Forsker: Vis mod til klimadifferentieret moms

Af Henrik Saxe
Dr. agro., direktør for GDSI, DTU

For ti år siden var jeg forfatter på rapporten ”Fødevarers Miljøeffekter – det politiske ansvar og det personlige valg” , der påpegede alvorlige klima- og miljøeffekter af mad og drikke. Især animalske produkter – oksekød i særdeleshed – bidrager med den suverænt største belastning.

Vi viste, at kostvalget er det vigtigste redskab til at bremse klimaændringer og mange andre miljøpåvirkninger, og konkluderede, at forbrugeren har ansvar for at vælge klima- og miljørigtig kost (der også er sund kost), men at man ikke kan overlade ansvaret til forbrugeren alene.

Kom nu med den klimamoms
Ganske som for andre miljøbelastende sektorer – for eksempel energisektoren (afgifter på varme, benzin, el) og transportsektoren (bilers registreringsafgift), må forbrugeren hjælpes på rette vej gennem afgifter. Så kom nu med øget moms på klima-, miljø og sundhedsbelastende føde- og drikkevarer og reduceret moms på klima-, miljø, og sundhedsrigtige varer!

Vi kan fortsat spise, hvad vi vil, men som for firehjulstrækkeren skal vi betale samfundet for at belaste klima, miljø og sundhed. 

Henrik Saxe
Dr. agro., direktør for GDSI, DTU

Politikerne hævder, at det er for kompliceret. Men de tager grundigt fejl, for der findes velunderbyggede data for næsten alle fødevarers klima-, miljø- og sundhedsskadelige egenskaber.

”Kompliceret” er et skalkeskjul for ikke at gøre det nødvendige – at begrænse virkningerne af den mest belastende sektor – landbrug og fødevarer.

Årligt produceres globalt 58.443.000.000 kilo oksekød, hvilket udsender 46.000 kg CO2(ækv.) per sekund. 

Henrik Saxe
Dr. agro., direktør for GDSI, DTU

Optimist? Nej. Folketingspolitikerne var også de sidste til at droppe rygning...

Det er ikke et enten-eller
Livscyklusvurderinger fra hele verden viser samstemmende, at det absolut vigtigste, ja faktisk det eneste, som tæller, er, hvad der ender på tallerkenen og i glasset. Men svagere virkemidler skal samtidig tages i brug.

Løsningen er et både-og - ikke et enten-eller. Altså mindre kød og hellere hvidt end rødt kød. Transportafstande betyder langt mindre, hvilket også gælder sandsynlige teknologiske landvindinger, mulig reduktion af madspild og økologi.

Skat på forbruget
Økonomerne hævder, at skat, som skal begrænse kødforbruget, skal lægges på ”kilden”, for eksempel på brændstof og gødning anvendt i landbruget. Men det vil skævvride markedet, for danske afgifter gælder ikke i udlandet, der leverer dejlige fødevarer, vi ikke vil undvære. 

En ensidig dansk brændstof- og gødningsafgift vil forringe landbrugs- og fødevaresektorens eksportmuligheder, så det duer ikke. Altså må skatten lægges på forbruget – ganske som når vi køber bil.

Ikke flere, men smartere afgifter
Den nuværende regering udtrykker, at de vil nedbringe afgifter, ikke have flere. Men regulering af kostvalget via differentieret moms betyder ikke flere afgifter, kun en omlægning, der uhørt effektivt vil gavne klima, miljø og sundhed.

Vi kan fortsat spise, hvad vi vil, men som for firehjulstrækkeren skal vi betale samfundet for at belaste klima, miljø og sundhed.

Velsmagende nordisk hverdagsmad indeholder 1/3 mindre kød og belaster klimaet 1/3 mindre end almindelig dansk mad. Så kære politikere: Drop al den snak, og vis mod. Kødet venter ikke.

Årligt produceres globalt 58.443.000.000 kilo oksekød, hvilket udsender 46.000 kg CO2(ækv.) per sekund.

Landbrugets husdyr æder hovedparten af den globale produktion af soja, majs og hvede – fødevarer, som kunne mætte mange kloders befolkning.

Der er ikke mangel på fødevarer, men på foder – og på mod!