Hanegal: Industrien og detailbranchen skal tage ansvar for vores klimavenlige madvaner

Vi skal spise mere grønt. Mindre kød. Mere fuldkorn og flere bælgfrugter. Vi kender remsen. Og vi har forstået budskabet.

Hvorfor går det så uendeligt langsomt med at høste klimagevinsterne, når det kommer til vores fødevareforbrug?

Thomas Duholm Marcher
Marketingschef, Hanegal

Men når ungerne er hentet i børnehaven, og der skal handles ind, mens de sidste mails bliver besvaret på telefonen hængende over køledisken, og ungerne plager om bland-selv-slik og ostepops, glider Fødevarestyrelsens klimakostråd i baggrunden, og de gode intentioner om mere klimavenlige madvaner bliver efterladt i butikken sammen med bælgfrugterne og couscoussen.

Selvom to ud af tre danskerne gerne vil spise mere klimavenligt, er det svært at genfinde de gode intentioner i det, vi putter i indkøbskurven, når vi stresser rundt i supermarkedet.

Blandt andet indtager Danmark sidstepladsen i et EU-støttet studie af fem europæiske befolkningers evne til at udnytte potentialet i klimavenlig "superføde" såsom ærter, bønner og linser.

Ifølge forskerne bag studiet skyldes det uvidenhed og manglende madtraditioner.

Den danske uvidenhed betyder, at en gennemsnitlig dansker udleder godt tre tons CO2 gennem kosten alene.

Derfor er der også ganske gode muligheder for at reducere vores CO2-udledning, hvis vi spiser mere klimavenligt.

Fulgte vi Fødevarestyrelsens klimakostråd om at spise mindre kød, flere grøntsager, flere bælgfrugter og mere fuldkorn, kunne vi uden videre sænke det CO2-aftryk, som er forbundet med vores kost, med 30 til 45 procent.

Altså, en ganske betragtelig andel.

Klimavenlige afsavn

Men hvorfor gør vi så ikke det?

En mere bæredygtig kost skal ikke smage af afsavn og dufte af utilstrækkelighed.

Thomas Duholm Marcher
Marketingschef, Hanegal

Hvorfor går det så uendeligt langsomt med at høste klimagevinsterne, når det kommer til vores fødevareforbrug?

Hvorfor lægger vi ikke bare vores kost lidt om og høster de klimagevinster, som ligger lige til højrefoden, når vi nu ved, at danskerne rent faktisk gerne vil leve mere klimavenligt?

Sandheden er jo nok, at vi er vanedyr, og det er pokkers besværligt at få nye madvaner.

Det kræver overskud, fantasi og tid. Og måske kræver det også en periode med surmulende børn og ægtefæller, når bælgfrugterne indtager middagstallerknerne på den plads, hvor det røde kød tidligere lå.

Og hvis vi skal være helt ærlige, så har de plantebaserede alternativer måske heller ikke været af en kvalitet eller til en pris, hvor de var et reelt alternativ til kødet.

En mere klimavenlig kost har således været forbundet med afsavn. Og hvis der er noget, vi ikke gider, når det kommer til vores kost, så er det at lide afsavn.

Fødevareindustrien har et ansvar

Industrien og detailhandlen har et ansvar for at udvikle mere klimavenlige fødevarer.

Thomas Duholm Marcher
Marketingschef, Hanegal

Offentlige myndigheder og interesseorganisationer skal derfor droppe de løftede pegefingre.

Hvis vi skal have skubbet danskernes madvaner i en mere klimavenlig retning, kræver det et solidt benarbejde og et endnu større fokus i fødevareindustrien og i detailhandlen.

Danskerne skal forkæles med endnu mere lækre bæredygtige produkter med mindre kød og flere grøntsager. En mere bæredygtig kost skal ikke smage af afsavn og dufte af utilstrækkelighed.

Industrien og detailhandlen har et ansvar for at udvikle mere klimavenlige fødevarer og sælge dem til priser, der gør dem interessante for forbrugerne.

I januar gennemførte Dansk Vegetarisk Forening sammen med en række detailkæder og fødevareproducenter kampagnen ’Grøn Januar’ med det formål at synliggøre plantebasserede fødevarer i årets første måned og give dem lidt mere plads i forbrugernes bevidsthed.

Det er sådan et udstillingsvindue, der er behov for, hvis forbrugerne skal lære de nye fødevarer at kende og prioritere dem i deres daglige indkøb.

Industrien har flyttet sig meget de senere år, og jeg er overbevist om, at udvalget af plantebaserede fødevarer vil have nået et niveau inden for de kommende år, hvor forbrugerne i høj grad tilvælger de plantebaserede fødevarer, fordi de er af en kvalitet, der gør dem interessante.

Først når de plantebaserede fødevarer har nået det niveau, vil markedet for alvor rykke sig i en mere bæredygtig retning.