Forsker: Uændret animalsk produktion risikerer at afvikle landbruget

DEBAT: På landbrugskonferencen blev det insinueret, at en omstilling til et mere plantebaseret fødevaresystem vil medføre en afvikling af landbruget. Men intet kunne være mere forkert. Det er tværtimod et ensidigt animalsk fokus, der kan afvikle landbruget, skriver Christian Bugge Henriksen.

Placeholder image
I fremtiden vil indtjeningen på svinekød falde, skriver lektor Christian Bugge Henriksen. Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Onsdag 3. februar afholdt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri en virtuel landbrugskonference som optakt til forhandlingerne om en klimaplan for landbruget.

Ved konferencen blev det af forskellige oplægsholdere gentagne gange fremhævet, at vi skal udvikle og ikke afvikle landbruget, og at vi skal sikre en bevarelse af arbejdspladser inden for fødevaresektoren.

Det tror jeg godt, at vi alle sammen kan være enige om. I en grøn omstilling af landbruget skal vi sikre, vi får alle med, og ingen lades tilbage. Der er ingen, der ønsker, at nogen skal gå fra hus og hjem. Og i endnu højere grad end før corona, har vi alle, byboere såvel som landboere, behov for at føle os sikre på, at vi også i fremtiden kan forsørge os selv og vores familier.

Derfor er det meget besynderligt, at det ved konferencen i flere omgange blev fremlagt, som om den eneste mulighed for at sikre både beskæftigelse og fortsat udvikling af landbrugs- og fødevareerhvervet er at fortsætte ad den slagne vej med en meget stor husdyrproduktion og effektivitetsforbedringer af denne, hvorimod det blev insinueret, at en omstilling til et mere plantebaseret fødevaresystem vil medføre en afvikling af landbruget.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk

Intet kunne være mere forkert. Hvis der er noget, der risikerer at afvikle landbruget, er det nemlig ensidigt fokus på animalsk produktion.

For det første er der udsigt til lavere indtjening på svinekød. OECD og FAO konkluderer i deres seneste analyse fra 2020, at der frem mod 2029 må forventes faldende realpriser på svinekød, eftersom en relativt kraftig stigning i den globale produktion af svinekød kun modsvares af en moderat stigning i efterspørgslen, der udelukkende er drevet af den generelle befolkningstilvækst.

En klimaplan for landbruget [bør] først og fremmest indeholde omfattende investeringer i at udvikle den plantebaserede værdikæde

Christian Bugge Henriksen, Lektor i afgrødevidenskab, Københavns Universitet

For det andet må der fremover forventes flere år med driftsunderskud. Med et gennemsnitligt driftsresultat, der er negativt i fire ud af ti år, er det i forvejen kun de allerdygtigste svineproducenter, der formår at sikre et stabilt overskud år efter år, og det bliver endnu sværere med en øget global konkurrence.

For det tredje er antallet af svinebedrifter allerede på vej ned. På grund af strukturudviklingen og dårlig økonomi hos de mindre effektive svineproducenter, er antallet af svinebedrifter allerede faldet med mere end 38 procent fra 2008 til 2019 (Danmarks Statistik), og der må forventes et yderligere fald frem mod 2030.

Og for det fjerde må vi imødese et fortsat tab af arbejdspladser inden for svinebranchen. Det samlede antal beskæftigede inden for avl af smågrise, produktion af slagtesvin og forarbejdning af svinekød er allerede faldet med 17 procent fra 2008 til 2019 (Danmarks Statistik), og der er ikke udsigt til at disse arbejdspladser kommer tilbage.

I modsætning til disse risikofaktorer er der en lang række udviklingspotentialer, der vil kunne indfries ved en massiv satsning på at udvikle den plantebaserede værdikæde.

For det første er der stadig flere forbrugere, der spiser fortrinsvis plantebaseret. Den seneste analyse fra COOP viser, at antallet af forbrugere, der spiser vegetarisk de fleste af ugens måltider, er firedoblet fra 2010 til 2020, og at 28 procent i aldersgruppen mellem 18 og 34 år lever fleksitarisk. En tilsvarende stigning ses i andre europæiske lande, og især de unge forbrugere angiver, at de vil spise mere plantebaseret i fremtiden.

For det andet er der stigende efterspørgsel på plantebaserede fødevarer. De fire største detailvirksomheder i Danmark melder om en årlig fremgang i salget af plantebaserede fødevarer på mellem 17 og 50 procent. Tilsvarende vækstrater ses i resten af Europa og USA, og der forventes øget vækst i 2021.

For det tredje er der kraftig vækst inden for den plantebaserede fødevaresektor, der med et forventet gennemsnitligt årligt investeringsafkast på 12 procent fra 2020 til 2027 vil komme til at udgøre en samlet markedsværdi på 455 milliarder kroner i 2027.

Og for det fjerde er der en enorm innovationskraft i den danske fødevareklynge. Vi har nogle helt utroligt dygtige og meget omstillingsparate landmænd, som er klar til at tage udfordringen op og imødekomme en øget efterspørgsel på plantebaserede fødevarer. Og vi har en lang række start-ups og etablerede fødevarevirksomheder, der allerede er i fuld gang med at udvikle fremtidens bæredygtige fødevaresystem baseret på dansk producerede vegetabilske råvarer og ingredienser.

Dette understøttes af en ny alliance mellem SEGES og Food & Bio Cluster Denmark, der skal sikre et gennembrud for plantebaserede fødevarer, og etableringen af Plantebaseret Videnscenter, der arbejder for at fremme et mere økologisk plantebaseret fødevaresystem fra jord til bord.

Vi skal i gang nu
Det er klart, at en omstilling til et mere plantebaseret fødevaresystem ikke kan ske fra den ene dag til den anden, men hvis vi skal ride med på bølgen og opnå en fordel i den globale konkurrence, så skal vi i gang nu. 

Det vil kræve massive investeringer i forskning, udvikling og innovation, og her vil det være oplagt at tage udgangspunkt i den strategi for plantebaserede fødevarer, som i november sidste år blev lanceret af Landbrug & Fødevarer i fælleskab med Vegetarisk Forening og Tænketanken Frej.

Det er derfor utroligt positivt at se, at vores minister for fødevarer, landbrug og fiskeri sammen med Direktøren for Landbrug & Fødevarer har skrevet et fælles debatindlæg til Altinget, hvor de sammen bakker op om de nye nationale kostråd og samtidig anerkender fødevarevirksomhederne i Danmark for at tage klimahandsken op og udvikle flere plantebaserede produkter.

Læs også

Klimaplan skal investere i den plantebaserede værdikæde
Fremtidens landbrug skal bidrage til både klimaneutralitet, sundhed, økonomisk vækst og social velfærd. Derfor bør en klimaplan for landbruget først og fremmest indeholde omfattende investeringer i at udvikle den plantebaserede værdikæde, som er dér, hvor både klimaeffekten, sundhedsgevinsten og vækstpotentialet er størst.

Samtidig bør den indeholde muligheder for efteruddannelse og tilskudsordninger for landmænd, der vil omlægge fra foderproduktion og animalsk produktion til produktion af vegetabilske råvarer, samt erhvervsstøtte og efteruddannelse til virksomheder og arbejdere, der i dag er beskæftiget inden for den animalske værdikæde.

Lad os nu én gang for alle holde op med at tale om afvikling versus udvikling af landbruget. Der er ingen, der ønsker at afvikle landbruget. Lad os i stedet komme i gang med at samarbejde om den nødvendige udvikling af fremtidens mere plantebaserede fødevaresystem. Der er ingen tid at spilde.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser