København tredobler indsats for skolemad
Niels Th. Dahl
JournalistDe tager den fulde pakke. På den måde er det et vældigt ambitiøst projekt.
Anne-Birgitte Agger
Direktør for Københavns Madhus
Københavns Kommune søsætter nu en storstilet indsats for at forbedre madordningerne i de københavnske skoler.
I det nye budgetforlig, der netop er indgået mellem Socialdemokraterne, SF og De Radikale i byen, afsættes der nemlig mere end 15 mio. kr. om året i de næste tre år til at højne madkvaliteten for skolemaden, foruden at der afsættes ca. 50 mio. kr. til anlægsudgifter i forbindelse med madordningerne i 2008.
De 15 mio. skal lægges oven i den faste årlige udgift til skolemadsordninger i København, der er på godt 8 mio. kr, og dermed er der tale om næsten en tredobling af budgettet.
Uddrag fra budgetforliget i Københavns Kommune for 2008:
Ny skolemadsordning
Københavns Kommune er ansvarlig for, at over 40.000 københavnere dagligt får mad i byens børnehaver, vuggestuer, idrætsfaciliteter, skoler, plejehjem eller får bragt maden hjem. Det er en opgave, kommunen tager alvorligt, og som der allerede er sat fokus på med etableringen af Københavns Madhus. Nu er tiden kommet til at give skolemaden og den eksisterende KØSSordning, der har eksisteret siden 2002, et løft. Et frokostmåltid handler ikke kun om at blive mæt. Et sundt og ernæringsrigtigt frokostmåltid i skolen er en forudsætning for, at skolebørnene har energi til at lære i skolen, og det er en vigtig brik i forebyggelsen af fedme blandt børn og unge.
Med den nye ordning skal råvarernes kvalitet være bedre, madens smag og ernæringsindhold forbedres og variationen i retterne skal være højere. Skoleboden vil fremover have åbent i et frikvarter om formiddagen, så de elever, der ikke har fået morgenmad, kan købe sig et måltid. Eleverne i de ældste klasser skal have mulighed for at stå for salget og på den måde optjene penge til f.eks. lejrskoler. Samtidig aldersdifferentieres madtilbuddet til de forskellige aldersklasser, og hver skole får tre ekstra timer til at drive den nye madordning. Der skabes attraktive rammer for den nye skolemadsordning gennem design af bl.a. emballage, indretning af mere attraktive spisemiljøer samt renovering af skoleboder. Endelig skal der tages en række initiativer til at styrke "maddannelsen", det vil sige forståelse for madens tilbliven, god måltidskultur, rammerne for måltidet m.v.
Herudover etableres der fem særlige madskoler, hvor der indrettes produktionskøkkener, så eleverne selv kan være med til at fremstille maden. Ved at give maden en særlig central placering vil madskolerne fungere som flagskibe for den sunde skolemad.
I Skolemadsprojektet er der også sat ressourcer af til den lokale drift, så en styrkelse af skolemaden ikke sker på bekostning af den faglige indsats på den enkelte skole.
Udviklingen og implementeringen af den nye skolemadsordning forankres i Børne- og Ungdomsforvaltningen og opstartes pr. 1. august 2009, hvor 2008 bliver et forberedelsesår. Københavns Madhus er rådgiver på alle elementer i implementeringsfasen, og Madhusets stillingtagen skal i denne periode klart fremgå den løbende rapportering til det politiske system.
Maden produceres i centralkøkkenet i De Gamles By. Børne- og Ungdomsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen indgår med inddragelse af Madhuset kontrakt herom. Økonomiforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen udarbejder, pba. en vurdering fra en ekstern revisor, en fælles indstilling til udvalgene om implementering og drift af skolemadsordningen herunder vilkår for produktion, økonomisk bæredygtighed og endelig driftsansvar. Indstillingen skal være færdig medio 2008. Parterne er på den baggrund enige om at afsætte 15,9 mio. kr. i 2008, 17,6 mio. kr. i 2009 og 15 mio.kr i 2010 og frem i drift til den nye skolemadsordning. Herudover afsættes 45,2 mio. kr. i 2008 og 5,5 mio. kr. i anlæg til ordningen.
Fødevarer
