Kommissionens anbefalinger dør langsomt og smertefuldt

Af Lars Hvidtfeldt
Viceformand, Landbrug & Fødevarer 

Det var så godt. Vi roste dem alle sammen. Det var kort sagt en milepæl i dansk miljøpolitik, da Natur- og Landbrugskommissionen sidste forår fremlagde 44 anbefalinger til fremtidens natur- og landbrugsdrift. For første gang i mange år stod både grønne organisationer, erhvervsorganisationer og landbruget klar med roser.

Vi følte en form for samhørighed. Skyttegravstiden var forbi - for her var opskriften på, hvordan vi kunne styrke landbrugsproduktionen og samtidig tage de nødvendige skridt for at sikre en god og sammenhængende natur. Det er ikke et tilfælde, at de sidste to sætninger er skrevet i datid. For desværre er en meget ringe grad af anbefalingerne gjort til virkelighed.

Nu har anbefalingerne snart etårs fødselsdag, og på trods af løfter fra relevante ministre forbliver kommissionens anbefalinger at være store visioner på et stykke papir. Der mangler simpelthen politisk lederskab til at tage fat i det helt nødvendige arbejde, der venter forude. Under Natur- og Landbrugskommissionens arbejdsperiode sad Mette Gjerskov (S) på fødevareministertaburetten, og Ida Auken (R) var miljøminister.

Begge var dedikerede til projektet, der var et af de første, regeringen satte i gang, da de kom til magten. Gjerskov blev skiftet ud med Karen Hækkerup (S), der gav store forhåbninger om, at det her arbejde rent faktisk ikke ville ende som et skuffeprojekt, men sætte et solidt og markant fingeraftryk på fremtidens natur-, miljø- og landbrugsregulering i Danmark. Hækkerup havde som sit erklærede mål at skabe vækst i fødevareerhvervet. Sågar lovede Hækkerup og Auken side om side, at adskillige af kommissionens anbefalinger ville være realpolitik inden julemiddagen 2013. Vi kneb os i armen. Det lugtede af en helt ny æra i miljøpolitikken.

Det har igen været skiftedag i begge ministerier, og nu er det op til Dan Jørgensen (S) og Kirsten Brosbøl (S) at sikre en politisk aftale om at gennemføre disse visionære anbefalinger ved at tage ansvar og udvise lederskab. Det er også nødvendigt, hvis regeringens egen ambition om at skabe vækst og udvikling også i landbrugs- og fødevareerhvervet skal blive en realitet.

Nu har anbefalingerne snart etårs fødselsdag, og på trods af løfter fra relevante ministre forbliver kommissionens anbefalinger at være store visioner på et stykke papir.

Lars Hvidtfeldt
Viceformand, Landbrug & Fødevarer

Et skrøbeligt fundament
Vi bliver nødt til at se hele miljø-, natur- og landbrugsindsatsen i Danmark som et korthus. I bunden har vi et skrøbeligt lag bestående af en miljøregulering, der i bedste fald sørger for, at miljøtilstanden er status quo - i værste fald skader ikke bare erhvervet, men også miljø- og naturhensyn. Ovenpå dette skrøbelige fundament i korthuset ligger flere lag bestående af blandt andet vandplaner, randzoner, efterafgrøder, skovdrift, markdrift etc. Hvis man anlægger denne betragtning, er det tydeligt, at vi bliver nødt til at vælte korthuset og bygge det op på ny, så det når en langt bedre stabilitet, end det har nu. Vi kan ikke se vandplaner, natur- og miljøreguleringer, landbrug og så videre som selvstændige fragmenter.

Det er vigtigt, at miljøreguleringen i Danmark bakker op om både erhvervets, naturens og vandmiljøets interesser. Som det er i dag, er miljøreguleringen et kludetæppe af lappeløsninger, der er syet sammen gennem årtier. Så smider man efterafgrøder, lave gødskningsnormer og randzoner oven i hatten for at løse et akut problem og sende et politisk signal om, at man er handlekraftig. Men det nytter ikke noget, at man ikke tænker tingene sammen i en helhed. Det er hverken vi i erhvervet eller miljøet tjente med. Denne mulighed tilbyder Natur- og Landbrugskommissionen med sine anbefalinger.

Politikerne må tage ejerskab
Vi har brug for lederskab. Vi har brug for visioner, der kan løfte både naturen og landbrugsproduktionen videre ind i fremtiden. Det er klart, at det ikke er omkostningsfrit at tage ansvar for at gøre Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger til virkelighed. For selvfølgelig er der fortsat modsatrettede interesser mellem grønne organisationer og for eksempel Landbrug & Fødevarer. For hvis vi øger landbrugsproduktionen i Danmark, hvem skal så have overskuddet fra produktionen? Landmændene? Hvem skal eje fremtidens landbrug? Landmænd eller kapitalfonde? Hvor og under hvilke præmisser beslaglægger man jord for at skabe bedre og sammenhængende natur? Ja, udfordringer er tydelige, men det er viljen til at finde en vej også.

Selvom det bliver vanskeligt, har ministrene altså ingen bedre anledning end nu til én gang for alle at rydde op i den forældede miljøregulering, kigge fremad og skabe et Danmark, hvor naturhensyn og en intensiv, bæredygtig landbrugsproduktion lever sammen. Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger skulle levere tre bundlinjer: bedre miljø, mere og bedre sammenhængende natur og bedre vilkår for vækst i landbrugserhvervet. Alt sammen til gavn for vores samfund og velfærd.

Vi har i landbruget behov for at styrke vores indtjeningsmuligheder, og det gør vi ved at producere endnu flere fødevarer på en bæredygtig måde. Landbrugserhvervet kan være med til at løse nogle af samfundets store udfordringer, men det kræver, at vi får lov. 

Hvis ikke Dan Jørgensen og Kirsten Brosbøl tager kommissionens anbefalinger op af skuffen igen og tager ejerskab, viser politisk vilje og udnytter denne unikke mulighed for at lave en regulering, der holder en gang for alle, så risikerer vi, at kommissionsrapporten ender på kirkegården for store tanker, hvor adskillelige kommissionsrapporter har fundet hvile i tidernes løb.

I Landbrug & Fødevarer er vi stadig klar på at indgå i samarbejdet. Men det skal være nu!