Bioetiker: Vil vi være dem, der reducerer dyr til produktionsenheder?

Set fra mit vindue til verden, står det generelt dårligt til med dyrevelfærden i Danmark. I det følgende vil jeg holde mig til produktionsdyrene, men kan forurolige med, at vi også har problemer, når det kommer til forsøgsdyr, konkurrencedyr, familiedyr med mere.

Her en kort liste med nogle af problemerne på Jens Hansens kødfabrik: Rutinemæssig adskillelse af ko og kalv, digital dermatitis hos malkekvæg, pattegrisedødelighed, sodødelighed, kastration og halekupering i svineproduktionen, trædepudesvidninger hos slagtefjerkræ og brud på brystbenet hos æglæggere.

Oven i det kommer langt de fleste dyrs manglende mulighed for at komme udenfor og udfolde en anstændig del af deres artsspecifikke adfærd, problemer med transport ved slagtning og eksport – og så den detalje, at langt de fleste dyr slås ihjel som ”teenagere” uden mulighed at leve et fuldt liv.

Problemerne hober sig op 

Så det går ikke sådan just strålende med dyrevelfærden i den danske animalske produktion. Og det er mig umuligt at vælge mellem problemerne i lyset af, hvilket der er det mest presserende. For hvert problem er ikke en statistisk begivenhed, men et levende, sansende og følende væsen, der udsættes for ubehag, smerte, frygt, frustration og/eller lidelse.

Tænk, hvis vi havde en diskussion, hvor dyr blev anerkendt som de komplekse væsener, de er

Mickey Gjerris
Lektor i bioetik, Københavns Universitet

Endda med de følgeomkostninger, at produktionen på en lang række andre områder har negative konsekvenser: Areal- og ressourceanvendelse, drivhusgasudledninger, forurening af jord, luft og vand, ødelæggelse af biodiversitet og risici for folkesundheden i form af zoonoser og antibiotikaresistens.

Så mit ønske til den nye fødevareminister er, at han vil løfte blikket fra dag til dag sagsbehandlingen af isolerede problemer, der alligevel stort set altid ender med, at hensyn til de berørte producenters økonomi vejes tungere end dyrenes interesser, og i stedet rejser dette spørgsmål: Hvordan kan vi have en dyrevelfærdslov, der fastsætter, at:

”Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe (første paragraf)” uden at gribe ind overfor de ovenstående problemer?

Og med ”gribe ind” sigter jeg ikke til selvtilfredse erklæringer om at være verdensmestre også på dette område eller frivillige aftaler med industrien, der gang på gang på gang ikke har ført noget med sig.

Jeg sigter til en grundlæggende diskussion af, hvordan vi egentlig bør forholde os til, at dyr, ligesom menneskedyret, oplever deres tilværelse. At der så at sige ”er nogen hjemme” – også hos dem.

Samfundsstrukturen skal ændres

Tænk, hvis vi havde en diskussion, hvor dyr blev anerkendt som de komplekse væsener, de er, og hvor enhver, der bragte argumenter som ”jamen, økonomien”, ”jamen, vi plejer”, ”jamen, det smager godt”, ”jamen, vi er et landbrugsland”, rent faktisk skulle forklare, hvordan det kan retfærdiggøre, at det store flertal af de danske æglæggende høns har brud på brystbenet af at skulle sikre os en billig omelet?

Og tænk, hvis ministeren rent faktisk sørgede for, at der blev sat kroner og ører på den natur- og miljøødelæggelse, som den animalske produktion forårsager. At der blev sat kroner og ører på den direkte og indirekte støtte som erhvervet modtager fra den danske stat og EU. At der blev dannet et reelt billede af erhvervets betydning for samfundsøkonomien i stedet for de skønmalerier, som erhvervets interesseorganisationer selv fremfører.

Og endelig vil jeg ønske, at ministeren vil indlede en bred diskussion i samfundet om, hvad for en slags mennesker, som vi ønsker at blive til i forhold til andre følende væsener. Vil vi være dem, der reducerer dyr til produktionsenheder og ser stort på deres velfærd, mens vi gemmer os bag smukke, men virkningsløse lovtekster?

Eller vil vi være dem, der er i stand til at ændre vores samfundsstrukturer og adfærd, når den påviseligt skader andre følende væsener alvorligt uden at bibringe os andet end triviel kulinarisk nydelse og en tvivlsom økonomisk gevinst? For vi bliver, hvad vi gør, ikke hvad vi siger. Vis mig dit landbrug, og jeg skal sige dig, hvem du er.