Debat

Dyrenes Beskyttelse: Dyrevelfærden lider under landbrugets effektivisering

Den animalske produktion skader både dyr og natur. Derfor skal den nye fødevareminister arbejde for bedre dyrevelfærd og en transformation af landbruget, skriver Britta Riis.

Omkring en halv million burhøns lever på plads svarende til et A4-ark plus et postkort, skriver Britta Riis.
Omkring en halv million burhøns lever på plads svarende til et A4-ark plus et postkort, skriver Britta Riis.Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Britta Riis
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Klima- og biodiversitetskriserne er tidens store bundne opgaver, som al udvikling må forholde sig til, særligt fødevareminister Jacob Jensen. Men i udviklingen kan vi ikke glemme den krise, der omhandler dyrene i vores varetægt.

Dansk landbrug er i en dyrevelfærdskrise, der ligesom klima- og biodiversitetskriserne er knyttet til et landbrug og et fødevaresystem, der er blevet en intensiv industriproduktion.

Det har ikke altid været sådan, men dansk landbrug er i dag stort set baseret på dyr. Rigtig mange dyr. Over 200 millioner kvæg, fjerkræ og svin om året. Faktisk er Danmark det land i verden, der producerer suverænt mest kød i forhold til indbyggertal.

Og så medregnes ikke en gang de mange millioner dyr, der ikke slagtes i Danmark, men hvert år læsses på titusindvis af miljø- og klimabelastende lastbiler og under kummerlige forhold eksporteres levende til fjerne destinationer.

Antallet af dyr i dansk landbrug ville sådan set være underordnet, hvis fødevareproduktionen var bæredygtig på alle parametre – dyrevelfærd, klima, miljø, folkesundhed, natur og biodiversitet. Men det er desværre langtfra tilfældet. Kigger vi nærmere på situationen med dyrevelfærden, står det helt klart, at der er tale om en kritisk tilstand for dyrene. 

Indskærpelser, påbud og politianmeldelser

Her er et uddrag af aktuelle dyrevelfærdsproblemer, som den nye fødevareminister, regeringen og det nye folketing må forholde sig til:

85 procent af alle æglæggende høns brækker brystbenene, formentlig fordi hønsenes kroppe er avlet stadig mindre, mens æggene er blevet stadig større. Omkring en halv million burhøns lever stadig deres liv i bure på plads svarende til et A4-ark plus et postkort uden at se dagens lys.

Temadebat

Hvordan står det til med dyrevelfærden i Danmark?

En række relevante aktører på området giver deres svar i denne temadebat, hvor Altinget Fødevarer sætter den dyrevelfærden i den danske landbrug- og fødevarebranche under lup. Hvad er de mest presserende udfordringer, hvor skal den kommende minister på området prioritere, og hvad har lykkes af tiltag de senere år?

Debatpanelet kan findes her.

Om Altingets temadebatter:

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende dit indlæg til debatredaktør Caroline Boas.
 

Derudover kan tre ud af fire turbokyllinger ikke gå normalt, og nogle falder om af organsvigt, fordi deres krop ikke kan følge med den ekstreme vækst.

Køerne skal yde meget mere. I perioden 2002 til 2021 blev antallet af malkekøer reduceret med syv procent, mens den årlige mælkeproduktion steg med 25 procent. I 2020 skønnedes kun knap 30 procent af malkekøerne at komme på græs, hvor de ellers trives bedst. Det tal var 75 procent i 2003.

I 2021 blev 40.546 ikke-fravænnede spædekalve ned til 14 dage gamle eksporteret ud af landet på ture af over otte timers varighed, hvor de risikerer sult, tørst og udmattelse. Det er 60 procent flere end i 2016.

Omkring 50 millioner fisk opdrættes årligt i danske hav- og dambrug uden tilsyn med fiskenes velfærd, og Dyreetisk Råd anser hold af mink i små bure som uacceptabelt, da dyrenes velfærd ikke tilgodeses i tilstrækkeligt omfang. Alligevel får industrien lov at starte op igen til årsskiftet,

Hvert år slagter eller eksporterer svinebønder over 30 millioner svin, og det er kun 1,2%, der har adgang til udeareal. Dertil kommer, at cirka hver tredje svinebesætning får indskærpelser, påbud og/eller politianmeldelser i Fødevarestyrelsens årlige kontrol.

Der dør nu over 29.000 pattegrise om dagen, når de dødfødte tælles med. Det er flere end nogensinde før, og hvert år kastreres omkring 17,5 millioner pattegrise med skalpel eller tang, ligesom nye tal tyder på, at op mod halvdelen af dem ikke får bedøvelse.

Til trods for at rutinemæssig halekupering er ulovligt, får over 95 procent af alle smågrise klippet halen, og over 14 millioner smågrise bliver hvert år eksporteret levende til udlandet til fjerne destinationer som Polen, Italien, Rumænien og Kroatien. 

Udviklingen går den forkerte vej

So-dødeligheden er på over 16 procent, hvilket er rekordhøjt, to ud af fem søer får mavesår, og et slagtesvin på 100 kilogram har kun krav på et areal på 0,65 kvadratmeter svarende til gulvarealet i en lille brusekabine.

Der er også knap 1 millioner søer, der tilbringer 20 procent - men for manges vedkommende op til 40 procent - af deres voksenliv fastspændt mellem tremmer uden mulighed for at vende sig.

Hertil kommer de mange problemer, som den intensive animalske produktion skaber for de vilde dyr i naturen. Alle de mange millioner dyr skal fodres, og derfor bruges 75 procent af det opdyrkede land herhjemme på at dyrke foder til dyr. Kun fire procent bruges på at dyrke mad direkte til mennesker som brødkorn, havre, kartofler og gartneriafgrøder.

Der må skelnes mellem fornuftig ressourceoptimering og de effektiviseringer, som giver dårligere betingelser for dyrene, og lader dem betale prisen

Britta Riis
Direktør, Dyrenes Beskyttelse

Det har store konsekvenser for miljø og biodiversitet, at så meget natur fortrænges til fordel for foderproduktion. Hertil kommer de store mængder dyrefoder i form af soja, som importeres fra områder, hvor der ryddes regnskov, for at fodre danske svin.

For mange af ovenstående problemer gælder, at udviklingen går den forkerte vej, fordi dyrene presses mere og mere i effektiviseringens tegn. Og skrækscenariet for dyrene er, at de yderligere bliver presset på grund af klimahensyn.

Senest er den stort opsatte handlingsplan for bedre velfærd for svin fra 2014 dumpet med et brag ved planens udløb i 2020. Fem målsætninger var ikke indfriet eller gik den forkerte vej. Tre målsætninger er kun delvist indfriet. Eksemplet viser, at problemerne er for store til, at de kan løses med frivillige, ikke-bindende aftaler. Der er behov for lovindgreb for at sikre dyrenes tarv.

Færre dyr, bedre dyrevelfærd

Dyrenes Beskyttelse er bekymret for dyrevelfærden i fremtidens landbrug. Det er nødvendigt, at de store kriser håndteres samlet, så det bliver til både og – i stedet for enten eller.

Selvfølgelig skal ressourcer også i landbruget bruges fornuftigt og unødigt spild undgås. Men der må skelnes mellem fornuftig ressourceoptimering og de effektiviseringer, som giver dårligere betingelser for dyrene, og lader dem betale prisen, når varerne skal være billigere eller klimaoptimerede.

Der skal en nytænkning af landbruget til, hvor der produceres mere plantemad til mennesker og langt mindre animalsk. Hvis vi har færre landbrugsdyr og dermed skal bruge mindre plads på at dyrke dyrefoder, giver det mere plads til naturen, så de vilde dyr og biodiversiteten får bedre betingelser.

Men det kan ikke stå alene. Den nye regering skal sætte massivt ind for at skabe bedre vilkår for de mange millioner dyr, som fortsat vil være en del af dansk landbrug, samtidig med at der påbegyndes en nødvendig transformation af dansk landbrug.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Britta Riis

Direktør, Dyrenes Beskyttelse, formand, World Federation for Animals
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1994)

0:000:00