Debat

Forsker: Dyreetik handler om dyrenes egne oplevelser – ikke om, hvad mennesker synes

Det er ikke afgørende for dyrevelfærd, hvad mennesker synes er godt eller skidt for dyrene. Fokus bør i stedet lægges på dyrs egne oplevelser af de forhold, de udsættes for, skriver Lene Juul Pedersen.

I de fleste lande halekuperes hovedparten af alle grise. Det sker trods et mere end 25 år gammelt EU-forbud mod rutinemæssig kupering, skriver Lene Juul Pedersen.
I de fleste lande halekuperes hovedparten af alle grise. Det sker trods et mere end 25 år gammelt EU-forbud mod rutinemæssig kupering, skriver Lene Juul Pedersen. Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix
Lene Juul Pedersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Som forsker i dyrs adfærd og velfærd finder jeg det nødvendigt at begynde dette indlæg med en forklaring på, hvad dyrevelfærd er – og ikke er.

Dyrevelfærd handler IKKE om, hvad vi mennesker synes er godt eller skidt for dyr, men derimod om hvordan dyrene selv oplever de forhold de udsættes for. Dyrs negative såvel som positive oplevelser kan man, takket været de seneste årtiers forskning, til en vis grad måle og forstå.

Det gøres blandt andet gennem studier af deres adfærd og fysiologiske reaktioner samt gennem tests af deres motivation og præferencer. I overensstemmelse hermed definerer Verdensorganisationen for Dyresundhed (WOAH) dyrevelfærd som ”et dyrs fysiske og mentale tilstand i relation til de forhold, hvor dyret lever og dør”.

Produktionsforholdenes konsekvenser

Når det er slået fast, kan vi mennesker have forskellige holdninger til, hvordan vi vægter dyrevelfærd, for eksempel i forhold til økonomi. Det er en etisk stillingtagen, som er påvirket af vores eget ståsted. Et eksempel på en sådan stillingtagen er debatten om halekupering af grise.

I de fleste lande halekuperes hovedparten af alle grise. Det sker trods et mere end 25 år gammelt EU-forbud mod rutinemæssig kupering. Griseproducenter kan fremføre argumenter om, at vi ikke skal menneskeliggøre dyrene, eller at det er vanskeligt at undgå halekupering, fordi vi eksporterer grise til andre lande.

Det politiske fokus flyttes nu i stigende grad mod tiltag, der kan reducere miljø- og klimapåvirkningen fra husdyrproduktionen

Lene Juul Pedersen, forsker i dyrevelfærd, Aarhus Universitet

Dyreaktivister kan fremføre, at grisen har ret til at bevare sin kropslige integritet eller ikke skal betale prisen. Disse argumenter handler ikke om dyrets egne oplevelser, men snarere om etiske dilemmaer.

Hvordan oplever grisen så at blive halekuperet og at leve uden en hale? Det har de seneste års forskning bidraget til at forstå. I dag ved vi, at grise oplever både akut og kronisk smerte efter indgrebet. Forskning viser også, at grisen bruger halen i sin kommunikation med andre grise.

Halebid opstår som følge af højt stressniveau. Derfor er halekupering symptombehandling for stress. Forskningen har identificeret en række tiltag, som kan reducere risikoen for halebid hos grise med intakte haler. Men de fleste af disse forebyggende tiltag koster.

Debatten kunne løftes markant, hvis alle parter var villige til at italesætte både de negative konsekvenser produktionsforholdene har for husdyrene, og at der findes tiltag, der kan tages i brug for at forbedre velfærden. En efterfølgende – og mere ærlig debat – kan så tages om, hvor meget vi som samfund vil betale for god dyrevelfærd, og hvor meget af ”prisen” dyret selv skal betale.

Effektivisering påvirker velfærden

Dyrevelfærden i den danske husdyrproduktion er fortsat under pres, trods ambitioner fra politisk side om at højne den. Det politiske fokus flyttes nu i stigende grad mod tiltag, der kan reducere miljø- og klimapåvirkningen fra husdyrproduktionen. Mange af disse tiltag sigter mod en øget effektivisering, da det resulterer i lavere miljø-og klimabelastning per produceret enhed.

Temadebat

Hvordan står det til med dyrevelfærden i Danmark?

En række relevante aktører på området giver deres svar i denne temadebat, hvor Altinget Fødevarer sætter den dyrevelfærden i den danske landbrug- og fødevarebranche under lup. Hvad er de mest presserende udfordringer, hvor skal den kommende minister på området prioritere, og hvad har lykkes af tiltag de senere år?

Debatpanelet kan findes her.

Om Altingets temadebatter:

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende dit indlæg til debatredaktør Caroline Boas.

Den vej vil imidlertid udfordre dyrevelfærden yderligere. Eksempler på det er tidlig adskillelse af mor og unger. Det øger effektiviteten og reducerer derved klimabelastningen. Omvendt forbedrer senere fravænning af pattegrise og længerevarende ko-kalv-kontakt dyrevelfærden.

Fodring med fint-formalet foder øger fodereffektivitet og vækst og reducerer derved miljø- og klimabelastningen. Dyrevelfærden fremmes derimod ved fodring med struktur- og fiberrigt foder, da det stimulerer fødesøgning og forbedre mave-tarm sundhed.

Scenariet for fremtidens husdyrproduktion, som bygger udelukkende på en intensivering af indendørsproduktionen for at reducere miljø-klimabelastningen, vil derfor sandsynligvis føre til øget pres på dyrenes velfærd.

Et alternativt scenarie indebærer en nedgang i produktion og forbrug af animalske fødevarer. Husdyrproduktionen vil stadig have en plads, men med fokus på, at husdyrene udnytter restprodukter eller afgræsser arealer, som ikke kan anvendes til produktion af plantebaserede fødevarer. Det kan bidrage til bedre dyrevelfærd.

Retningen skal sættes nu

Nu og i de kommende år skal der træffes vigtige beslutninger om husdyrbrugets fremtid i en grøn omstilling. Mit råd til den nye fødevareminister er derfor nøje at overveje, om grøn omstilling af husdyrproduktionen skal være andet og mere end lav klima- og miljøbelastning gennem effektivisering.

Hvis vi som samfund ønsker god dyrevelfærd i kommende løsninger for husdyrproduktionen, så er det nu, retningen skal sættes. Det kræver satsning på tværfaglig forskning og udvikling af nye produktionsformer, der både bidrager til lavere miljø- og klimabelastning og samtidig forbedrer dyrevelfærd og sundhed markant.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lene Juul Pedersen

Professor, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet