Her er tre af de mest spektakulære konflikter – og den, der ikke blev til noget

17. april 2018 kl. 00.10
Fakta
Danmark har gennem tiden oplevet mange mindeværdige konflikter. Her er et par mindre, men bemærkelsesværdige konflikter.
“De hvide Slavinders Kamp” - Kvindestrejken 1886
Kvindestrejken på Rubens dampvæveri var en af de mest omtalte arbejdskampe i perioden 1880-1899. Den blev af det socialdemokratiske dagblad Social-Demokraten kaldt for “de hvide Slavinders Kamp”, da den omhandlede 225 kvindelige vævers kamp mod de bøder, arbejderne blev idømt, hvis de leverede arbejde med fejl eller forbrød sig mod arbejdsreglementet. Halvdelen af de strejkende kvinder gik sammen om at danne deres egen fagforening uden for tekstilarbejderforbundet på grund af uenigheder med fagforeningen om fordelingen af midler til strejkestøtte, hvilket var bemærkelsesværdigt i denne periode.
Plattedamernes strejke 1976
Plattedamerne, som damerne, der malede det kongelige porcelæn, dengang kaldtes, strejkede sammen med deres kollegaer på fabrikken i en konflikt, der drejede sig om et krav på en lønstigning på 6,50 kroner mere i timen. Strejken endte med at sprede sig til 10.000 sympatistrejkende arbejdere landet over. Efter 13 ugers konflikt, som endte i et forlig uden regeringens indblanding, endte plattedamerne med en lønstigning på 3 kroner i timen. Mindstelønnen var herefter 30,50 kroner i timen.
“De hvide Slavinders Kamp” - Kvindestrejken 1886
Kvindestrejken på Rubens dampvæveri var en af de mest omtalte arbejdskampe i perioden 1880-1899. Den blev af det socialdemokratiske dagblad Social-Demokraten kaldt for “de hvide Slavinders Kamp”, da den omhandlede 225 kvindelige vævers kamp mod de bøder, arbejderne blev idømt, hvis de leverede arbejde med fejl eller forbrød sig mod arbejdsreglementet. Halvdelen af de strejkende kvinder gik sammen om at danne deres egen fagforening uden for tekstilarbejderforbundet på grund af uenigheder med fagforeningen om fordelingen af midler til strejkestøtte, hvilket var bemærkelsesværdigt i denne periode.
Plattedamernes strejke 1976
Plattedamerne, som damerne, der malede det kongelige porcelæn, dengang kaldtes, strejkede sammen med deres kollegaer på fabrikken i en konflikt, der drejede sig om et krav på en lønstigning på 6,50 kroner mere i timen. Strejken endte med at sprede sig til 10.000 sympatistrejkende arbejdere landet over. Efter 13 ugers konflikt, som endte i et forlig uden regeringens indblanding, endte plattedamerne med en lønstigning på 3 kroner i timen. Mindstelønnen var herefter 30,50 kroner i timen.
Hvis forligsmand Mette Christensen ikke lykkes med at få de offentligt ansatte og arbejdsgiverne til at nå til enighed, står Danmark over for en omfattende storkonflikt.
Konflikten ventes at sende 100.000 lønmodtagere i strejke, mens hele 440.000 offentligt ansatte er varslet til lockout.
Hvis forhandlingerne bryder sammen, vil dette blive den mest omfattende storkonflikt, Danmark hidtil har set.
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget Fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Da Mette Frederiksen lukkede hendes minkfarm, vidste nyvalgt M-politiker, at hun var nødt til at gå ind i politik
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- Grønnegård: Er tiden inde til at bryde landbrugets forbløffende magtposition?
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april










