Henrik Bertelsen: Faglighed og bedre natur undermineres i bureaukratiets navn

Lige nu kører valgkampen i højeste gear, og man hører rigtig mange løfter.

Et løfte jeg har bidt mærke i, er et udbredt løfte om forenkling og afbureaukratisering. Det kan jeg kun glæde mig over - og bare håbe det bedste.

For det er jo et løfte og ønske politikere har fremført i årtier uden nogen som helst effekt. Desværre er det gået lige modsat.

Hvis det skulle lykkes, håber jeg inderligt man vil begynde på landbrugsområdet, for her virkelig noget at tage fat på.

Man er jo lige nu ved at udmønte reformen af den fælleseuropæiske landbrugspolitik i praksis. Sjældent har jeg oplevet noget så indviklet og bureaukratisk. Der er ingen grænse for bøvlede processer og bureaukrati med regler og bekendtgørelser i massevis.

Samtidig er det hensigten, at reformen skal give mere natur. Det er jo et ønske, der har bred forankring i samfundet, og vi byder gerne ind på opgaven fra landbrugets side. 

Men giver de planlagte regler og ordninger så mere og bedre natur? Nej, på ingen måde! Vil reformen tværtimod give ringere og mindre god natur? Ja, med stor sandsynlighed!

Eksempelvis indføres der regler om at alle landmænd skal have 4% uproduktive arealer. Det burde jo være godt. Nu er det desværre bare sådan, at en stor del af det landmænd har gjort helt frivilligt , fordi de har lyttet til samfundets ønsker, ikke tæller med.

Faktisk kan de have udlagt store dele af deres ejendom til varig natur, men det får de bare ingen anerkendelse for. Dermed dræber man den frivillige indsats, der kunne gøre en forskel. 

Bevares, der er da noget af det, vi har gjort, der tæller. Nemlig det, der ligger som “øer” inde i vores marker. Hvis der da er minimum 5 meter til markkanten, at de er mellem 100 og 5000 m2, at de ikke er under 10 m brede, at de er minimum 75% træbevoksede... og hvad man ellers har fundet på af snørklede regler for at gøre det kompliceret.

Hvis man omvendt har lyttet til fagligheden og udlagt natur i markkanten, måske op til eksisterende natur, så har det langt større værdi. Det tæller bare ikke

Henrik Bertelsen
Formand for Familielandbruget Sydvest

Nu er det bare sådan, at det fagligt set har større værdi med lysåbne og ikke trædækkede naturtyper. Samtidig er det - igen fagligt set - det der ligger midt i markerne, der har ringest værdi, da det er påvirket af markdriften udenom.

Hvis man omvendt har lyttet til fagligheden og udlagt natur i markkanten, måske op til eksisterende natur, så har det langt større værdi. Det tæller bare ikke. Så man kvæler frivilligheden med ringeste værditæller, hvorimod det der virker ikke tæller . 

Samtidig er det permanent udtagne arealer, der har - og med tiden får - størst værdi. Men de fleste vil jo ikke lave noget permanent, for det de lavede sidste gang tæller jo ikke med. Derfor vil man vælge de for naturen dårligste løsninger, med midlertidig udtagning, så man kan tilpasse sig de nye regler og krav.

Det er så ubegavet, at det gør helt ondt.

Nå, men så kommer der jo heldigvis nogle frivillige ordninger, der skal gavne bland tandet naturen. De såkaldte bioordninger. De kommer vel så til at gavne ? 

Igen må jeg desværre sige: næppe.

De er nemlig sammensat på en måde, at for eksempel frivillig brak eller slåning af kulstofholdige jorder belønnes med langt større beløb end de nuværende ekstensiveringsordninger med krav om afgræsning. Og hvad sker der så? Tja, mange vil jo netop vælge disse nye ordninger uden krav om græsning og uden synderlig natureffekt i stedet for de nuværende ekstensiveringsordninger. Og det er virkelig bekymrende. 

Slutteligt vil jeg give et par eksempler på, hvor absurd og indviklet tingene har udviklet sig.

Til næste år tager jeg forhåbentlig 2/3 af min ejendom ud af drift, som er cirka 93 hektar. Det bliver permanent udtaget uden mulighed for at arealerne tages i drift igen. Så skulle man da tro, at jeg er i mål med at tage jord ud af drift. Men nixen bixen! Jeg skal stadig udlægge 4% af den smule, jeg stadig dyrker. Jeg synes det er helt absurd, at 2/3 ikke er nok.

Heldigvis er den økonomiske konsekvens af samme karakter, nemlig 16,50 kr. Så bliver der alligevel råd til en julegave til konen

Henrik Bertelsen
Formand for Familielandbruget Sydvest

Da jeg har jord liggende i særligt udpegede Natura2000 områder, har jeg mulighed for at søge tilskud til hegning og mobil fangfold til dyrene. Det har jeg naturligvis benyttet mig af.

Jeg blev opmærksom på reglerne for vinteropbevaring af den mobile fangfold. Jeg modtog nemlig en lille vejledning fra Landbrugsstyrelsen, hvor der blev henvist til gældende regler, og det var jo pænt af dem.

“Pudsigt” nok stod der, at dette skulle man være opmærksom, da reglerne for vinteropbevaringen af den mobile fangfold, afhang af om man har fået tilsagn ud fra vejledningen i 2019, 2020 eller 2021. Så en lille bitte detalje som vinteropbevaringen af en mobil fangfold har man altså ændret tre år i træk. Intet er for småt i forhold til lidt bureaukrati. 

Og reglerne skal altså overholdes, ellers kan der komme krav om tilbagebetaling, så det er noget, jeg som landmand tager meget alvorligt. 

Det gjorde jeg også, da jeg fornylig modtog et brev fra Landbrugsstyrelsen med følende tekst: 

“Vi ændrer dit tilsagn efter udbetaling 2021. Dele af dit tilsagn bortfalder, og du skal betale penge tilbage. Ordning: Pleje af græs- og naturarealer. Vi gør dig opmærksom på, at dette brev er en procesorientering og ikke en afgørelse, selvom det er formuleret som en afgørelse. Når vi har afsluttet sagsbehandlingen og opgjort et eventuelt tilbagebetalingskrav, sender vi dig en samlet udførlig afgørelse med en begrundelse og klagevejledning. Du kan så klage over denne samlede afgørelse, og klagefristen løber fra modtagelsen af denne samlede afgørelse.” 

Puha, tænkte jeg, nu bliver det alvorligt. 

Hurtigt læste jeg videre. Nå, det drejede sig så om 0,01 hektar - altså 100 m2 ud af cirka 600.000 m2 jeg har tilsagn til af plejegræs. Det er næppe målbart i virkelighedens verden. 

Heldigvis er den økonomiske konsekvens af samme karakter, nemlig 16,50 kroner.

Så bliver der alligevel råd til en julegave til konen.

Men det er godt nok en tung og nidkær proces for 16 kroner og 50 øre.