Jurister: Selvom ngo’er vandt slaget om den klimavenlige gris, kan begrebet fortsat bruges i fremtiden

Landsretten fandt heller ikke, at "klimavenlig" i den konkrete kontekst var udtryk for vildledning. Landsretten lagde vægt på, at der blandt gennemsnitsforbrugerne var tvivl om klimaaftrykkets størrelse for forskellige kødtyper. Det vægtede, at institutioner som Rådet for sund mad og DTU Fødevareinstituttet havde fremhævet svinekød som havende et lavt klimaaftryk i forhold til andre kødtyper. 

Denne del af dommen er reelt den mest interessante. Havde domstolen ikke accepteret, at anvendelsen af udtrykket "klimavenlig" kunne indgå i en relativ sammenhæng, ville kravene til dokumentation været sat højere.

Denne del af dommen må ses som en sejr for Danish Crown og andre dele af erhvervslivet.  

Mærkningsordning opfylder ikke dokumentationskrav 

Om "klimakontrolleret gris" lagde Landsretten vægt på, at det optrådte på en synlig mærkat og dermed gav indtryk af at være en mærkningsordning med forventning om en vis miljøkontrol.  

Landsretten anerkendte, at der var "sket en reduktion i CO2-udledningen fra produktion af danske grise gennem årene", og at Danish Crown navnlig siden 2019 "har foretaget betydelige investeringer og igangsat initiativer, der kan medføre en yderligere nedbringelse af CO2-udledningen fra produktionen af danske grise."

Men Landsretten gav særlig opmærksomhed til Danish Crowns egen Bæredygtighedsstandard – programmet Klimavejen. Efter en samlet vurdering fandt Landsretten dog ikke, at denne standard havde en karakter, så den kunne opfylde dokumentationskravet.  

Om "klimakontrolleret gris" lagde Landsretten vægt på, at det optrådte på en synlig mærkat og dermed gav indtryk af at være en mærkningsordning med forventning om en vis miljøkontrol

Bent Ole Gram Mortensen og Mathilde Schwitzer Alnor
Professor og advokat

En henvisning til et link (klimakontrolleret.dk), hvor forbrugerne havde mulighed for ved opslag på internettet at undersøge nærmere, hvad mærkningsordningen indebar, var ikke tilstrækkeligt. 

Mærkat kan anvendes i fremtiden 

Endeligt havde sagsøgerne nedlagt påstand om, at anvendelsen af de to omtvistede udtryk skulle forbydes i enhver henseende fremover. Landsretten fandt denne påstand for bred.  

Den var ikke begrænset til en nærmere afgrænset markedsføringsmæssig anvendelse. Forbud ville Landsretten ikke være med til. Det er i overensstemmelse med en forståelse af, at anprisninger må forstås i deres kontekst og på tidspunktet for deres anvendelse.  

Det kan således ikke udelukkes, at Danish Crown på et tidspunkt lovligt vil kunne anvende mærket "klimakontrolleret gris". 

Hvem vandt? 

Allerede inden retssagen gik i gang, havde sagsøgerne vundet første fægtning. Detailhandlen ville ganske enkelt ikke have noget at gøre med mærket "klimakontrolleret gris". Dermed har mærket ikke været i brug under retssagen.  

I retssagen fik sagsøgerne ret i én ud af tre påstande. Det var til gengæld det spørgsmål, der formodentlig havde størst økonomisk betydning for Danish Crown. 

Hvad kan vi så lære af denne sag? Ja, først og fremmest er det afklarende at få en dom på et område, hvor vi ellers ikke har så meget retspraksis. Det er især Forbrugerombudsmanden, der har lagt linjen på greenwashing-området. 

For det andet er udtrykket "klimavenlig" brugt på kød ikke per se forbudt, uagtet at plantebaseret mad ofte vil have et mindre klimaaftryk. Landsretten vurderer de enkelte udtryk i kontekst. Det må vi også forvente, at Forbrugerombudsmanden vil gøre. 

Om der kommer en politisk reaktion i form af regelændringer, må tiden vise. I givet fald må vi nok afvente en eventuel anke. Under alle omstændigheder er der et green claims-direktiv på vej fra EU. Så retsstillingen forbliver ikke nødvendigvis uforandret.