket slet ikke var tilladt før.

Det var dejligt med den lempelse, men politikerne har lagt så mange kontroller og tests ind i lovgivningen, at det i praksis er umuligt at anvende sine egne høns til salg af æg fra en vejbod (stalddørssalg).

Hvordan hænger det sammen?
Jo, et stalddørssalg med æg fra en høne, der er klækket på et rugeri, har alle ”papirerne” i orden. Det er rugeriets ansvar, at hønsene er kontrolleret for salmonella med mere, inden de sælges videre. Kontrollerne koster ikke meget for rugeriet, der jo lever af at avle tusindvis af kyllinger til videresalg i ægindustrien.

Testgebyret koster det samme, om rugeriet har 100 eller 100.000 kyllinger i stalden. Når stalddørssælgeren anvender en høne fra et rugeri til salg af æg, er det derfor udelukkende æggene, der rutinemæssigt skal testes for salmonella.

Et stalddørssalg med æg fra en høne, der er klækket hjemme hos stalddørssælgeren, har ikke alle ”papirerne” i orden, og Fødevarestyrelsen kræver et lige så stort og stramt testforløb som for industrielle rugerier. Det vil sige gødningsprøver, blodprøvetagning med mere.

Alle tests skal tages af en dyrlæge fra Fødevarestyrelsen til en skyhøj timepris. Når hønen har fået stemplet sit sygesikringsbevis af dyrlægen, er hønerne klar til at levere æg til et stalddørssalg. Når flokken er godkendt, skal æggene derefter sendes til rutinemæssig kontrol for salmonella.

Ulige forhold
Det vil altså sige, at en stalddørssælger skal betale det samme for at få kontrolleret 20 høns af egen avl, som et industrielt rugeri med 100.000 kyllinger.

De tårnhøje priser for kontrol og tests er én ting. En anden ting er, hvorfor det overhovedet er nødvendigt at teste små hønsehold i det omfang, når hønsene skal indgå i et lokalt stalddørssalg med fuld sporbarhed, og æggene under alle omstændigheder er underlagt statens salmonellahandlingsplan, det vil sige regelmæssige indsendelser af æg til salmonellatest.

Der skal hænge et certifikat i vejboden på, at æggene er salmonellakontrollerede og i orden. Se dét giver bedre mening.

Ved et begrænset antal høns i flokken kan det slet ikke løbe rundt at bruge høns fra egen avl som æglæggere. Gårdbutikken Et Liv På Landet i Gørløse på Sjælland, der ønsker at bruge hønseracen La Bresse til æglæggere, har regnet ud, at et æg skal koste 5 kroner i vejboden for at opnå en minimal fortjeneste på æggene, på grund af omfattende udgifter til statens kontroller.

Logiske argumenter søges
Vi tager den et skridt videre og ser på slagtekyllinger af egen avl versus æg fra høns af egen avl. Stalddørssælgere må gerne bruge kyllinger af egen avl til opfedning til slagt. Der er krav om salmonellatest af kyllingerne inden slagt, som stalddørssælgeren selv kan tage ved hjælp af sokkeprøver (gødningsprøver) og sende med posten til et laboratorie.

Kyllingerne går sammen med deres hønemødre. Hønerne lægger æg. Æggene må ikke sælges ved stalddøren, trods salmonellatest af ægget selv. Kyllingerne må derimod, som nævnt, gerne slagtes og sælges til konsum, når de har været igennem en simpel salmonellatest. Summa summarum.

Salmonellatestede æg fra hønemor er forbudt, når hønemor ikke har fået taget blodprøver og blevet kigget efter både oppe og nede af en dyrlæge fra Fødevarestyrelsen (himmelråbende dyrt). Slagtet kylling, kommet ud af et æg fra hønemor er lovlig, når stalddørssælger selv har samlet en gødningsprøve og sendt til tjek for salmonella (prisvenligt). Jamen da! Hvor hulan er logikken i det regnestykke?!

Vi vil fra Foreningen Frit Fjerkræ gerne give forbrugerne mulighed for et frit valg og dermed også mulighed for at købe æg fra den lokale stalddørssælger, hvor æggene kommer fra høns der har haft høj dyrevelfærd, også under deres opvækst.

Vi vil derfor opfordre til, at reglerne laves om, så det bliver muligt at sælge æg til spisebrug på samme vilkår som det er muligt at sælge slagtede kyllinger. Der er ingen grund til at gøre forskel på æg og kyllinger.

Altinget har rettet overskriften 26. juli, da der ved en fejl stod "høns" i stedet for "æg". Altinget beklager.

Forrige artikel Arne Astrup: Kostrådene kunne bruge et kritisk eftersyn Arne Astrup: Kostrådene kunne bruge et kritisk eftersyn Næste artikel DI: Fødevareområdet står i forandringens tegn DI: Fødevareområdet står i forandringens tegn
Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.