Debat

Forskere: Dyrevelfærdsmærke på grisekød bør gentænkes efter nederlandsk forbillede

Fødevareministeren bør genstarte arbejdet med at fremme markedsdrevet grisevelfærd rettet mod det danske hjemmemarked og lade sig inspirere af Nederlandene, skriver fire aktører fra Københavns Universitet.

Når det drejer sig om kyllingerne, synes alle at støtte en strategi om, at det på hjemmemarkedet gælder om at løfte bunden og om at komme af med de såkaldte "turbokyllinger", skriver forskere fra Københavns Universitet.
Når det drejer sig om kyllingerne, synes alle at støtte en strategi om, at det på hjemmemarkedet gælder om at løfte bunden og om at komme af med de såkaldte "turbokyllinger", skriver forskere fra Københavns Universitet.Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Gøres der nok for at forhindre, at dyrene i landbruget lider og for at sikre deres udfoldelsesmuligheder? Det er kernen i diskussionen om dyrevelfærden i landbruget. Det er svært at være uenig i, at der på begge punkter er meget, som kan gøres og ikke bliver gjort, men diskussionen kompliceres af, at den også har en økonomisk vinkel.

Dyrene ender nemlig som produkter i fødevareproduktionen, hvor produktionsprisen er helt afgørende for, om produkterne kan sælges.

Det at gøre noget, som bidrager positivt til dyrenes velfærd, udgør typisk en ekstra omkostning. Derfor er det ofte ikke økonomisk attraktivt at gøre meget mere, end hvad loven forlanger. Og en ensidig stramning af den nationale lovgivning kan bidrage til ulige konkurrencevilkår i forhold til husdyrproducenter i andre lande.

Temadebat: Hvordan går det med dyrevelfærden i Danmark?

Hvordan står det til med dyrevelfærden i Danmark?

En række relevante aktører på området giver deres svar i denne temadebat, hvor Altinget Fødevarer sætter den dyrevelfærden i den danske landbrug- og fødevarebranche under lup. Hvad er de mest presserende udfordringer, hvor skal den kommende minister på området prioritere, og hvad har lykkes af tiltag de senere år?

Debatpanelet kan findes her.

Om Altingets temadebatter:

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende dit indlæg til debatredaktør Caroline Boas.

En udvej for en minister, som på den ene side gerne vil fremme dyrevelfærd, og som på den anden side gerne vil bevare en konkurrencedygtig husdyrproduktion i Danmark, er at satse på såkaldt markedsdrevet dyrevelfærd. Det har danske fødevareministre allerede arbejdet for i snart ti år.

Dyrevelfærdsmærke

Arbejdet med det statslige dyrevelfærdsmærke blev sat i gang omkring år 2013, og fra 2017 har der været et mærke på svinekød, og efterfølgende er der kommet mærker på kyllingekød og mælk. Alt efter pengepung og holdning kan forbrugerne vælge mellem produkter med fra ét til tre dyrevelfærdshjerter – foruden selvfølgelig dem uden mærke.

Vi har for nylig sammenlignet dyrevelfærden for grise, slagtekyllinger og malkekøer i Danmark med, hvad man finder i fire andre europæiske lande. Vores undersøgelse viste groft sagt, at Danmark ligger øverst, når det drejer sig om malkekøer, midt i feltet, når det drejer sig om slagtekyllinger, og nederst, når det drejer sig om grise.

Tiden er inde til nytænkning

Peter Sandøe, Søren Saxmose Nielsen, Tove Christensen og Henning Otte Hansen
Hhv. professor, professor, lektor og seniorrådgiver ved Københavns Universitet

Der er mange forklaringer på, hvorfor det et gået mindre godt med grisene: Vi har at gøre med en sektor, der er ekstremt fokuseret på eksport. Vi har at gøre med et kompliceret produkt, svinekroppe, hvor de forskellige dele bliver brugt til forskellige ting, og hvor det måske kun er muligt at sælge en lille del – mørbrad, flæskesteg med mere – med et dyrevelfærdsmærke, hvilket kan gøre produktet uforholdsmæssigt dyrt.

Samtidig har det også spillet en rolle, at der har været uenighed om mærkningsordningen. Coop gik sammen med Dyrenes Beskyttelse sine egne veje og etablerede et alternativt dyrevelfærdsmærke. Endvidere har der været en fundamental uenighed om, hvad der er vejen frem for grisene – en uenighed, som ikke er der for kyllingerne.

Markedsdrevet grisevelfærd

Når det drejer sig om kyllingerne, synes alle at støtte en strategi om, at det på hjemmemarkedet gælder om at løfte bunden og om at komme af med de såkaldte "turbokyllinger".

Når det drejer sig om grisene, deler vandene sig derimod. På den ene side er der dem, som ensidigt vil hæve kravene til lovgivningen og gå efter, hvad man kan kalde en svensk model, med en langt mindre svinesektor – og formodentlig også en større import af billigt svinekød fra udlandet.

På den anden side er der dem, som vil forfølge samme strategi som for kyllingerne, nemlig at løfte bunden via markedsdrevet dyrevelfærd rettet mod hjemmemarkedet.

Den sidste strategi er i de senere år med stort held blevet forfulgt i Nederlandene, ikke alene for slagtekyllinger, men også for svinekød. I Nederlandene satses der lige som i Danmark på en kombination af eksportorienteret husdyrproduktion og markedsdrevet dyrevelfærd, hvor det sidste især er rettet mod hjemmemarkedet.

Læs også

Ifølge vores undersøgelse var det i 2021 cirka 75 procent af det nationale nederlandske forbrug af svinekød, der kom fra grise produceret med et velfærdsmærke, mens det samme kun var tilfældet for knap 15 procent af det danske forbrug af svinekød.

Det hører dog også med til historien, at andelen af spiste grise, som kom fra udendørs produktion, i Danmark var på omkring otte procent, mens den i Nederlandene var på knap tre procent.

Vores ønske til den nye fødevareminister er, at han sætter sig for at genstarte arbejdet med at fremme markedsdrevet grisevelfærd rettet mod det danske hjemmemarked efter nederlandsk forbillede, men samtidig med fokus på også at fastholde og fremme udendørsproduktionen.

Tiden er inde til nytænkning – også i lyset af, at Coop for nylig har opgivet sit eget mærke og har meldt sig ind i det statslige mærke, og at hjerte 1 i den nuværende hjerteordning i praksis ikke bliver brugt. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Sandøe

Professor i bioetik, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, leder, Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd
mag.art. i filosofi (Københavns Uni. 1984), D.Phil. (Oxford 1988)

Tove Christensen

Lektor, Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering, Københavns Universitet
ph.d. i økonomi

Henning Otte Hansen

Seniorrådgiver, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1983), HD(u) (CBS 1984), ph.d. (KVL 1986), cand.merc. (CBS 1988)

0:000:00